Har du styr på dine perlatorer?

Det har jeg, men jeg vidste ikke at dimserne hedder perlatorer. Det er således et for mig ganske nyt ord.

Perlatorer

Det kom sig af en notits i lokalavisen. Vandværket ville flere lørdage i træk uddele 3 perlatorer til dets brugere. Man ville være at finde i Brugsen.

Det er nogle vandbesparende indretninger, som fylder luft i vandet, så det virker som om mindre vand fylder mere. Det er smart. Det skulle give en betydelig økonomisk gevinst at montere sådanne.

Jeg fik tre – de to på billedet og en til bruseren.

Men, viste det sig, jeg har faktisk allerede perlatorer i tre vandhaner.

Så må jeg jo allerede have sparet penge – undtagen når jeg skal bruge fx 1 liter vand.

Hvad med dig? Har du også perlatorer monteret?

14 Svar til Har du styr på dine perlatorer?

  1. Madame december 11, 2014 at 08:17 #

    Ja, her har vi også perlatorer – men jeg har aldrig set navnet før 🙂

    • Jørgen december 11, 2014 at 08:23 #

      Vi lærer stedse nyt!

  2. Stegemüller december 11, 2014 at 09:35 #

    Jeps jeg har perlatorer både i køkken og bad inkl. bruseren. Jeg kendte endda også ordet fra sidst jeg gik til isenkræmmeren og spurgte efter “en dims til vandhanen”.

    • Jørgen december 11, 2014 at 14:23 #

      Vi er bare gode!

  3. Ellen december 11, 2014 at 16:30 #

    Jada, vi har skam også styr på vandforbruget – bare ikke på navnet på dimserne, som jeg heller aldrig har hørt før 🙂

    • Jørgen december 11, 2014 at 17:18 #

      Navnet er jo heller ikke så vigtigt.

  4. Inge december 11, 2014 at 20:16 #

    Jeg tror vi har styr på den del, men anede ikke hvad de hed., 🙂

  5. Jørgen december 11, 2014 at 21:21 #

    Herligt!

  6. Donald december 12, 2014 at 14:23 #

    Jeg synes hele tiden jeg skal have afkalket mine. Og nu har jeg fået yderligere et problem med en vandhane til vaskemaskinen.

    • Jørgen december 12, 2014 at 22:02 #

      Der er hele tiden noget man skal gøre …

  7. Donald december 12, 2014 at 14:28 #

    “Perlatorer” blev almindelige ca. 1960’erne, og før da var der også i almindelige køkken-haner (med gummislanger, så man kunne fordele vandet til højre og venstre) noget metal-filigran, som mindskede risikoen for at vandstrålen sprøjtede til alle sider når den fx. ramte en ske i fordybningen (hvorved gamle dages hanevand ville blive sendt op ad skeens sider og sprøjte i alle retninger fra skeens kanter.)

  8. Jørgen december 12, 2014 at 22:03 #

    Jeg har også tænkt at perlatorerne har været kendt længe, men mon de er forbedrede efterhånden?

  9. Pia december 13, 2014 at 17:19 #

    Allan kom i lære i 1965, allerede dengang hed det perlatorer. I dag er der mange der kalder dem for luftblandere, så inden vi ser os er perlatorer sikkert slettet i ordbogen.

    Vi holder øje med vandforbruget og har noteret det ned i mange, mange år. Ligesom regnvandet og elforbruget bliver det 😉

    • Jørgen december 19, 2014 at 09:24 #

      Ja, perlatorer er blot fagsprog – jeg havde bare aldrig hørt det. Luftblandere er lige til at forstå. Jeg holder ikke øje med så meget som I gør, men gasforbruget aflæses hver tirsdag.

Skriv et svar

Drives af WordPress. Designet af Woo Themes