4.000.000 skridt

I løbet af det sidste årstid har jeg skrevet om hvordan det går med at gå 10.000 skridt om dagen.

På 360 dage er 4.000.000 skridt passeret. Det giver et gennemsnit på 11.135 skridt om dagen.

Målsætningen om at øge gennemsnittet fra 10.000 til 11.000 skridt pr. dag i 2014 blev nået i løbet af et halvt år.

Hvis det nuværende gennemsnit kan holdes, vil det sige, at 40.000.000 skridt kan klares på 10 år. Det er da en spændende tanke om det kan gå sådan til jeg er 81 år. Eller om affældighed er indtrådt. Vi må se – foreløbig går jeg/vi fortrøstningsfuldt videre mod de 40 millioner skridt.

I dagens anledning var vi kørt et smut til Sorø. Sorø Sø er et dejligt sted at gå en tur. Rundturen er 8,9 km.

Sorø Sø

Har man lyst til det, kan Sorø Kunstmuseum besøges. Der er bl.a. en imponerende samling af russiske ikoner – og aktuelt en udstilling: Tidslighed. Maja Lisa Engelhardt i dialog med guldalderen.

,

12 Svar til 4.000.000 skridt

  1. Madame september 17, 2014 at 10:24 #

    Hvor er det flot, at I får gået i gennemsnit 11.135 skridt om dagen – og tak for anbefalingen af turen rundt om Sorø Sø.

    • Jørgen september 18, 2014 at 08:06 #

      Ikke dårligt, ikke dårligt – og velbekomme. Husk også en tur i haven ved Sorø Akademi.

  2. Stegemüller september 17, 2014 at 11:05 #

    I er da imponerende 4.000.000 skridt. Tillykke med det flotte resultat. Sådan holder I jer virkelig i flot form, og det er så sundt.

  3. Jørgen september 18, 2014 at 08:05 #

    Tak – det er meget godt gået, synes jeg også.

  4. Inge september 19, 2014 at 11:26 #

    Jeg er imponeret, I er godt nok aktive..
    Godt gået er vist de helt rigtige ord her. 🙂

    • Jørgen september 19, 2014 at 15:52 #

      En del skridt klarer vi i hus og have, men det er da noget alligevel. Det er dejligt at gå.

  5. Donald september 19, 2014 at 12:31 #

    Jeg er imponeret og kan se, at jeg har noget at leve op til, om end det for tiden er bedst hvis jeg cykler i stedet for at gå (fod-skade).

    • Jørgen september 19, 2014 at 15:53 #

      Motion i moderat grad er givet godt og at cykle er bedre end at sidde i en stol.

  6. Pia september 19, 2014 at 18:44 #

    Det er ikke mindre end imponerende. Jeg aner ikke hvad jeg går i gennemsnit på et år. Selvom jeg går en hel del, kan jeg vist ikke hamle op med dette. De dage jeg cykler på arbejde, er det yderst sjældent, jeg kan få presset en længere gåtur ind også, og jeg sidder jo på kontorstolen hele dagen. Det giver ikke mange skridt.

    • Jørgen september 19, 2014 at 20:19 #

      Vi går ikke på arbejde her og jeg kan sagtens se at der er en sammenhæng mellem hvad man kan i sin fritid med og uden arbejde.

  7. Poulsen september 26, 2014 at 10:37 #

    Ikke dårligt. Har du tænkt på hvor mange skridt der skal til før du har gået jorden rundt 🙂

    • Jørgen september 26, 2014 at 20:05 #

      Det går an – og jorden rundt til fods har jeg ikke lige tænkt på.

Drives af WordPress. Designet af Woo Themes