Vindyrkningsområde Württemberg er Tysklands 4. største område. Det er et rødvinsrområde. Mere end 70% af den vin, der fremstilles, er rød.

De mest dyrkede rødvinsdruer er Trollinger, Roter Schwarzriesling. Lemberger og Spätburgunder.

Weinanbaugebiet Württemberg strækker . . . → Læs venligst videre: Württemberg]]> ABC Scandinavia er nu nået til W i 3. omgang og atter er det om tysk vin.

Vindyrkningsområde Württemberg er Tysklands 4. største område. Det er et rødvinsrområde. Mere end 70% af den vin, der fremstilles, er rød.

De mest dyrkede rødvinsdruer er Trollinger, Roter Schwarzriesling. Lemberger og Spätburgunder.

Weinanbaugebiet Württemberg strækker sig ned til Bodensøen og de kendeste byer er Stuttgart og Heillbronn.

At et vindyrkningsområde ligger langs floder er ingen tilfældighed. Der er gode skråninger, der giver en god eksposition mod solen og dens stråler reflekteres yderligere fra flodens vand.

Floden i Württemberg er Neckar og langs 3-4 bifloder dyrkes også vin.

Der er mange små vinbønder i Württemberg og følgelig er der mange andelsforetagender.

Der skulle være gode muligheder for at smage på vinen lokalt, hvis man er der, idet der er ikke færre end 200 vinfester i løbet af et år. Skulle man foretrække en vandretur, har der været en vinvandrervej de seneste 25 år.

For mange år siden var jeg i konkurrencesammenhæng i Württemberg og jeg har fundet et par billeder frem fra dengang.

Jeg tog et foto af en reklameplakat, der tydeligt siger at en kvart liter Württemberger om dagen skulle være en god ide.

En tidligere Weinkönigin, hvis navn jeg ikke længere husker, holdt et fint foredrag om områdets vine, og hun ses her sammen med den daværende vindronning.

Alle tyske vindistrikter udvælger hvert år en vindronning ved konkurrencer mellem vinvidende døtre af vinbønder. Blandt områdernes vindronninger finder man Tysklands.

Nu begynder det at blive vanskeligt at skrive om tysk vin – faktisk skriver jeg kun om Z, når vi når dertil.

Her er linket til andre deltageres W.

Tilføjelse: Berlingske fortæller i dag, at der er en vinfest i Hamburg fra 27. juni til 14. juli 2012. Den kaldes Stuttgarter Weindorf, og finder sted for 27. gang i Hamburg. Der er 60 udstillere med i gennemsnit 5 vine hver – fra Württemberg og Baden.

Selve Stuttgarter Weindorf finder sted i slutningen af august til knapt midten af september i Stuttgart.

Skulle vejen falde fordi er der muligheder for at gøre sig bekendt med et større udvalg af vine fra Württemberg. Her er derfor linket til Stuttgarter Weindorf, der omtaler begge de her omtalte vinfester.

Det må man sige det gjorde – og den vejrudsigt der bevirkede beslutningen om at bestille ferien, viste endog meget gode takter. Det blev til . . . → Læs venligst videre: Miniferie i Flensborg i marts]]> Hvor heldig kan man være? Vi havde bestemt os for en minferie i Wassersleben, Flensborg i slutningen af marts, hvis vejret ellers så ud til at arte sig nogenlunde.

Det må man sige det gjorde – og den vejrudsigt der bevirkede beslutningen om at bestille ferien, viste endog meget gode takter. Det blev til nogle herlige dage. Vi var fremme inden 12 og eftermiddagsturen gik til Flensborg, hvor vi endelig langt om længe så nærmere på havnen. Det var der sandelig også mange andre der gjorde – temperaturen var 20 grader, så det kunne ikke fås bedre i slutningen af marts.

Vi var atter en tur i Kappeln – og også her var der meget fint vejr. Denne gang spiste vi frokost i “den gamle smedje”, hvilket afgjort kan anbefales.

Her er et billede fra havnen i Flensburg, og du er velkommen til at se flere billeder i efterfølgende diasshow.

Når jeg har tænkt på hvad der kunne skrives om i forbindelsse med tysk vin, synes jeg ikke mange emner dukker op. Volkach gør det imidlertid.

Når man som bilist kører syd eller nord ad A7 er der en afkørsel til Volkach. Det er der . . . → Læs venligst videre: Volkach]]> ABC Scandinavia er nu nået til V i 3. runde.

Når jeg har tænkt på hvad der kunne skrives om i forbindelsse med tysk vin, synes jeg ikke mange emner dukker op. Volkach gør det imidlertid.

Når man som bilist kører syd eller nord ad A7 er der en afkørsel til Volkach. Det er der også når man kører øst eller vest ad A3. Wüzburg ligger i nærheden.

