Forandringer af Staunings Ø

Et yndet sted at gå en tur er på Staunings Ø nord for Køge. Det var her jeg så sort sol i går, jvf. forrige indlæg.

For nogle år siden var Ølsemagle Revle og Staunings Ø sandet sammen, så at sige, og jeg vil gerne følge forandringerne mellem de to lokaliteter. Lige nu er de ikke forbundet.

Staunings Ø

Billedet er taget på Staunings Ø mod Ølsemagle Revle. Strømmen i strædet mellem dem ses ret tydeligt.

Staunings Ø

Drejer man sig lidt mod højre i forhold til øverste billede, ses dette. For nogle år siden stod træet på Staunings Ø, nu bliver det snart en del af Ølsemagle Revle, som ses mod venstre.

Staunings Ø

Træet og en lille pynt på Revlen ses her og Staunings Ø er mod højre. Vandet strømmer ind her.

Staunings Ø

Det formindsker tydeligvis øen. Roser og anden vegatation glider i vandet. Den lille sti, som knapt anes, forsvinder snart.

Staunings Ø

Fra den lille sti ses nærmest Ølsemagle Revle og fjernest Staunings Ø med strædet mellem dem.

Alle billeder er taget med zoom, som var det eneste objektiv jeg havde med.

Fortsættelse følger en anden gang.

,

13 Svar til Forandringer af Staunings Ø

  1. Stegemüller september 24, 2014 at 16:39 #

    Staunings Ø og Ølsemagle Revle ser ud til at være oplagte mål for en dejlig spadseretur.

    • Jørgen september 25, 2014 at 07:03 #

      Ingen tvivl om sag.

  2. Jan september 24, 2014 at 20:43 #

    Ølsemagle Revle – især den nordlige del – er et fantastisk fuglested og hvor jeg har set på/efter fugle i mange år. Især forår før fredningstid og efterår efter fredningstid (fredet område p.g.a. ynglende vadefugle m.fl.) er fantastisk. Jeg har haft mange gode oplevelser der. Staunings Ø er knap så spændende; dog var der for nogen år siden en Østlig Kalanderlærke, der slog sine folder der en vinter. Den blev opdaget af en kvinde d. 1. Januar og var rastende der i en periode og så forsvandt den. Så blev den genopdaget omkring 1. Marts og var der i en små 8-14 dage. Den havde formentlig været der hele tiden. Men meget spændende fugle-område.

    • Jørgen september 25, 2014 at 07:06 #

      Tak for informationen. Di beskrivelse får mig til at gå en tur på Revlen senere og tænke fugle mere ind end jeg plejer. Har lige set efter hvor parkeringspladsen er, vejen hedder jo simpelthen Revlen.

  3. Madame september 25, 2014 at 07:46 #

    Det er spændende at følge naturens forvandling. Her hos os er det strand, haver og klitter, der bliver ædt af havet.

    • Jørgen september 27, 2014 at 21:31 #

      Men hvor havner det der ædes? Bliver det til land et andet sted?

  4. Donald september 25, 2014 at 12:00 #

    Det andet billede forvirrede mig lidt, fordi jeg kom i tvivl om vi stadig stod på Staunings Ø – men det er ellers nemt at orientere sig via de smukke billeder! Og lyset, som glimter i vandet, er vidunderligt. Morsomt at se hvordan vandet slider, tager og giver.

    Jeg læste også kommentaren fra Jan om fuglelivet – det er jo godt at der er sjældne fugle, men også godt at de “almindelige” fugle har fred der.

    • Jørgen september 27, 2014 at 21:33 #

      Ale billederne er taget på Staunings Ø. Tak. Næste gang turen går til de kanter vælges Ølsemagle Revle.

  5. Farmer september 26, 2014 at 06:14 #

    Spændende område.
    Mon det er træet på billedet lidt nede i teksten i nedenstående link fra (vist) 2009, du har fotograferet liggende dødt i vandet?

    http://kystarkiv.dk/naturen/stauningsoe/stauningsoe.htm

    • Jørgen september 27, 2014 at 21:35 #

      Det er spændende at se forandringerne. Træet er det samme, men ved at se på billeder er jeg kommet i tvivl om, hvorvidt der er “spist”så meget af øen, at træet ligger hvor det stod. Måske har vandet flyttet lidt på det.

  6. Pia september 26, 2014 at 19:40 #

    Det er altså et smukt sted, som jeg håber jeg får set og gået en tur ved en dag.

    Flotte billeder af fuglene i sidste indlæg. Jeg synes jævnligt man ser større og større flokke af fugle mange steder nu om dage. Her på matriklen lander jævnligt store stæreflokke, men dog ikke helt i den størrelsesordning du viser. .

    • Jørgen september 27, 2014 at 21:36 #

      Det er det og det kan anbefales at gå en tur her. Det var spændende med de mange fugle.

Trackbacks/Pingbacks

  1. Ølsemagle Revle | Kort og godt - januar 5, 2015

    […] jeg skrev et indlæg (september sidste år) om en tur til Staunings Ø, gav kommentarerne anledning til, at jeg ville gøre Ølsemagle Revle mere i […]

Drives af WordPress. Designet af Woo Themes