Pæregitterrust (Gymnosporangium sabinae)

For nogen tid siden viste jeg en del billeder af pæregitterrust på havens pæretræer.

Pæregitterrust er, som jeg har forstået det, en svamp, der holder til på pæretræer om sommeren og på ene om vinteren. Der er et enebærtræ i nærheden, og den omtalte vekslen har fundet sted i årevis. Tidligere havde vi fint med pærer på begge træer, men efterhånden er der ingen.

Farmer kunne godt lide billedet af sporehuset på bagsiden af et blad.

Som på den sidste sommerdag i august, skinnede solen på bladene i dag små tre uger senere, og jeg måtte igen kigge på sporehusene på bagsiden.

De har nu udviklet sig, så man kan se, hvorledes sporerne slipper ud og kan flyve rundt i omgivelserne til de finder vinterophold.

Her følger de to bedste billeder.

Gitterrust (Gymnosporangium sabinae)

Pæregitterrust (Gymnosporangium sabinae)

12 Svar til Pæregitterrust (Gymnosporangium sabinae)

  1. Inge september 17, 2012 at 19:06 #

    I havde godt med pærer på begge træer.. på både pæretrætet og enen?..;-)
    Hvor ser sporehusene altså sjove ud.. Kan man komme af med rusten, hvis man fjerne alle blade og dermed alle sporehuse..

    • Jørgen september 17, 2012 at 19:11 #

      Ser godt misforståelse er mulig. Vi har to pæretræer uden pærer og naboen har en ene uden pærer. Jeg tror nogle sporer er smuttet ud allerede, og det vil være en uoverkommelig opgave af fjerne alle blade på to træer. De bliver sandsynligvis snart fældet.

  2. Stegemüller september 17, 2012 at 22:59 #

    Det er nogle flotte billeder, du viser af sporehusene; man kan ligefrem fornemme, hvordan insekterne sidder parat til at komme ud. Det er nu synd, at I ingen pærer får. Bedre held til næste år.

    • Jørgen september 18, 2012 at 18:24 #

      Jeg tror ikke vi får pærer næste år – træerne er måske fældede på det tidspunkt.

  3. Ellen september 18, 2012 at 08:03 #

    Meget flotte makrobilleder af naturens forunderlighed og mangfoldighed.
    For at forebygge angreb, skal I bare dække pæretræerne ind i plastic under løvspring, har jeg lige læst 😉

    • Jørgen september 18, 2012 at 18:26 #

      Det kunne være jeg skulle kigge på naboens ene i løbet af vinteren, eller fælde vore træer. At pakke dem ind i plast er vist ikke en mulighed.

  4. Donald september 18, 2012 at 10:00 #

    Grusomme billeder! Tænk at der er sådanne “udspekulerede” svampe. Selv om vi ved, at naturen har sine uransagelige veje, eller sammenhæng, hvor snyltere somme tider er nødvendige for at de andre organismer kan få et godt liv, så er det altså væmmeligt at se, hvordan en svamp kan ødelægge et pæretræ.

    Flotte billeder, det er utroligt flot. Og instruktivt!

    • Jørgen september 18, 2012 at 18:28 #

      Det er ikke til at stå for disse snedige svampe, og jeg er da også glad for at det lykkedes at tage et par billeder inden træerne ryger sig en tur – eller hvad der nu kommer til at ske.

  5. Farmer september 18, 2012 at 15:44 #

    Flotte, flotte fotos!!
    De er lige til lærebogen!
    Egentlig er hver brun forhøjning vel en sporehushob og så er disse pudsige lyse “affyrings-forhøjninger” vel repræsenterende det enkelte sporehus i hoben.
    Det er vist mere en 30 år siden jeg skulle kunne den slags på fingrene, så…

    Men uanset hvad, så er det en smuk og grum verden svampene holder sig.

    • Jørgen september 18, 2012 at 18:30 #

      Jeg skal ikke gøre mig klog på, hvorledes det hele hænger sammen, men flot er det – og grumt. Fordi de ikke sådan lige lader sig ryste af en kold vinter eller andre af naturens luner.

  6. Elsebeth september 22, 2012 at 13:41 #

    For mange år siden ville jeg også have en enebærbusk i min have, så jeg kunne smide nogle grene i kaminen ved juletid. Straffen er, at jeg de sidste tre-fire år ingen pærer har haft, men pæregitterrust; der er “bare” små pletter på blade uden noget på bagsiden, men åbenbart nok til, at der foregår noget. Det havde sikkert været både bedre og billigere at købt sådan et par grene op til jul!

    • Jørgen september 22, 2012 at 14:08 #

      Det er jo dejligt med egne pærer, og derfor have det været fint at indkøbe ene. Her er angrebet af pæregitterrust omfattende, og jeg antager træerne må fældes. Naboen vil i alle tilfælde ikke af med enebærtræet.

Skriv et svar

Drives af WordPress. Designet af Woo Themes