Hver eneste gang jeg kommer på de kanter, får jeg lyst til at køre af og se lidt på området ved byen, der ligger ved Main-floden. Naturligvis ville jeg købe lidt Frankenvin, men det lykkes ikke ret ofte fordi jeg sædvanligvis passerer på et tidspunkt hvor der er lukket.

Kommer du til byen, vil jeg foreslå at du kaster et blik på rådhuset, der her vises i en ikke så god udgave. Billedet er et gammelt dias der er indscannet.

Der er utallige vinfester i de tyske vinbyer, og skulle du være heldig at være i nærheden, kan det være en god oplevelse at deltage i en sådan. Her er et link til vinfester omkring Volkach.

God tur. Her er linket til andre deltageres V.

Ikke umiddelbart, men det kunne måske . . . → Læs venligst videre: Da Gadstrup station lå i Snoldelev]]> For efterhånden et par uger siden fik jeg en mail fra Barbera i USA. Barbera havde set et billede af Gadstrup station på Roskilde Daily Photo. Hun fortalte, at hendes mands oldefar havde været stationsmester på Gastrup station i 1920erne. Det var Ole Toppenberg. Havde jeg mon nogle oplysninger?

Ikke umiddelbart, men det kunne måske lade sig gøre at finde ud af noget.

Jeg så efter i folketællingerne på arkivalieronline.dk. Ganske uden resultat. Det var egentlig mærkeligt, idet jeg havde en forventning om, at stationsmesteren (sådan var titlen før den blev til stationsforstander) måtte bo på stationen. Der var jo, som det ses på billedet Barbara sendte og som jeg gerne måtte bruge, en del personale.

Hvad så? På det lokale bibliotek kendte man ikke Toppenberg, ej heller i den lokalhistoriske forening. Jeg lånte imidlertid bogen om Gadstrup og Syv Sogne (udgivet i 1953), og heri – på side 113 – var der en lille side om Gadstrup station.

Gadstrup station lå slet ikke i Gadstrup. Den lå i Snoldelev.

Det har jeg naturligvis aldrig tænkt på, for hvorfor i alverden skulle det dog være sådan. Forklaringen er den, at Snoldelev sogn strakte sig ind i Gadstrup, som byen er nu, og når man byggede en station, hvor den nu ligger, lå den naturligvis i Snoldelev. At den kom til at hedde Gadstrup station forklares med, at Gadstrups borgere var mere engagerede i opførelsen af stationen end Snoldelevs, og med at man allerede havde opført og navngivet Gadstrup andelsmejeri, der også lå i Snoldelev.

Sådan er det til at forstå, at det ikke var let at finde Ole Toppenberg, som ses på billedet.

Da dette var blevet klart, var det ingen sag at finde Ole Toppenberg og hans familie i de relevante folketællinger. Han kom til Gadstrup station i 1918 og var benævnt som stationsmester i de første folketællinger, men stationsforstander i den fra 1930.

Nu ligger Gadstrup station i Roskilde. Nå, ja, i alle tilfælde i Roskilde kommune.

Jeg måtte imidlertid gøre det for få minutter siden. Når man kører gennem Ramsømagle er der en halv vejspærring i hver ende af byen. Den der kommer fra Gadstrup har vigepligt i . . . → Læs venligst videre: Lastbil i sigte]]> Sædvanligvis opfattes Danmark som et land, hvor færdselslovens bestemmelser om vigepligt nogenlunde overholdes. Det er ikke sædvane at svage trafikanter viger for stærkere.

Jeg måtte imidlertid gøre det for få minutter siden. Når man kører gennem Ramsømagle er der en halv vejspærring i hver ende af byen. Den der kommer fra Gadstrup har vigepligt i forhold til den der kører mod Gadstrup.

Jeg var i bil på vej mod Gadstrup, en stor lasvogn med anhænger kom fra Gadstrup. Det forventedes at han ville stoppe, men det varede ikke længe før jeg dels kunne se han trak mod venstre og dels ikke ændrede hastighed. Havde jeg ikke bremset var vi kørt frontalt ind i hinanden nøjagtig ved spærringen. At det ikke er let at svinge så stort et køretøj ind til højre umiddelbart efter spærringen, indebar at jeg måtte trække helt ind til siden for at undgå at blive ramt.

Det er selvfølgelig set før, at der praktiseres en regel om at den der kommer først har ret til at undlade at vige, så den der ikke har vigepligten pludselig får den. Men det var mildest talt ubehageligt at møde den lastbilchauffør der ikke i denne situation evnede at føre motorkøretøj på betryggende vis, men praktiserede indisk trafikkultur eller hvor det nu er man gør sådan.

Puha. 

U er ikke det letteste bogstav at skrive om. Der findes enkelte byer, hvoraf nogle er mere kendte end andre, der kunne være en mulighed, men, inspireret af Søren Franks vinanmeldelse i Fri i Berlingske i dag, vil . . . → Læs venligst videre: Utrolige riesling]]> ABC Scandinavia er nået til U i 3. omgang, og som vanligt er det om tysk vin.

