Hvidovrevej til fods

Forleden gik vi en tur på Hvidovrevej. Det har sin grund. Min kone flyttede til Hvidovre i 1956, var det vist, jeg gjorde det i 1964, men var kommet i Hvidovre siden 1956. Vi flyttede derfra i 1978, men mine svigerforældre boede der til deres død – og min svoger ligeledes.

Målet for turen var Risbjerg Kirkegård. Man kunne naturligvis køre dertil, men vi valgte at parkere bag Aldi ved Hvidovre station og gå frem og tilbage. Og lade associationerne til gamle dage komme som de nu kom.

Jeg kom til at tænke på dengang et afsporet lokomotiv stod på skråningen ned mod Hvidovrevej. Det så mildt sagt mærkværdigt ud med en MYer dér.

Først kom vi forbi et inspirationshus, House of Inspiration, siden kom vi forbi en frisør, hårkonstruktion, hair construction. Tdligere holdt Kaj og Peter, to berømte frisører, til på adressen. De hed det samme på engelsk.

Men hvor var meget dog forandret. Der lå en kinesisk restaurant ved Hvidovre Torv, hvor der tidligere var en slagter. Det var dér jeg skulle købe et stykke medisterpølse, og da jeg ikke vidste hvor mange gram pølsen skulle veje, viste jeg længden. Da slagterdamen, der snakkede lystigt med en svend, havde målt et par meter af, spurgte hun hvor meget jeg skulle have. Sådan, sagde jeg, og viste længden igen. Det er et relativt begreb, sagde hun, men det syntes jeg nu ikke. Det var sådan her – og længden blev igen vist.

Hvidovre gamle kirke ligger også her.

Hvidovre kirke

Og på torvet lå engang en af Hvidovres bagere. Den bedste. Oh, hvilke brød han kunne bage. Han havde to damer til at ekspedere. Den ene var dobbelt så hurtigt som den anden, og den ene kø var dobbelt så lang som den anden. Nu ligger der en køreskole.

Hvidovre Torv

Således er det gået med mange forretninger. De er anderledes. En anden bager er blevet til ejendomsmøgler, men fotohandlen ved M. Bechs Alle har forøget forretningen med noget med sport – og ligger her endnu. Det var vist her jeg købte et fotografiapparat engang. Tekstilmessen modsat er blevet til en Kop-og-Kande-butik. Og apoteket er flyttet.

Hvidovrevej

Motorvejen blev passeret og vi tænkte på at motorvej var et af vores søns allerførste ord.

Vi boede lige ved siden af, i Rosenhøj, som vi gik igennem og kunne huske navnet på en familie, der var blevet boende i opgangen.

Rosenhøj i Hvidovre

Vi kom forbi daginstitutionerne, hvor børnene har gået og Sønderkærskolen, som både min kone og søn har gået i. Møllehaves far var inspektør og min kone har ofte fortalt hvorledes Johannes som vikar gennemgik – ved fortælling og oplæsning – en roman i løbet af en enkelt time.

Hvidovre

Forbi lejligheden mine svigerforældre boede i og videre til kirkegården med dens platantræer.

Plataner på Risbjerg Kirkegård

Og tilbage igen til stationen.

Det var godt at gøre sådan.

,

12 Svar til Hvidovrevej til fods

  1. Rasmine december 13, 2013 at 14:20 #

    Interessant at læse for mig, der jo bor i Hvidovre, siden jeg var 11 år – men ganske vist altid har boet i Bredalsparken. Derfor kan jeg ikke huske de handlende omkring Torvet, der nu er blevet shinet op og har fået en udmærket café.

    Hvis du har boet i Rosenhøj, har vi jo næsten været naboer. Jeg kunne bedre lide Rosenhøj, da pladerne var lyseblå.

    Jeg mener bestemt, at Hair Construction stadig er Kaj og Peters. Jeg tror ikke, de skiller sig af med den salon – de er jo nærmest vokset op i den, fordi den tilhørte deres forældre. Det sidste par gange, jeg var der, var salonen blevet meget fancy, og man sad i en massagestol, mens man fik vasket hår. Det var faktisk rart.

    Jeg kan også huske, da der stod et lokomotiv med næsten boret ned i Hvidovrevej 🙂

    Og jeg har også haft Johannes Møllehave som vikar, da jeg gik på Risbjergskolen. Han formåede i alt fald at få folk til at høre efter, selv om timen overhovedet ikke blev til nogen engelsktime.

