En tur til Vemmetofte med børnebørnene

Man skal holde hvad man lover. En af de lovede ture med børnebørnene var en tur til Vemmetofte, hvor deres oldemor boede i 69 år og hvor deres morfar er født en sommermorgen for godt 70 år siden.

I dag – mandagen i efterårsferien – var det det herligste vejr med solskin det meste af tiden. Og derfor kørte vi turen.

Det gl. apotek i Vemmetofte

I Det Gl. Apotek er jeg født – andet vindue fra højre.

Vemmeetofte kloster

Forbi Vemmetofte Kloster.

Prins Carls plankeværk i Vemmetofte

Prins Carls 300 år gamle plankeværk står endnu.

Vemmetofte kirkegård i Dyrehaven

Vemmetofte kirkegård i Dyrehaven er et besøg værd.

Efterår i Vemmetofte

Træerne er fine lige nu – efterårsløv så det vil noget.

Vemmeetofte kirkegård

Ikke alle træer er blevet efterårsfarvede endnu.

Klosterhaven Vemmetofte

Klosteret set fra Klosterhaven.

Tehuset Vemmetofte

Tehuset og plænen hvor jeg har spillet mangt et parti crocket.

Falder vejen forbi er det oplagt at standse og gå en tur. Se evt. mere på min blog om Vemmetofte.

16 Svar til En tur til Vemmetofte med børnebørnene

  1. Ellen oktober 14, 2013 at 19:38 #

    Vemmetofte er et smukt sted – jeg anede dog ikke, at der også havde ligget et apotek.
    Tænk … et 300 år gammelt plankeværk. Det ser ud til at kunne holde også de næste 300 år … går ud fra, at det må være ege- eller lærketræ?

    • Jørgen oktober 14, 2013 at 19:49 #

      Vemmetofte havde læge, skomager, tømrer osv og et apotek, som blev nedlagt da der blevet bygget et ny i Karise for godt 100 år siden (såvidt jeg husker). Plankeværket er af eg og har vel en god fremtid for sig.

  2. Pia oktober 14, 2013 at 20:27 #

    Vi skal altså til Vemmetofte og gå en tur en dag. Det frister hver gang jeg læser om det hos dig.

    • Jørgen oktober 14, 2013 at 20:49 #

      Det synes jeg lyder som en god ide.

  3. Inge oktober 14, 2013 at 20:52 #

    Det sted vil jeg også besøge en dag.. Tak for smukke billeder..

    • Jørgen oktober 15, 2013 at 07:43 #

      Det skulle du tage at gøre. Tak.

  4. Madame oktober 14, 2013 at 21:12 #

    Sikke et dejligt sted og en spændende tur I har været på – det er et sted, jeg slet ikke kender. Er parken åben for offentligheden?

  5. Eric oktober 14, 2013 at 21:51 #

    Vemmetofte er lidt langt væk fra her, men hvad gør det, når man kan besøge Vemmetofte-bloggen? Internet er et overflødighedshorn! 🙂

    • Jørgen oktober 15, 2013 at 07:47 #

      Det er nemlig lige det – alt kan besøges på denne måde. Og så kan man gå sig en tur, hvor man bor.

  6. Rasmine oktober 14, 2013 at 22:23 #

    Fin tur – igen til når jeg engang kan cykle, for længere er det vel ikke væk. Hvem tilhører/tilhørte det nydelige tehus, og hvem er Prins Carl?

    • Jørgen oktober 15, 2013 at 07:58 #

      Der er vel 60 km fra Hvidovre til Vemmetofte. Tehuset befinder i Klosterhaven og tilhører derfor klosteret.
      Prins Carl arvede Vemmetofte af sin mor, dronning Charlotte Amalie, Chr. Vs dronning. Prinsesse Sophie Hedevig arvede godset af sin bror, Prins Carl og gjorde det til et Adeligt Jomfrukloster i 1735. Det er nedlagt som sådan i 1975 og er nu indrettet med lejligheder der kan lejes.

  7. Rasmine oktober 15, 2013 at 08:52 #

    Tak! 120 km er nok lidt for meget på en dag, så til sin tid må jeg finde et sted at overnatte, eller også må jeg opgive det med at cykle 🙂

    • Jørgen oktober 15, 2013 at 11:03 #

      Jeg er kommet til at tænke på, at du kan tage cyklen med toget til Karise via Køge, så er der 6-7 km til Vemmetofte. Når du har været der kan du cykle videre til Rødvig og tage toget til Køge og videre hjem. Det er måske mere fremkommeligt.

  8. Rasmine oktober 15, 2013 at 21:59 #

    Det lyder som en rigtig god idé. Det skulle gerne kunne overkommes inden for en nogenlunde overskuelig fremtid – dvs. til foråret. Min fysioterapeut har næsten garanteret, at min ryg har det meget bedre, når jeg har været igennem hendes tremåneders program, og det vil sige sådan cirka til jul. Så jeg glæder mig alligevel til jul i år 🙂

    • Jørgen oktober 19, 2013 at 16:31 #

      Det lyder godt – det ene og det andet.

Drives af WordPress. Designet af Woo Themes