Når jeg går her hvor jeg bor, kan det ikke lade sig gøre ikke at gå på Gudernes Stræde. Forleden gik jeg imidlertid på en lille del af denne lange vandrerute i Ramsødalen.
Til venstre er der – kort herefter – en mark med køer og ungkvæg. Og en tyrekalv.
Den blev lidt forskrækket over min ankomst og smuttede gennem krattet.
Kalven kunne dog ikke skjule sig helt.
Det er et fint sted at gå en tur.
Det er et dejligt billede, du har taget af tyrekalven i det uvejsomme terræn, og det ligner et sted, man kan fare vild.
Tak – det kan være det ligner et sted man kan fare vild, men så vildsomt er det nu ikke.
Ser dejlig fredfyldt ud – blot man ikke møder kalvens far.
Det er det. Der var også en stor tyr, men den luskede væk over en bro. Det undrer mig egentlig at det er ok, når der trods alt går en del mennesker på den sti.
Du bor et dejligt sted Jørgen!
Jo, jo – har dog set steder der er mere attraktive.
Skovgræsning bliver stadig mere brugt som redskab til at skabe lysåbne skove.
Det giver skovgæsten en bedre udsigt end dette at vandre mellem to trævægge, og artsrigdommen i skoven vokser stærkt i forhold til tømmerproduktionsskoven.
Stien på det øverste billede holder jeg af.
Stien på nederste billede kan jeg ikke snuppe. Den er sådan en kommunalt vedligeholdt en med flisstykker og det hele.
Der mangler kun de der allestedsværende firkantede egepæle og en plastickasse til firefarvede foldere.
Nå; det var lidt ud ad et sidespor/-sti.
Kalven er en krydsning. Sortbroget malkerace, hereford, og galloway er vist hovedingredienserne.
Men ejeren står til minimum 5000,- i bøde. Kalven har ikke gule øremærker trods det, at den er langt over 14 dage gammel. Den slags slår myndighederne hårdt ned på i fødevaresikkerhedens hellige navn. Uha!
Det er fint at husdyr bruges til naturpleje og til at gøre skove gennemskuelige, så at sige. I Ramsødalen er ikke meget skov, men kun en bræmme af træer. Ramsødalen er fredet.
Jeg kan også bedst lide stien på det øverste billede. Den anden sti går rundt om en lille så og er flittigt brugt af hundeluftere. En lille del af den er blevet en del af Gudernes Stræde, men jeg synes nu ikke der er meget træflis på den.
Egepælene står mange steder på ruten. Nogle gange er de blot forsynede med en pil – andre gange er der tekst på, der fortæller om det man ser.
Det er da ikke godt at kalveejeren ikke at mærket dyret. Måske ved han slet ikke han har fået den.
Ja jeg har undret mig over at dyrene heromkring – også nogle kalve, som jeg ikke har fotograferet endnu – render rundt med gule mærker i ørerne, men det er åbenbart lov i fødevaresikkerhedens tjeneste.
Det er en smuk sti og jeg slog op via linket i indlægget, og læste følgende:
//
Gudernes stræde er en ca. 64 km lang vandrerute gennem natur- og kulturhistoriske landskaber. Flere steder er der gode muigheder for små afstikkere og rundture. Langs hele ruten er der opsat vejviserpæle og omkring 80 fortællepæle med med korte tekster der refererer til såvel det særegne i naturen som kulturen og lokalhistorien.
//
Og andetsteds fortælles at det er et samarbejde mellem kommunerne og Naturfredningsforening. Trods de firfarvede foldere (som jeg holder meget af) er det et anlæg, som jeg sætter stor pris på fordi det (forhåbentlig) sikrer stiernes eksistens.
Bagsiden er, at de mindre kendte stier ikke bliver matrikuleret. Her i kommunen er der stier, som bliver nedlagt – endda også stier, som var en mærket, asfalteret marguerite-rute, i bane-overskærings-sikkerhedens navn, men med det resultat, at børns skolevej blev længere og fristelsen til at krydse banen et andet sted opstod – nå, uha, denne kommentar endte også med at være en afstikker!
Gudernes stræde ser fin ud på billederne, men jeg husker for et par rå siden at en vandretur gik fra Gadstrup via Ramsødalen til Lejre og videre ad Skjoldungestien til Roskilde (25 km). Detvar lige i overkanten for os, så vi gik med (en anden gruppe) den sidste del af ruten på 14 km. Det havde været en våd tur at gå ad Gudernes Stræde i Ramsødalen, idet nogle havde fået vand ovenind ad støvlerne og var godt våde. Så der er udfordringer på turen – og man skal vist være skrap for at klare den på en dag.
Jeg skal lave et indlæg med et pæl med informationer om et øjeblik.
Jeg synes det er godt stier bliver til vedvarende vandreruter, men trist er det hvis det sker på bekostning af mindre stier lokalt. Der er sandelig brug for at man kan komme på en afstikker væk fra trafikken eller til spændende steder.