    Vi kunne for resten være rendt ind i hinanden, for mine forældre ligger begravet på Risbjerg kirkegård.

    Jeg forstår godt, at “det var godt” at gøre sådan. Og så alligevel ikke. Det er ikke altid, man bryder sig om de forandringer, der sker i tidens løb. Ikke desto mindre har jeg tænkt mig engang at gøre det samme i min hjemby.

    Tak for turen 🙂

    • Jørgen december 13, 2013 at 15:28 #

      Velbekomme. Når det var godt at gå turen, skyldes det at jeg har nået en alder, hvor jeg godt kan lide at komme tilbage. Jeg har ingen problemer med at Hvidovre er ændret. Det gik mere på at snakke lidt om gamle dage og følge de associationer, der dukkede op.
      Jeg kender naturligvis Bredalsparken. Vi ville gerne have haft en lejlighed der, men fik så en i Rosenhøj. I Bredalsparken lå dels Slikmutter, som min kone omtaler og dels en forretning med et stort antal automater. Det var meget usædvanligt, men når min søn havde kastet sutten i skakten og ikke kunne undvære den alligevel, var det altid muligt at trække en ny i en automat.
      Der er selvfølgelig mængder af erindringer fra min unge år i Hvidovre. Men de må vente.

  2. Inge december 13, 2013 at 14:38 #

    I har været en tur ude og gå på mindernes landevej, tak fordi du tog os med. 🙂

    • Jørgen december 13, 2013 at 15:28 #

      Det har vi – og velbekomme.

  3. Madame december 13, 2013 at 17:13 #

    Den slags ture på mindernes landevej holder jeg også meget af. Det var spændende at læse om Johannes Møllehave, der kunne gennemgå en roman i løbet af en enkelt time.

    • Jørgen december 14, 2013 at 14:48 #

      Ja, jeg tror det er meget godt at komme tilbage af og til. Møllehave var vist en af de gode oplevelser dengang.

  4. Stegemüller december 13, 2013 at 19:18 #

    Jeg bor også i Hvidovre – på torvet – så det var spændende at læse om din spadseretur. Jeg ville gerne have oplevet “byen”, dengang her var andet end fastfoodrestauranter, for dem er der alt for mange af nu. Da jeg flyttede herud lå der et posthus på den anden side af torvet, men det er også lukket nu. Hvidovre er ikke en by, det er en vej, og den er lidt dødssyg efter min opfattelse.

    • Jørgen december 14, 2013 at 14:50 #

      Ja, det ændrer sig, torvet. Der var en bank på hjørnet, en boghandel, posthuset, en fiskehandel, en tøjbutik og endnu en slagter – eller noget i den retning.

  5. Pia december 13, 2013 at 20:57 #

    Det er altid dejligt at mindes de gode og glade dage. Vi selv har lige været en smut forbi min egen barndomsegn. Ikke meget er, som det var, mere, men det man reflekterer over det der var. Noget er ændret til det bedre. Andet ser mildt sagt elendigt ud.
    Da jeg var barn, boede min faster i Hvidovre, men jeg husker ikke andet end de mange store boligblokke og parken/haven omkring. Nu farer vi bare igennem (eller mest udenom)

    • Jørgen december 14, 2013 at 14:52 #

      Det er sjovt med ændring. De burde egentlig altid være til det bedre. Jeg havde i sin tid tre mostre, to i Hvidovre og en i Rødovre. Der er stadig en tilbage i de to pålangsafsigselv-byer.

  6. Ellen december 14, 2013 at 14:49 #

    Netop Pia herover tog mig med for at se vores fælles bedsteforældres hjem, hvor både hun og jeg er kommet meget i vores barndom. det var ikke kun faldefærdigt, men var reelt faldt mere end halvt sammen.
    Alligevel – og det er min pointe – var det godt at se, for alle de gode minder kunne godt findes frem på trods af forfaldet.
    Derfor forstår jeg godt, at jeres tur down Memory Lane var en god tur for jer begge.

    • Jørgen december 14, 2013 at 14:55 #

      Det kan jeg sagtens forstå. Jeg tror netop det er befordrende for mængder af erindringer at gøre sådan. Det kan være med til at give en god sammenhæng i tilværelsen.

Drives af WordPress. Designet af Woo Themes