U er ikke det letteste bogstav at skrive om. Der findes enkelte byer, hvoraf nogle er mere kendte end andre, der kunne være en mulighed, men, inspireret af Søren Franks vinanmeldelse i Fri i Berlingske i dag, vil jeg gerne gøre opmærksom på rieslings utrolige karakterfuldhed, som hr. Frank betegner den. Den er en af vin-stjernerne, riesling-druen.

Prøv selv. Gå i kommende uge i SuperBest og køb et par flasker af Dr. Loosens Mosel-Riesling kabinett 2011 fra enkeltmarken Graacher Himmelreich. Den kan købes for 80 kroner flasken ved køb af 6 flasker. Vinen er hverken tør eller halvtør, men lieblich, altså med en sødme betinget af over 18 gr. restsukker pr. liter, men velsagtens fornemt balanceret af syren i vinen.

Lad dig ikke skræmme af sødmen, men gør dig nogle erfaringer. Som Frank siger – til thai-mad eller ikke alt for kraftige, salte oste.

Gem og glem i øvrigt et par af flaskerne i bunden af det køligste skab du har, eller hvad du ellers bruger som vinkælder, og når du finder dem om en årrække, vil du formentlig have en fint udviklet riesling med petroleumskarakter og andet guf. Så har du med riesling at gøre. Søren Fransk siger den ligger rigtigt i munden – og det er ugens testvinder med 5 stjerner af 6 mulige.

Dr. Loosens vine får i øvrigt altid en pæn omtale, og jeg har da også selv med fornøjelse købt og drukket nogle af dem tidligere, som fx følgende:

Her er linket til andres U.

Store Bededag er fra 1686, og bør flyttes til november.

Det bliver spændende at smage hvederne.

På tyske vinetiketter ses ofte betegnelsen trocken. Det betyder, at der i denne vin er mindre end 9 gram restsukker pr. liter. Restsukker er den sukkermængde, der er tilbage efter gæringen. Vinen kan være gæret helt ud, således . . . → Læs venligst videre: Trocken eller tør, tysk vin]]> ABC Scandinavia er nu nået til T i 3. omgang. Her drejer det sig om tysk vin.

På tyske vinetiketter ses ofte betegnelsen trocken. Det betyder, at der i denne vin er mindre end 9 gram restsukker pr. liter. Restsukker er den sukkermængde, der er tilbage efter gæringen. Vinen kan være gæret helt ud, således at der ikke er restsukker i.

På tilsvarende vis skal der stå halbtrocken på etiketten, hvis vinen indeholder mellem 9 og 18 gr. restsukker pr. liter. Er den lieblich, med over 18 gr. restsukker, står det ikke på etiketten.

Her følger en illustration.

Vinen en Qualitätswein trocken 2011 fra Rheinhessen. Den anvendte drue er Grauer Burgunder. Etiketten er i realiteten bagetiketten, idet der skal anføres mere end dette herpå. Det ses på næste billede.

Her kan man især hæfte sig ved at vinen er aftappet i Mosel. Havde det været en enkelt vinbonde selv, der havde tappet vinen, havde der stået Erzeugerabfüllung.

Der er også angivet det såkaldte Amtliche Prüfungsnummer – det lange tal efter A.P. Nr. Dette er udtryk for, at det er denne vin, der er i flasken. Den har været gennem en laboratorietest og en sensorisk test (smagt af kyndige smagere) og – hvis godkendt – tildelt dette nummer.

Det kan være vigtigt at holde sig for øje, når der er tale om en rigtig billig frikadellevin, som den nævnte. Jeg har købt den nogle gange i et tysk supermarked, Penny Markt, og synes jeg har fået god nok vin for pengene. Men jeg har også oplevet, at den pludselig var en anden, som ikke smagte godt. Heldigvis købtes kun en enkelt. Det betyder, at nummeret kan medbringes og er det det samme bør vinen også være den samme. Er det et andet, er det en anden vin, også selv om alle andre informationer på etiketten er den samme.

Skal jeg nævne prisen på denne uhøjtidlige hverdagsvin? 1,99€ – ca. 15. kr.

Her er linket til andres T.

Sådan gjorde jeg åbenbart ikke i går. Vaskemaskinen gav en under lyd fra sig. Vi kunne ikke . . . → Læs venligst videre: Kan digitalkameraer vaskes?]]> Ofte går jeg med mit lille Canon ixus i en bestemt lomme i mine bukser. Ofte tages billeder. De overføres altid til komputeren med det samme, hvorefter jeg lægger kameraet på skrivebordet til det skal bruges næste gang.

Sådan gjorde jeg åbenbart ikke i går. Vaskemaskinen gav en under lyd fra sig. Vi kunne ikke greje hvad det var, men senere skulle det vise sig det var ixus, der var blevet vasket med.

Der var strøm på efter vasken, men det kunne ikke åbnes. Det spændende er hvad der sker når det lille kamera er helt tørt.