At blive fældet af et par græsstrå

I går var bilen til service. Jeg benyttede ventetiden til at gå en tur i det gode vejr. I rabatten voksede græs og de rabarberlignende planter, jeg kalder skræpper.

Mon ikke jeg gik stille og roligt i mine egne tanker. Og helt uden tanke for at jeg skulle være særligt agtpågivende på det flade fortov.

Pludselig faldt jeg så lang som jeg er. Skræpperne var bløde at lande på, vandrebukserne med forstærket knæ tog fint af, og der skete intet af betydning. Bortset fra at jeg faldt. Hvad kunne dog årsagen til styrtet være?

Det var ret ligetil. En 8-10 græsstrå stod nødbøjede i en passende bue. Med venstre fod trådte jeg på aksene. Højre fod svingede – som fødder der går gør – fremad og kom under stråenes bue. De var stærke. Og så lå jeg altså dér.

Måske skulle jeg ønske mig en rollator til jul.

,

15 Svar til At blive fældet af et par græsstrå

  1. Rasmine juni 10, 2016 at 22:33 #

    Det var da godt, at hverken du eller dit tøj tog skade – men det må nu alligevel have gjort temmelig ondt at falde sådan pladask.

    • Jørgen juni 11, 2016 at 07:37 #

      Det gjorde ikke ondt, måske en anelse i knæet, men det har fortaget sig. Jeg landede blødt på bevoksningen. Overraskelsen over at falde var stor – det er lidt mærkeligt at ligge og rode i rabatten. Jeg var dog hurtigt på benene igen og ingen reagerede på det skete. Så gammel er jeg ikke endnu, at jeg ikke kan komme op ved egen hjælp, men det kan komme.

  2. Pia juni 11, 2016 at 08:33 #

    Ihh.. altså. Jeg synes at Blogland svømmer med ulykker i denne tid.
    Undskyld, men jeg sidder her og morer mig lidt over det. Nøjagtig det samme skete for mig, for et par år siden. Det var dog en ultratynd brombærranke, der var synderen. Der kan hurtigt komme noget, der kan slå benene væk under os. Heldigvis var dette en bagatel.

    • Jørgen juni 11, 2016 at 15:04 #

      Det er sandelig farligt med de utæmmede vækster – og det mere forbløffende er, at de er så stærke som de er. Det er godt når ulykker er bagateller.

  3. Ellen juni 11, 2016 at 09:34 #

    Det er ret skræmmende, hvor lidt der skal til at vælte os – bogstavelig talt.
    Dette kan selvfølgelig ske for alle, men konsekvenserne vokser synkront med vores alder.
    Godt det gik mest ud over værdigheden!

    • Jørgen juni 11, 2016 at 15:07 #

      Liden tue vælter stort læs. Vi skal se os for, skal vi, men tænker man på det, når fortovet er pandekagefladt.
      Værdigheden er kommet på højkant igen.

  4. Stegemüller juni 11, 2016 at 17:32 #

    Dejligt at du “bare” faldt, og at der ikke skete dig noget. Heldigvis ser det heller ikke ud til, at der er sket noget med dit selvværd af at blive nedlagt af et par græsstrå.

    • Jørgen juni 12, 2016 at 09:44 #

      Ja, det var fint – og selvværdet har ikke taget skade.

  5. Eric juni 11, 2016 at 20:32 #

    Altså: Vi er en kreds af yngre medborgere, der synes, at du skal tage bedre vare om dig selv. Vi vil underholdes, men det skal ikke være med historier om faldulykker, tak!

    • Jørgen juni 12, 2016 at 09:41 #

      Skal ske – uagtet det i dette tilfælde ville være mere passende at udtrykke sig vagt ved kun at ville bestræbe mig herpå.

  6. Farmer juni 12, 2016 at 03:46 #

    Det har (forhåbentligt) intet med alder at gøre.
    I 10 år var en del af mit job at kontrollere frøgræsmarker for forekomst af andre græsarter og -sorter end den dyrkede, så den græsfælde er jeg smuttet i utallige gange.

    Strå er stærke. Tilbage i starten af 1800-årene blev en kone i Allesø sogn hædret for at kunne flette ligkister af rughalm til fattige afdøde medborgere.
    Der skulle jo spares på træet efter tabet af flåden og Norge.

    • Jørgen juni 12, 2016 at 09:36 #

      Du har sikkert ret i at det – uanset alder – ville være vanskeligt ikke at falde under de omstændigheder, hvilket det omtalte job jo også tyder på.
      Man kan ikke være i tvivl om at strå er stærke. Det må have været noget af et arbejde for konen i Allesø sogn t flette kister af rughalm, men smart var det da.

  7. Donald juni 17, 2016 at 19:12 #

    Nej ikke rollator endnu! Men jeg kender problemet: Man er ikke adræt, man ser ikke helt så godt og jeg går kun sikkert på en vel trådt sti. I andre biotoper må jeg tage et skridt ad gangen, hvilket nedsætter hastigheden til en fjerdedel gangtempo! :/

    • Donald juni 17, 2016 at 19:13 #

      Farmers svar sætter tingene i perspektiv! 🙂

    • Jørgen juni 17, 2016 at 21:23 #

      Nej, ikke rollator endnu, men omtanke. Det er dog svært når man går på et fladt fortov og ikke tænker over hvert skridt.

Skriv et svar

Drives af WordPress. Designet af Woo Themes