Gewürztraminer og gewurztraminer

Det kan ske at indlæg ikke færdiggøres af en eller anden grund. Sådan gik det med dette. Men det kan naturligvis gøres færdigt. Det bliver det så nu. Der er en ganske bestemt grund til at skrive dette indlæg. Den fremgår senere.

Det handler om, at gewürztraminer og gewurztraminer er ganske den samme drue, som bruges til at lave vin af, af samme navn som druen.

Forskellen er selvfølgelig de to små prikker i det første druenavn. De mangler i det andet. Årsagen er enkel. Gewürztraminer fortæller at vi er i Tyskland, gewurztraminer at vi er i Alsace.

Det burde være elementær viden, hvis man interesserer sig for vin. Og især hvis man laver et blad om vin.

Det er der nogen i COOP der gør. Bladet, der  udkommer flere gange i årets løb, kan fås gratis i forskellige butikker, og tilfældigvis tog jeg et i en Superbrugs engang i foråret.

Stor var min undren, da jeg kunne læse, at man i en artikel om Alsace-vin konsekvent skrev drue- og vinnavnet gewurztraminer på tysk uagtet man illustrerede omtalen med billeder af forskellige etiketter, hvor man naturligvis havde skrevet drue- og vinnavnet på fransk.

Det er åbenbart ikke nødvendigt at være bevidst om forskellen.

IMG_20160414_0243Gewürztraminer Auslese 1988

Herover ses druer, som de så ud i oktober 1988. De var vel angrebne af  ædel råddenskab. De smagte herligt. Jeg var med til at plukke disse flotte gewürztraminer-druer i Guntersblum i Rheinhessen på marken Eiserne Hand.

Som det ses kom der en tør Auslese ud af det, men der blev også lavet en almindelig ædelsød Auslese.

Jeg havde nogle af flaskerne i mange år og vinene blev ved at smage særdeles godt.

, , ,

8 Svar til Gewürztraminer og gewurztraminer

  1. Ellen juni 21, 2016 at 21:33 #

    Hmmm. Jeg vil nu mene, at det har mere med den elementære viden om det tyske og det franske sprog, om man skriver med u eller med ü.
    Bortset fra det, er det en drue, der næsten altid kommer en god vin ud af, uanset om vi er i Mosel eller i Alsace.

    • Jørgen juli 1, 2016 at 07:34 #

      Deri har du sikkert ret, men det er ikke godt når man nu redigerer et vinblad.

  2. Inge juni 22, 2016 at 14:03 #

    Igen blev jeg klogere her i blogland.. 🙂

    • Jørgen juli 1, 2016 at 07:35 #

      Det er godt vi har blogland!

  3. Stegemüller juni 22, 2016 at 17:49 #

    Jeg tror, jeg tager dem begge, da de begge ser godt ud 🙂

  4. Pia juni 30, 2016 at 20:31 #

    Det ville jeg aldrig have tænkt over. Jeg ville bare nøjes med at nyde vinen 🙂

    • Jørgen juli 1, 2016 at 07:52 #

      Det er nøjagtig det det handler om – at nyde vinen.

  5. Jørgen juli 1, 2016 at 07:36 #

    Velbekomme.

Skriv et svar

Drives af WordPress. Designet af Woo Themes