Har du tabt dig, spurgte lægen

Kommentarer til forrige indlæg har fået erindringen om en lægelig bemærkning frem igen.

For mange år siden var jeg hos lægen i en anledning jeg ikke husker. Jeg fik imidlertid mulighed for også at spørge om, hvorledes jeg skulle forholde mig til et knæ, som var begyndt at gøre lidt ondt.

En vis undersøgelse fandt sted. Jeg havde masser af kræfter i benet.

Jeg fik instruktion i tre øvelser, jeg kunne udføre inden jeg står op om morgenen. De kunne klares på tilsammen 1 minut. Jeg husker kun de to.

Anbring underbenene lodret og løft kroppen. Hold stillingen i 20 sekunder. Denne øvelse har været en uvurderlig hjælp til at holde knægenerne i skak. idet den styrker muskulaturen omkring knæene.

Den anden øvelse består i at hæve strakte ben til en vinkel på ca. 30° – og holde positionen i 20 sekunder. Det er stadig ikke let.

Efter at være stået op anbefalede lægen udstrækning af begge lægmuskler.

Så var det lægen sagde: Har du tabt dig?

Det havde jeg ikke, men lidt glad kunne jeg meddele, at jeg i længere tid heller ikke havde taget på.

– Det er ikke så godt, sagde lægen, med alderen mindskes muskelmassen og derved skulle man blive lettere. Gør man ikke det, er det fordi man har øget fedtmængden.

Hm.

Der er vel ikke noget at sige til, at jeg forlod lægen med fornemmelsen af at være for fed og for slap.

12 Svar til Har du tabt dig, spurgte lægen

  1. Ellen december 2, 2015 at 16:16 #

    Hah, nej, det er der ikke noget at sige til, men i bund og grund havde han vel ret, lægen?Selv om han godt kunne have været lidt mere diplomatisk.

    • Jørgen december 2, 2015 at 22:02 #

      Lægen har ganske ret og der er ingen grund til særlig diplomati her.

  2. Stegemüller december 2, 2015 at 17:13 #

    Tjah lægen vel ret, men som Ellen siger, kunne det være udtrykt mere diplomatisk.

    Selv går jeg også og tager på og har fået “mave”, og det irriterer mig, for jeg ved ikke, hvor det kommer fra. Jo noget af det kommer fra, at jeg ikke cykler, som jeg plejede, men jeg kan jo ikke finde vej, så den del er det lidt svært at gøre noget ved.

    • Jørgen december 2, 2015 at 22:04 #

      Det var fint og direkte. Håber du finder en god balance når du ikke cykler så meget mere.

  3. Pia december 2, 2015 at 17:56 #

    inderst inde ved vi vel nok, at det er sådan det forholder sig. Jeg kan sagtens tåle at tabe nogle kilo også, men man skal se på andet end vægten. Jeg har prøvet at nå den idealvægt, jeg havde før jeg fik børn, men det fandt jeg ud af var rigtigt skidt. Jeg fik simpelthen ondt af at sidde og ligge. Der manglede et par kilos polstring. Da de kom på, var alt godt igen.

    • Jørgen december 2, 2015 at 22:05 #

      Det var en god løsning, du fandt. Du ser nu ikke til at have behov for vægttab.

  4. Madame december 2, 2015 at 19:20 #

    Er det ikke pænest, når vi, der ikke helt unge mere, har en smule polstring?

    • Jørgen december 2, 2015 at 22:12 #

      Det er fint med lidt polstring, hvilket også vil være tilfældet hvis jeg taber lidt mere. I øvrigt tror jeg en lille vægtlettelse vil være godt for knæene og det er fint at få “gratis” transport af en rygsæk med 10 kg i.

  5. conny december 3, 2015 at 09:41 #

    Læger kan være meget direkte. Men øvelserne var da meget gode. Det er bare “lige” med at huske at få dem gjort jævnligt.

    • Jørgen december 9, 2015 at 09:30 #

      Den direkte form har jeg det fint med. Øvelserne er gode, og det er jo op til mig om jeg bruger dem.

  6. Donald december 5, 2015 at 14:05 #

    Jeg har indset at jeg er nødt til at dosere mængderne jeg spiser – ikke efter sult men efter et modereringsprincip.

    Jeg var kommet ned på 93 kg. og den er røget op på 98 igen. Det bliver ikke bedre af at man i vintermånederne ikke så ofte kommer ud på spadsereture.

    Suk!

    • Jørgen december 9, 2015 at 09:32 #

      Jeg forstår nøjagtig hvad du siger. I de sidste 3 uger har jeg gået lidt mindre end ellers og det kan ses på vægten. Så enten må kalorieindtaget nedsættes en smule eller forbrændingen øges en smule.

Drives af WordPress. Designet af Woo Themes