En sjat regn

Der er behov for vand. En regn der regner stilfærdigt og længe. Det ville gøre underværker på den tørre have.

Imidlertid kom der en gang hastværksregn forbi. Den havde to effekter. Jorden blev våd i 1-2 centimeters dybde. Det forslår ikke meget.

Den anden effekt var at regnen atter lagde fjerbusken ned. Nu har den ellers stået højere og flottere end tidligere i lange tider, men den har det hårdt når det sjaskregner. Det må den så have, den tørrer vel igen og retter sig lidt. Men ikke helt.

Fjerbusk

Lad os så få lidt mere regn.

,

10 Svar til En sjat regn

  1. Madame juni 19, 2014 at 20:19 #

    Jeg siger som dig: lad os få noget mere regn! Her åbnede himlen for sluserne i cirka 15 minutter, men det forslår slet ikke efter en måneds tørke. Det var synd, du ikke nåede at binde fjerbusken op.

    • Jørgen juni 20, 2014 at 12:18 #

      Der er kommet lidt mere regn i dag og det er jo godt. Fjerbusken må klare sig som den kan – den bliver alligevel skåret ned på et tidspunkt.

  2. Pia juni 19, 2014 at 20:36 #

    Her sukker vi også gevaldigt efter regn. Der hang sorte skyer i morges, og et par gange i løbet af dagen har de hængt truende, men ikke en dråbe har vi fået.

    • Jørgen juni 20, 2014 at 12:18 #

      Jeg håbe i har været heldige at få lidt vand nu.

  3. Ellen juni 19, 2014 at 21:39 #

    Næh, sølle 2 mm blev det til her – ikke nær nok. Der skak 22 til at fylde regnvandstønden, og det ville sikkert også være et passende mål til haven. Vi må håbe, vejret gør alvor af at give os noget mere væde i morgen. Ærgerligt med den flotte fjerbusk.

    • Jørgen juni 20, 2014 at 12:20 #

      Ja, lad os få nok vand snart. Fjerbusken klarer sig, men den kunne godt været udstyret med holde-sig-oprejst-gener.

  4. Inge juni 19, 2014 at 21:40 #

    Også her i Roskilde blev der åbnet for sluserne i kort tid, men det var vpdt og heftigt mens det stod på.

    • Jørgen juni 20, 2014 at 12:21 #

      Du kan jo nok klare at vande altankasserne, det er sværere for os andre.

  5. Donald juni 20, 2014 at 13:19 #

    Min fjerbusk er så lille, så den ikke er væltet – men man kan næsten heller ikke se den.

    Jeg synes faktisk at dine fjerbuske ser pæne ud selv om den er væltet lidt.

    Det er værre her, hvis kornet bliver lagt ned, det var, som du siger, en voldsom regn, slagregn, kan man vist godt kalde det!

    • Jørgen juni 20, 2014 at 17:12 #

      Her i haven gør det ikke noget at der sker ting og sager, men jeg kan sagtens se at det ikke er godt når korn vælter. Fjerbusken må selv finde ud af om den vil på højkant igen. I dag ligger den endnu mere ned.

Skriv et svar

Drives af WordPress. Designet af Woo Themes