Digital Post

Tak for de mange kommentarer til gårsdagens indlæg, hvori jeg besværede mig over at få en sms kl. 23.27 om, at der var landet post i den digitale postkasse.

Jeg har naturligvis nu ændret indstillingen så adviseringen kun sker via mail.

I morgen sker det så. En million danskere har ikke tilmeldt sig Digital Post. Det har naturligt nok været et tv-avisemne i aften.

På DR1 kunne man i nyhedrne 18.30 erfare, at det især er de unge, der har et lidet aktivt handlende forhold til fænomenet. Nogle har ikke lige fået tilmeldt sig, andre er dog glade for ordningen.

Hvad siger de, de unge. Her er to eksempler, ordret citeret, idet jeg har set efter på dr.dk.

Jeg forstår ikke det er nødvendigt. Det fungerer jo fint nok som det er nu.

Det er en ærlig sag at mene dette.

En anden ung kvinde sagde:

Jeg tror lige jeg skal få taget mig sammen og se tiden an.

Men jeg skal nok få det gjort.

Det er et nydeligt eksempel på ikke helt klar kommunikation, der viser at handling lader vente på sig. Den unge kvinde får det sikkert nok gjort, når hun har set tiden an længe nok. Eller en anden gang.

8 Svar til Digital Post

  1. Ellen oktober 31, 2014 at 22:34 #

    Jeg må indrømme, at den der “det-går-nok”-holdning irriterer mig lidt, for når det så ikke går, og det måske i virkeligheden er personens egen skyld, så har vi balladen, og medierne svælger i historien.
    Og den første unge … selvfølgelig fungerer det … men det er sådan set ikke det, der er pointen.

    • Jørgen november 1, 2014 at 08:39 #

      Jeg tror det var uforeneligheden mellem at tage sig sammen og se tiden an, der fangede min opmærksomhed. Derudover er det en noget slatten holdning.

  2. Donald november 1, 2014 at 02:16 #

    Det er nogle skægge exempler, du har fundet frem! Tak for det.

    • Jørgen november 1, 2014 at 08:37 #

      Ja, og lidt triste.

  3. Madame november 1, 2014 at 08:38 #

    Det er da utroligt, at 1 milion ikke har tilmeldt sig eller søgt om fritagelse!

    • Jørgen november 1, 2014 at 08:40 #

      Ja, de unge illustrerede vist meget godt hvorfor.

  4. Stegemüller november 1, 2014 at 14:25 #

    Jeg er overrasket over, at det især er de unge, der ikke har fået tilmeldt sig. Men det har noget at gøre med, at de unge anser e-mail som noget oldnordisk. Google fortæller disse dage, at den vedhæftede fil til e-mailen snart i stedet vil være en cloudløsning, som alle modtagere kan redigere i.

    • Jørgen november 3, 2014 at 10:44 #

      Jeg blev egentlig også lidt overrasket – eller måske alligevel ikke, idet jeg tænker en del unge tager lidt let på det kommende ansvar.

Drives af WordPress. Designet af Woo Themes