Efter gårsdagens billede af de gule immerbær og kommentarerne, måtte jeg naturligvis en tur i haven og finde en håndfuld gule og røde immerbær. Det gik let nok. Billedet er taget om aftenen uden sol, men det er vel tydeligt at se forskellen.
Smagsmæssigt forekommer de røde at være kraftigere i smagen end de gule, men smagen i begge sorter er fin nok.
Nu kan jeg godt se, at de ikke er særlig store. Underligt, at jeg aldrig har hørt om dem før.
Sådan kan det gå.
De så nu større ud ved siden af ribsene. Formerer de sig ikke ved tusindvis af udløbere, der ikke er til at slippe af med igen og er der nogen særlig smag i de bær?
De er lidt forskellige af størrelse, og det er ganske rigtigt, at de breder og breder sig. Jeg kan nu godt lide at gå og spise dem.
Jeg er så dum, at jeg troede det var modne contra umodne jordbær – nu har du lært mig et nyt ord ‘Immerbær’. Tak for det.
Man kan ikke være dum fordi man tænker som du – det er nærliggende. Godt med nye ord!