Guide til kogning af æg

Som en særlig hjælp til kunder, der ønsker at kunne koge æg perfekt (hvilket velsagtens vil sige efter alle kunstens regler), oplyser Kvickly i sin tilbudsavis for uge 25 (2014) antal minutter og sekunder to størrelser æg skal koge for at blive hårde, smilende eller bløde.

Det kan man kun glæde sig over.

Men hvornår skal æggene i gryden?

“Læg altid æggene i kogende vand fra begyndelsen”, anføres det.

Hvad mon begyndelsen er? Og hvad sker der hvis de først kommer i 5 minutter efter vandet er begyndt at koge?

14 Svar til Guide til kogning af æg

  1. Rasmine juni 13, 2014 at 22:52 #

    Her er der basis for et forskningsprojekt!

    • Jørgen juni 17, 2014 at 07:59 #

      I den grad.

  2. Pia juni 13, 2014 at 22:56 #

    Man kan gøre det meget besværligt at koge æg. Jeg har en kusine, der i mange år har vejet hver eneste æg, og skrevet på det, så hun nøjagtig ved hvornår det er færdigt. Her kommer æggene ned når vandet bulderkoger, og op igen i helt tilfældig rækkefølge, og der er ingen forskel at se 😉

    • Jørgen juni 17, 2014 at 08:00 #

      Det forekommer at være for meget af det gode – og jeg foretrækker da også din metode.

  3. Ellen juni 13, 2014 at 23:20 #

    Hehe ja, fra begyndelsen af hvad? Ikke gennemprøvet opskrift, er mit bud 🙂
    Jeg har i mange år brugt en æggekoger, som er det middel, der giver det bedste resultat for mig, hvad enten det drejer sig om blød- eller hårdkogte æg. Den fejler aldrig, heller ikke selv om æggene varierer i størrelse.

    • Jørgen juni 17, 2014 at 08:01 #

      Netop, fra begyndelsen af hvad. Ingen æggekoger her og det går alligevel.

  4. Madame juni 14, 2014 at 07:07 #

    Ja, det er gode spørgsmål, du stiller 🙂 Jeg synes, man lærer at kunne se på størrelsen af et æg, hvor længe det skal koge …

    • Jørgen juni 17, 2014 at 08:02 #

      Tak. Jeg har ikke tænkt på – før nu – at man kan se på størrelsen af æg og koge dem lidt derefter. Smart.

  5. Eric juni 14, 2014 at 12:59 #

    Hehe 🙂 Nå, men i det mindste kan man glæde sig over, at de ikke kalder dem skaldyr.

    • Jørgen juni 17, 2014 at 08:03 #

      Ja, heldigvis.

  6. Stegemüller juni 14, 2014 at 15:36 #

    God spørgsmål med den begyndelse! Sikke noget sludder at skrive.

    Jeg koger altid de blødkogte fem minutter og de hårdkogte 10 minutter, og det plejer da at give fine resultater.

  7. Jørgen juni 17, 2014 at 08:03 #

    Ja, der er vist ingen væsentlig grund til at komplicere tingene for meget.

  8. Donald juni 19, 2014 at 18:13 #

    Min æg knækker, hvis jeg kommer dem i kogende vand. Jeg lægger dem i lunkent vand, tænder for pladen og slukker 5 min. efter … sådan ca.
    🙂

    • Jørgen juni 19, 2014 at 19:50 #

      Bare de kære æg bliver som man vil have dem er det jo det bedste.

Drives af WordPress. Designet af Woo Themes