Bondens lov og vejret i bjergene

Da den kolde første uge af sommerferien i Virgental var gået bedredes vejret – meget endda.

Vi bor på Habererhof, en bondegård med bl.a. 6-7 køer. De kræver hø. Hø skal tørres. Det klarer solen.

Den sidste lørdag i juni sås et glimrende eksempel på, hvorledes Bondens lov virker. Bondens lov – i modsætning til Skolens lov, der indebærer, at man kan klare sig ved at terpe i kort tid – siger, at man må følge naturens principper for at virksomheden lykkes.

Klokken 19.30 kunne jeg hører traktoren. Der blev slået græs. Det skete givet vis på dette tidspunkt fordi det ville blive så godt vejr de næste par dage, at græsset kunne tørre og blive til hø. Landmanden forudså naturens gang og turde slå græsset.

Høslagning

Arbejdet ses skride frem i baggrunden af billedet.

Høet køres ind

I løbet af de næste dage var vejret fint, høet blev vendt og mandag kl 15.30 blev det kørt ind.

Høet er i hhus

Jeg var ikke hurtig nok til at tage billedet, men man bakker ind på høloftet og læsser af.

Hø

Når høet skal bruges, hældes en passende mængde ned i kostalden.

Således blev Bondens lov fint illustreret. Vil du vide mere kan det anbefales at læse lidt i Covey: Syv gode vaner.

12 Svar til Bondens lov og vejret i bjergene

  1. Inge november 10, 2013 at 22:18 #

    Det er ret blæret at kunne bakke op på det høloft. 🙂

    Jeg holder meget af både bondens lov og de Syv gode vaner.

    • Jørgen november 10, 2013 at 22:35 #

      Ja – det er næsten i niveau med vejen. Ja, bondens lov og de syv vaner er fine at kende. Og bedre hvis man gør dem til sine. Hos mig kniber det nu noget.

  2. Madame november 11, 2013 at 08:08 #

    De syv gode vaner er værd at lægge sig på sinde – dejlig billedserie!

    • Jørgen november 11, 2013 at 18:57 #

      Det er en god ide at følge naturgivne principper, men jeg tror nu ikke det falder alle let. Tak.

  3. Ellen november 11, 2013 at 09:47 #

    Bondens liv og dermed vejrafhængighed er jeg jo vokset op med – til gengæld bliver jeg aldrig god til at efterleve alle de syv gode vaner – ikke hele tiden i hvert fald 🙂
    Det må have været meget hyggeligt at bo på en gård i Østrig. Har I boet der før?

    • Jørgen november 11, 2013 at 19:00 #

      Du forstår naturligvis bondens lov. Jeg har også besvær med at følge naturens principper, fx. om det vigtigste først.
      I Virgental har vi boet på samme gård siden 2000 og har vel været der 7-8 gange.

  4. Donald november 11, 2013 at 21:19 #

    Jeg siger som Inge at det er blæret – eller bare meget praktisk at udnytte terrænforskelle på den måde.

    Og jeg er også tilhænger af “bondens lov”. Jeg gætter på at landmanden dér ligesom her følger vejrudsigterne og måske blander de officielle prognoser med lokalkendskabet til årstider, vejrtyper, skytyper og vindretninger m.v. – problemet i Alperne er bare at man ikke kan se hele himlen ned til horisonten.

    • Jørgen november 12, 2013 at 11:09 #

      Det er helt typisk, at man i Østrig udnytter niveauforskelle så man kan køre direkte ind på loftet.
      Jeg tror også bonden lytter til hvad vejrmanden siger. Og sin erfaring.

  5. Farmer november 12, 2013 at 14:05 #

    Dejlige høbilleder.
    Jeg følger bondens lov i disse timer, hvor regnen siler ned.
    Vi er håbløst bagud med fældning af juletræer; men jeg har sendt mig selv og mine 3 medhjælpere hjem, så vi ikke bliver syge af at være drivvåde hele tiden.
    Vi må fælde videre i pandelampernes skær i aften, når det ikke længere regner.

    • Jørgen november 12, 2013 at 14:53 #

      Tak. De rette vilkår skal der til. Vejret er ikke til udendørs arbejde i dag. Håber I når det I skal.

  6. Donald november 12, 2013 at 17:55 #

    d. 12: Regnen stilnede af efter at jeg var taget afsted på cykel. Det var ikke så galt 🙂 – Men som Farmer siger, det begyndte at blive mørkt, så man skal have lygte på.

    • Jørgen november 13, 2013 at 08:46 #

      Det var da godt at regnen ophørte eller stilnede af. Som cyklist skal man kunne se og ses, som juletræsfælder er det nok man kan se.

Skriv et svar

Drives af WordPress. Designet af Woo Themes