er titlen på en bog af Atul Gawande.
Lene omtalte bogen forleden og kaldte Gawandes bog en god bog.
Jeg tror – med baggrund i Lenes indlæg – at bogen er meget mere end en god bog. Den er en nødvendig bog at læse, hvis man arbejder med mennesker der nærmer sig døden.
Alle mulige andre kan givet vis også have fornøjelse af den, idet bogen, som jeg forstår det, er et vægtigt bidrag til forståelse af den for mange umådeligt vanskelige situation at skulle føre en af de vanskeligste samtaler, der kan føres, nemlig den der handler om, hvorledes man (jeg) gerne vil have at livets sidste tid former sig. At det ikke er let ses bl.a. en kommentar til indlægget.
Jeg skriver dette korte indlæg som en information om at bogen findes, og opfordrer til at Lenes indlæg læses, hvis det ikke allerede er sket. Linket er her.
Tak for info. Jeg vil læse Lenes indlæg, som jeg ikke havde været opmærksom på.
Velbekomme – og god læselyst.
Der er en række ting, som gør livet mere levende. En af de ting er at gøre sig klart, at man er dødelig.
Deri tror jeg du har så ganske ret.
Tak, Jørgen, for dit link. Det er virkelig en bog, som er god at blive klog af. Og så er den skrevet, så vi alle kan læse den.
Velbekomme – jeg syntes den bog lød som den burde nævnes vidt og bredt.