Historien om en hortensia

ABC Scandinavia er nu nået til H – anden gang.

Måske havde det været rimeligt at skrive om holdninger og handlinger. Udgangspunktet kunne være det svineri en flok medarbejdere fra TDC efterlod sig efter en personalefest et sted i det fri. Det må have været omfattende fordi det har været i TV-avisen et par gange. Der kunne reflekteres over om de i det fri demonstrerede holdninger og handlinger svarer det de holdninger og handlinger der praktiseres i arbejdsmæssige sammenhænge. Men pyt – disse medarbejdere er ikke ene om at forvente andre ordner tingene efter dem. Det er snarere en nationalsport.

Så er historien om hortensiaen lidt sjovere.

Hortensia

Billedet viser en hortensia, der står i en potte og er ca. 1 meter bred. Den blev indkøbt i Bordeaux i 2003 for et par €, udplantet i haven da vi kom hjem. Siden har den kun blomstret i år og sidste år.

Den kunne ikke klare den danske vinter, men frøs ned år efter år. Derfor kom ingen blomster. For et par år siden satte jeg den i en potte og stillede den først i udhuset, siden i kælderen – og der kom blomster.

Sidste efterår blev den igen stille i udhuset sammen med andre planter. De blev dækket af et alutæppe. Hortensiaen var eneste overlevende, trods streng frost. Det var overraskende.

Nu er den kæmpestor. Mon den kan klare sig i haven igen?

Hortensia

Her er linket til andre herligheder med H.

,

3 Svar til Historien om en hortensia

  1. Ellen juli 15, 2011 at 20:51 #

    Det er imponerende, at du overhovedet har fået den til at blomstre. Jeg har for længst opgivet hortensiaer – og mange andre af dem, jeg så gerne ville kunne have i haven, men jeg har desværre ikke mulighed for at give dem gode overvintringsforhold.
    Og når man så ser her i det sydvestlige England… hele hække af hortensia. Og fuchsia…

  2. Malys Krok juli 15, 2011 at 21:59 #

    Så flott og så flink du er som får Hortensia til å blomstre på nytt! Vakker er den også! -Margit-

  3. Donald juli 16, 2011 at 02:43 #

    Min nabo fik en hortensia til at blomstre år efter år, men den stod altid i potte, fra første år og alle de efterfølgende år. Jeg ville ikke plante den ud, hvis jeg var dig. Måske ville jeg prøve at lave stiklinger, når den skal plantes om. Nyd den nu den er der!

Skriv et svar

Drives af WordPress. Designet af Woo Themes