Højvande i Roskilde Fjord

Det er vist ikke usædvanligt at der kommer ekstra vand i Roskilde Fjord når vinden er i nord og flytter rundt på vandet i Kattegat. Men det er, som jeg forstår det, usædvanligt, at der er så meget vand i fjorden. Stormen Bodil laver ravage i stor stil over det ganske land.

Jeg var et smut i Roskilde tidligere på dagen og måtte naturligvis ned til fjorden ved Vikingeskibsmuseet. Vandet stod højt, som det kan ses af billederne. Politi og Beredskabssttyrelsen var på stedet og det blev til følgende par indtryk. Højvandet har vist ikke nået max. endnu. På billedet er der ikke langt til vinduerne på museet.

Vandet var i øvrigt gået over havnekajen kunne man se, men vi valgte at lade andre nysgerrige komme til og kørte igen.

Højvande i Roskilde FjordHøjvande i Roskilde FjordHøjvande i Roskilde FjordHøjvande i Roskilde FjordHøjvande i Roskilde FjordHøjvande i Roskilde Fjord

13 Svar til Højvande i Roskilde Fjord

  1. Donald december 6, 2013 at 14:15 #

    Smuk blå himmel! Men sikke nogle vandmængder! Nu er Roskilde havn jo ret beskyttet, det er aldrig så store bølger som man ser ved Vesterhavet (alias Nordsøen eller Jydske Hav), så man kan godt forstå at Roskildenserne tør bygge ned til vandet. Jeg synes jeg kan genkende Vikingeskibs-museet.

    Men hvad er der udenfor Vikingeskibsmuseet, hvor højt plejer vandet at gå?

    • Jørgen december 6, 2013 at 14:57 #

      Som jeg forstår det forventes vandstande mere end 2 meter over dagligt vande, og det er rigtig nok at det er Vikingeskibsmuseet. Om dette højvande er i den inderste del af fjorden ved jeg ikke. På det øverste billede er vandet tæt på vinduerne,der er forstærkede af beredskabet. Jeg har fundet et enkelt billede af museet så man kan sammenligne, og det ser jo ikke så dramatisk ud som det vist er:
      http://www.flickr.com/photos/jorgenc/4303706156/in/set-72157622987290583

  2. Madame december 6, 2013 at 14:50 #

    Flotte billeder og sikke kræfter der er på spil, når stormen får vandstanden til at stige så meget. Jeg håber, vikingeskibene ikke bliver beskadiget.

    • Jørgen december 6, 2013 at 14:58 #

      Tak, ja og jeg tror de er ret bekymrede. Museumsdirektøren havde ikke set noget lignende i de 30 år hun har været ansat.

  3. Inge december 6, 2013 at 15:21 #

    Det er ret vildt hernede i dag, jeg håber vinduerne holder, ellers bliver der vist problemer for de gamle skibe i udstillingen.

    • Jørgen december 6, 2013 at 21:13 #

      Det er sandelig dramatisk i øjeblikket mange steder – og i Roskilde. Det ser vel ud til at ruderne holder i museet.

  4. Stegemüller december 6, 2013 at 15:25 #

    Hold da op, hvor er der meget vand i fjorden. Vi må håbe, det ikke kommer længere op. Der skulle jo nødigt ske noget med de gamle skibe.

    Sikke dejlige solskinsbilleder, du har taget.

    • Jørgen december 6, 2013 at 21:57 #

      Og det blev værre. Man må håbe der ikke sker noget. Tak.

  5. Pia december 6, 2013 at 20:04 #

    Jeg har lige set nyhederne, og Bodil laver ravage mange steder, og det er blevet værre siden du tog billederne.

    • Jørgen december 6, 2013 at 21:58 #

      Det er nu 11 timer siden jeg tog billerne – og vandet er 193 cm over daglig vandstand. Det er da noget.

  6. Ellen december 6, 2013 at 22:34 #

    Jeg ser lige dit svar til Pia – det er godt nok voldsomt; jeg kan slet ikke huske, at det har stået så højt før.

    • Jørgen december 6, 2013 at 22:43 #

      Det er det – nu er vandstanden 197. Der er mange oversvømmelser – Jyllinge, Fr.sund. og voldsomme ødelæggelser rundt om. Mange vandstandsrekorder.

  7. Jørgen december 7, 2013 at 08:51 #

    Lørdag morgen viser det sig at vandstanden i Roskilde er toppet på 2,05 meter. Der kom lidt vand ind i Vikingeskibsmuseet, men det ser ud til at foranstaltningerne til beskyttelse af skibene har virket.

Skriv et svar

Drives af WordPress. Designet af Woo Themes