Europaparlamentsvalget 2014

Det er i dag vi skal udøve vores demokratiske ret til påvirkning. Ved at sætte kryds ud for det parti eller den kandidat på stemmesedlen til Europaparlamentet vi bedste mener fremmer vores ønsker for fremtiden. Det forekommer ingenlunde at være en let opgave. Men det er dog bedre at gøre noget, evt. stemme blankt, end at holde sig fra stemmelokalet.

I en vis tid har plakater med portrætter af kadidater hængt i lygtepælene. Nogle plakater er blevet lidt medtagne af vejr og vind.

Eropaparlamentsvalg

Man kan få en god undervisning i danske navne anno 2014 ved at læse på plakaterne. Undertiden finder man et sen-navn, men de forekommer efterhånden at være i markant mindretal.

Roskilde

Og forresten skal vi også forholde os til patentdomstolen i dag.

God søndag.

11 Svar til Europaparlamentsvalget 2014

  1. Madame maj 25, 2014 at 09:31 #

    Nej, jeg giver dig ret – det er ingenlunde en let opgave at stemme, men nu kan vi forhåbentlig snart blive fri for alle de grimme valgplakater i landskabet.

    • Jørgen maj 25, 2014 at 10:04 #

      Ja, det er ikke let. Jeg har været på skolen for at stemme – og spekulerer på, hvad stemmeprocenten ville blive hvis der var et krav om at gå og ikke kør e til afstemningsstedet. Lav, tror jeg.
      Der er jo ikke længe til FV, så kommer de op igen, plakaterne.

  2. Ellen maj 25, 2014 at 11:58 #

    Hehe, vi pudser lige glorien fordi vi rent faktisk går til afstemningsstedet.
    Bortset fra, at jeg brevstemte i sidste uge … som du siger, er det ens pligt at stemme – ikke at gøre det er ikke acceptabelt, og man mister brokkeretten, synes jeg.
    Det bliver lidt spændende at finde ud af, hvor høj stemmeprocenten bliver.

    • Jørgen maj 25, 2014 at 12:16 #

      Ja, du kan vel ikke stemme i GB. Der var nu også en del der gik en tur i det gode vejr her i dag, men forbløffende mange troede de skulle til bageren efter morgenbrød – i bil. Jeg tror ikke stemmeprocenten bliver så høj.

  3. Stegemüller maj 25, 2014 at 14:56 #

    Jeg stemmer også, og har altid gjort det uanset hvad, for jeg føler, det er en pligt, og at jeg skal være glad for i det hele taget at have disse demokratiske rettigheder. I mange lande kæmper folket for at kunne komme til at stemme og vil dø for demokratiske valg, så når vi nu har mulighederne, skal de sørme også udnyttes.

    Jeg synes valget om patentdomstolen er svært, men jeg har besluttet mig, og jeg stemmer nej.

    • Jørgen maj 28, 2014 at 07:10 #

      Ja, jeg kunne heller ikke drømme om at lade være med at stemme.

  4. Ellen maj 25, 2014 at 19:50 #

    Hanne dog – at stemme nej til patentdomstolen er det samme som at acceptere endnu dyrere medicinpriser 🙂

  5. Donald maj 26, 2014 at 10:52 #

    Jeg mener at regeringer gennem tiderne har opfordret danskerne til at udskifte -sen navne med noget andet. Det var gratis en overgang. 🙂 for mange år siden.

    • Jørgen maj 28, 2014 at 07:11 #

      Det er måske derfor.

  6. Pia maj 26, 2014 at 21:42 #

    Vi GIK til stemmelokalet da de åbnede, og holddaOP en kø vi måtte stille os i. Køen var længere ude i det fri end den var ind gennem gang og afstemningslokale. Vi talte om, at hvis det var et tegn på stemmeprocenten, så ville den blive meget høj.
    Her på siden er vi da nogle stykker med sen-navnet, men du har ret, vi bliver lettere og lettere at finde.

  7. Jørgen maj 28, 2014 at 07:12 #

    Godt gået. Stemmeprocenten blev ikke så høj endda.

Skriv et svar

Drives af WordPress. Designet af Woo Themes