At holde åbent om aftenen

Som det måtte være bekendt har det offentlige et stort udestående hos borgere og virksomheder, der ikke har betalt hvad de skal. Var det 73 milliarder?

For at gøre det lettere for borgere at få forbindelse med fogeden, kunne DR nyhederne i aftes oplyse, at man et sted havde valgt at holde åbent til kl. 22.

At det oplystes at fogeden havde “late night open” forekommer at være en vel rigeligt særpræget DR-information i forhold til emnet. Hvad er der dog galt med at sige det på jævnt dansk?

6 Svar til At holde åbent om aftenen

  1. Donald januar 27, 2012 at 13:27 #

    Det er mærkeligt som journalisterne får opdyrket deres egen dialekt, når deres opgave ellers er at kommunikere bredt!

    Men de har vel simpelthen tænkt at det skulle lyde lidt morsomt, peppes op, fordi det var en kedelig oplysning. Jeg tror folk, der har brug for at vide at fogeden har åbent til sent på aftenen, ikke fik hørt den meddelelse, uha! :/

    • Jørgen januar 27, 2012 at 18:00 #

      Ja – jeg tror nu de glemmer almindelige, anvendelige danske udtryk efterhånden, som “fogeden holder længe åbent i aften”. De relevante hører det nok, men det hjælper ikke. Der skal handling til – og her kniber det sikkert.
      Har d.d. hørt at kun 4 af 1000 husejere er bagud med betalingerne i øjeblikket. Det lyder godt.

  2. Donald januar 27, 2012 at 23:10 #

    Ja – den nyhed hørte jeg også, og studsede lidt. Jeg har én gang for 18 år siden bedt om en måneds henstand og minsandten ikke om Bikuben forkludrede det, men de tog så bøden (eller forhandlede sig udenom med kreditforeningen). Efter det, var jeg så forskrækket at jeg prøvede at finde andre udveje, og heldigvis var der mulighed for at skifte bank og bruge af kassekreditten, indtil jeg to år senere tjente flere penge (og huset var faktisk ikke meget værd på det tidspunkt! Men der var dog andre reserver).

    Det er jo traumatisk, og måske disse husejere har lært af omtale i aviserne og diverse kriseråd i radioen: Det første, man betaler, er huslejen, og så kan man bede om henstand med næsten alt andet.

    For at vende tilbage til omtalen af betalings-tilstanden, så mener jeg at der dog har været en del tvangsauktioner – men åbenbart ikke så mange for parcelhuse. Jeg tror jeg vil slå det op i forbindelse med research på et læserbrev om at vi skal sørge for at skattevæsenet kan klare de forskellige skatteopgaver.

    • Jørgen januar 28, 2012 at 17:37 #

      Jeg kan godt følge dine reaktioner, Donald, det er ikke sjovt at have betalingsbesvær eller hvad man skal kalde det. Godt der om gode løsninger. Jeg tror egentlig jeg undrede mig over at det kun var 4%, idet jeg også synes der er en del tvangsauktioner. Måske er der rigeligt plads til dem, der desværre finder sted inden for de 4%?

  3. Ellen januar 27, 2012 at 23:17 #

    Grrrrr – det er ikke i orden med ‘Late night open’ 🙁
    Men det er i orden, at kun 4 promille af husejerne er bagud. Eller… det er selvfølgelig ikke i orden, men det er alligevel positivt 🙂

    • Jørgen januar 28, 2012 at 17:39 #

      Det er godt, hvis det er rigtigt med de 4%. Lad os håbe fogeden får fat i nogle af de udestående milliarder – om dagen eller aftenen.

Skriv et svar

Drives af WordPress. Designet af Woo Themes