Clay – Keramikmuseum Danmark

Dette er også et opsamlingsindlæg, der skulle have været skrevet for en rum tid siden.

Det er så ganske forbigået min opmærksomhed, at der findes et keramikmuseum i Danmark.

Heldigvis har en artikel i Berlingske 6. november 2015 af Bent Blüdnikow ændret herpå. Anmeldelsen af museet er særdeles positiv (5 stjerner af 6 mulige). Det anbefales derfor alle med interesse for keramik at drage en tur til Middelfart og tage herlighederne nærmere i øjesyn.

Når man læser  museets hjemmeside, informeres man om, at det er et museum af relativt nyere dato. Historien går tilbage til 1990 og nu er museet udviddet med en tilbygning.

På museet har man et skatkammer. Her vises bl.a. stykker fra Den Kongelige Porcelainsfabrik. Man har fået overdraget hele 55.000 genstand herfra og har således mulighed for at dokumentere 235 års dansk designhistorie.

Når jeg nu er ved kulturen, skal det lige bemærkes, at jeg har set udstillingen med værker af Yayoi Kusama, I Uendeligheden, på Louisiana. Hvis du ikke har set udstillingen, er der mulighed til 24. januar 2016. Uanset hvad man måtte mene om kunstneren, lades man ikke uberørt af hendes arbejde.

, ,

12 Svar til Clay – Keramikmuseum Danmark

  1. Inge december 16, 2015 at 10:25 #

    Jeg anede heller ikke vi havde et keramik museum i DK, det lyder spændende og kommer på listen til et evt. besøg i Middelfart. Tak for anbefalingen.

    Kusama udstillingen er fantastisk, jeg håber jeg kan nå at se den en gang til inden der kommer nyt deroppe.

    • Jørgen december 16, 2015 at 16:39 #

      Velbekomme.
      Jeg overvejer at tage børnebørnene med til Louisiana.

  2. Ellen december 16, 2015 at 11:11 #

    Altid godt med anbefalinger fra andre – keramikmuseet havde vi heller ikke opdaget.
    Kusama må være god, siden man som Inge har lyst til at se udstillingen to gange!

    • Jørgen december 16, 2015 at 16:41 #

      Nedmlig.
      Det er ikke sikkert man synes den er god, udstillingen, jeg vil tro man let kan synes det er spændende eller for meget.

  3. Rasmine december 16, 2015 at 13:21 #

    Keramikmuseet er fristende, men der ER altså meget langt til Middelfart.

    Hvad mener du egentlig med, at man ikke lades uberørt af Kusamas værker? Jeg har googlet lidt, men føler ikke umiddelbart nogen uimodståelig trang til at begive mig til Louisiana …

    • Jørgen december 16, 2015 at 16:46 #

      Det tager 2 timer at komme fra Valby til Middelfart med tog. Det svarer til nogle rejsetider i hovedstadsområdet.
      Min kone syntes det var fascinerende at se hendes univers. Min søn fandt det irriterende og syntes hun var mærkelig og neurotisk. Jeg fandt noget “for meget” og andet kraftfuldt. Noget i den stil tænkte jeg med at blive berør af værkerne.

  4. Donald december 16, 2015 at 17:08 #

    Ja, jeg har tænkt mig at tage til Louisiana (og iøvrigt købe et årskort) – for det er en spændende udstilling trods det at ideen er simpel og gentages i det uendelige – blot billeder fra udstillingen viser, at det er “tema med variationer af særlig opfindsom art”.

    • Jørgen december 16, 2015 at 17:22 #

      Du ønskes god fornøjelse.

  5. Pia december 17, 2015 at 07:33 #

    Keramikmuseet vil jeg også notere mig.
    Kusamas har jeg en note om, men jeg tvivler på vi når det. Nogen bliver ved med at fylde noget i min kalender. Noget jeg godt kunne undvære at bruge min tid på, og bliver der luft, vil jeg nok prioritere anderledes.

    • Jørgen december 17, 2015 at 09:55 #

      Det er ikke sådan når andre bruger din kalender og du skal udføre det der står.

  6. Rasmin e december 17, 2015 at 16:26 #

    Der skal meget mere til for at få mig til at bruge fire timer på transport for at kunne se en udstilling, som jeg sikkert ikke ville komme til at bruge mere end en time på – og der er også et stykke vej fra min adresse i Hvidovre, som befinder sig midt imellem to S-stationer, til Valby station. Hele vejen med bus tager op imod en halv time – altså fem timers transport! Jeg er muligvis en filister eller noget i den retning, men det er min tid altså for kostbar til. Jeg ville naturligvis benytte mig af lejligheden, hvis min vej skulle falde forbi, hvad der er temmelig usandsynligt 🙁

    To timers transport inden for hovedstadsområdet? Det tror jeg ikke, jeg har været udsat for, men det skyldes måske min sparsommelighed med hensyn til tid, Jeg tager hellere en taxa end bruger flere timer på dårlige forbindelser – og en taxa til Middelfart …! 🙂

  7. Jørgen december 17, 2015 at 21:49 #

    Jeg forstår naturligvis at du ikke er meget for at bruge 5 timer på en tur til Middelfart for at se en udstilling. Det ville jeg heller ikke gøre, men jeg vil gerne holde ind hvis vejen falder forbi eller kan kombineresmed andet ønskværdigt.
    DSB kan tilbyde mig en tur herfra kl. 20.10 med ankomst til Værløse 2 timer senere på nær 5 minutter. Jeg opfatter hovedstadsområdet som det gamle HT-område. Vi må se om TAXA vælges når jeg ikke længere selv kan køre, idet behovet for at komme til Værløse sikkert stadig består.

Skriv et svar

Drives af WordPress. Designet af Woo Themes