Forsythia i blomst i marts

Det kan da godt være, der har været blomster i forsythia-busken i marts, men jeg husker det ikke. Det er heller ikke fordi der er mange blomster nu, men enkelte synes åbenbart forårets varme og lys berettiger til tidlig blomstring. Men der er faktisk kun den 22. marts i dag.

Jeg husker fra min barndom en tur hjem fra København til Vemmetofte via Taagerup (min mormor var med) i en snestorm, der umuliggjorde at køre i bil fra Taagerup til Vemmetofte. De 3 km blev tilbagelagt til fods. Det var den 23. marts.

Forsythia 22.3.2012

Da jeg gik ud for at tage billedet med telelinse, bemærkede jeg en forreven nylonsnor i modlys. Den så sådan ud:

Nylonsnor i modlys

6 Svar til Forsythia i blomst i marts

  1. Inge marts 22, 2012 at 20:16 #

    Ojjj er det allerede nu, jeg må ud og kigge på min busk i morgen tidlig.. 🙂
    Flot modlys billede, imponerende hvor flotte motiver der kan komme ud af en trævlet snor.

    • Jørgen marts 22, 2012 at 22:09 #

      Inge, det er vist ikke allerede nu, men måske er forsythiaen en smule forvirret. Tak – og ja, det var en sjovt billede syntes jeg.

  2. Ellen marts 23, 2012 at 09:09 #

    Flot.
    De to indlæg illustrerer tydeligt, hvor meget foråret kan variere i ankomsttidspunkt. Min far påstår, at det var det skønneste forår, da jeg blev født i starten af marts (har nu aldrig rigtig helt stolet på det udsagn 😉 ), og jeg husker selv en midt-april-påske i 1982, hvor vi lige havde sået græs for morgenen efter at vågne op til mere end 10 cm sne!
    Som dog hurtigt forsvandt igen …

    • Jørgen marts 23, 2012 at 10:59 #

      Er godt klar over det varierer, det forår, og jeg husker også meget store snemængder 15. april 1966. Lad os håbe sneen holder sig på afstand resten af foråret.

  3. Donald marts 23, 2012 at 13:47 #

    Nej det er jo sjældent, man husker den slags, Jørgen, og det er derfor jeg er så glad for fotografier gennem forårssæsonen.

    Men jeg husker nu alligevel en religions-lærer, Pastor Stub, som i Januar 1961 fortalte, at det var sidste gang i mange tusinde år at vi havde et årstal, der kunne vendes på hovedet og som så stadig blev læst som det samme tal. Hmmm … nyttig oplysning, ikke sandt?

    Han sagde også at denne januar 1961 havde der været extraordinært mange solskinstimer. Jeg husker februar, samme år, vi stod udenfor Lindevangskirken og buskene var i knop – i FEBRUAR! Og samtidig begyndte Forsythia’erne at forsøde det lidt kedelige by-landskab med deres skrigende gule farve. Så smukt!

    • Jørgen marts 23, 2012 at 14:04 #

      Donald, det er selvfølgelig godt at have dokumentationen i orden i form af fotografier, idet jeg også går ud fra at hukommelsen ikke nødvendigvis er så træfsikker som et dateret foto. Jeg synes nu det er meget skægt med unyttige oplysninger, og hvornår ses 1961-virkningen igen? Er det næste gang i 6969?

Skriv et svar

Drives af WordPress. Designet af Woo Themes