10000 skridt om dagen

I årevis har jeg haft en skridttæller. En lidt klodset, ældre model. Den blev væk i en taske og jeg købte en ny, fladere model. Den nye blev imidlertid også kun anvendt ved særlige lejligheder, som den gamle.

Efterhånden blev jeg inspireret til at bruge skridttælleren hver dag. Når jeg er kommet i tøjet, kommer den i skjortelommen sammen med telefonen. Fast procedure.

Det viste sig meget let at komme over 10000 skridt mange dage. Faktisk er det ikke så vanskeligt, men det kræver, at man sætter tid af til en gåtur eller to, hvis man ikke har har et meget gående job eller en tilsvarende gående hverdag.

Da vanen med skridttælleren var etableret, meldte lysten til at følge lidt mere med sig. En af deltagerne i vandringsturen i grænselandet, som jeg nyligt har skrevet om, fortalte at hun dagligt noterer antal skridt i en kalender. Jeg lavede et enkelt regneark, som ses herunder. Det er selvfølgelig smart nok at begynde med de tre dage på turen der tilsammen blev 60000 skridt. Det pynter på gennemsittet.

Det meget overraskende er hvor mange skridt man dog går når de lægges sammen. Der er vel ikke noget at sige til at knæene efterhånden knirker lidt i ny og næ. Her var det 140000 på 12 dage, trods 4 dage under 1000 skridt.

Skridttabel

Hvordan går det med at gå?

13 Svar til 10000 skridt om dagen

  1. Madame oktober 6, 2013 at 11:26 #

    Det er virkelig flot, du får gået så meget hver dag! Her hos os er vi også meget opmærksomme på det magiske tal og de 10.000 skridt, men det er vist kun, når vi går en vores længere ture, det lykkes at nå målet.

    • Jørgen oktober 6, 2013 at 12:33 #

      Er du sikker på at I ikke når målet de fleste dage? Det var det der overraskede mig.

  2. Rasmine oktober 6, 2013 at 12:19 #

    Jeg har også en skridttæller liggende et eller andet sted, men jeg gider faktisk ikke finde den. Du skal alligevel have tak for inspiraionen. Man kan jo starte med at gå tur et vist antal minutter og så senere få fat i en skridttæller på den ene eller den anden måde, hvis det ender med, at man får lyst til det:-)

    • Jørgen oktober 6, 2013 at 12:35 #

      Velbekomme. Man kan jo gøre som man vil. Her i huset har vi altid gået tur. På et tidspunkt luftede vi hund. Der er længe siden, men vi gør det så at sige stadig.

  3. Stegemüller oktober 6, 2013 at 12:45 #

    Hjerteforeningens gamle slogan “Gå en tur med hunden selvom du ingen har” er så godt og rigtigt.

    Det er en rigtig god idé med regnearket, for – ligesom når man cykler – yder man meget mere, end man tror, når man ser det over en lidt længere periode.

    • Jørgen oktober 6, 2013 at 20:37 #

      Netop. Jeg tror du har i ret i der kan være en lille provokation i regnearket.

  4. Donald oktober 6, 2013 at 16:37 #

    Jeg tror at mange hundeejere nyder at gå tur med hunden. Det gjorde jeg også for 28 år siden, da vi havde hund; – det lyder som en god idé at lufte den hund, man ikke har; ofte tænker jeg at jeg hellere må gå længere væk, men den dag, jeg ikke har bil, bliver jeg nødt til at bruge stier og fortove i byen her, ligesom de tre-fire hundeejere, jeg somme tider møder 🙂

    • Jørgen oktober 6, 2013 at 20:40 #

      Det er godt at kunne gå længere den dag man ikke kan transportere sig i bil. Vi må holde os i en slags form. Vhja den imaginære hund og almindelig lyst til at gå tur.

  5. Ellen oktober 6, 2013 at 19:24 #

    Det går ikke så godt. Jeg kommer ikke i nærheden af de 10000 skridt, og jeg er (var) lidt forbavset over, hvor meget der egentlig skal til for at ramme det magiske tal.
    Men sådan ser vi jo så forskelligt på tingene … du synes ikke, der skal så meget til, kan jeg se.
    Jeg laver i hvert fald ikke et regneark – det ville blive alt for kedeligt at se på alle de alt for små tal 😉

    • Jørgen oktober 6, 2013 at 20:42 #

      Vi må gerne have hver vores opfattelse af hvad der er let og mindre let. Jeg tror heller ikke jeg ville have lyst til et regneark, hvis jeg havde mit hyr med at gå som jeg gør.

  6. Donald oktober 6, 2013 at 20:25 #

    Jeg var ude på 5 km. ved middagstid sammen med familien, og kom sandelig også ud en lille tur her til aften! 🙂 To heste syntes jeg var interessant og den ene ville spise mit ærme 🙂

    • Jørgen oktober 6, 2013 at 20:42 #

      Ikke dårligt, ikke dårligt. Sikke da nogle heste.

  7. Pia oktober 7, 2013 at 16:55 #

    Som du jo har bemærket, kan jeg/vi sagtens nå 10-25.000 skridt på en dag, men hvis IKKE jeg går en tur, når jeg kommer hjem fra arbejde, er resultatet langt under 1.000 skridt, faktisk giver mit arbejde, fra jeg har fået tøj på til jeg er hjemme igen, ikke 300 skridt på en hel dag. Godt man cykler lidt 😉

    Jeg har lige fået en ny skridttæller, som også kan ligge i en lomme. Det er bare ikke altid jeg har en lomme.

Drives af WordPress. Designet af Woo Themes