Hvor længe holder en avocado ind- og udvendig?

Det er ikke så svært at forstå, at det kan være vanskeligt for supermarkederne at købe præcist ind om sommeren, når der er somerferie, og om vinteren ved jule- og nytårstid.

Det kan give anledning til et godt tilbud til forbrugerne og madspild hindres.

Således kunne man forleden købe et kilo gulerødder for 1 kr. Vi købte to kilo for 2. kr. I går kunne vi have købt 4 kilo for 2 kr. i et andet supermarked i samme kæde. Det er lidt overraskende og jeg har ikke andet bud på årsagen end at der er pakket for mange poser med gulerødder.

Gulerødderne var sagtens til at spise.

Værre gik det med 3 avocado, som ligeledes blev købt forleden (i et tredje supermarked). Prisen var 8 kr. og de mærkedes faste og så pæne ud.

avocado

Som det ses af billedet var der ikke just sammenhæng mellem det indre og ydre. Upiselige var de i den grad. Det indre var gået til meget før det ydre. Hvor mange og hvilke kemikalier mon overfladen var behandlet med? Hvor lang tid er der mon gået siden avocadoerne blev plukket i Chile? Hvordan kan man undgå at købe sådan elendighed?

,

20 Svar til Hvor længe holder en avocado ind- og udvendig?

  1. Inge januar 7, 2015 at 12:13 #

    Uha avocadoerne ser ikke godt ud, jeg elsker avocadoer, men jeg synes det er hundesvært at vurdere om de er som de skal være.

    • Jørgen januar 7, 2015 at 13:23 #

      Det synes jeg også det er – sådan plejer det trods alt ikke gå.

  2. Stegemüller januar 7, 2015 at 12:27 #

    Hvor ser de avocadoer bare ulækre ud. Du har garanteret ret i, at de er behandlet med alverdens kemikalier for at få det ydre til at se appetitligt ud.

    Det er sikkert meget længe siden, de er plukket, så er de kommet til at lager, så er de formentlig kørt langt i en lasbil, så er de kommet til et distributionslager for endelig at komme ud i butikken, hvor de kan sælges på det flotte ydre.

    Det bekræfter mig faktisk i min grund-antagelse om, at man skal spise årstidens danske grøntsager, for det er det, der er det naturlige. Pdas. ville det være ret trist at leve af kål og kartofler hele vinteren, og derfor kaster vi os over de udenlandske varer,

    • Jørgen januar 7, 2015 at 13:25 #

      Ja, de er ikke kønne. Måske har de været for længe undervejs, måske har Ellen ret i de har fået frost. Det var jo koldt mellem jul og nytår.
      Danske grøntsager er gode nok, men lidt specielt må der jo gerne komme på bordet af og til. Bare ikke sådan nogen.

  3. Ellen januar 7, 2015 at 13:03 #

    Addr – og lidt underligt … normalt kan man med ret stor sikkerhed føle sig frem til, om de er gode nok. Dette kunne nærmere tyde på, at de har fået frost, hvilket avocadoer absolut ikke har godt af.

    • Jørgen januar 7, 2015 at 13:26 #

      Det kan da meget vel tænkes du har ret – det var jo hundekoldt i ugen mellem jul og nytår og disse er sikkert leveret til nytår. Netop derfor de så ikke være solgt, idet en eller anden må have vidst noget skulle man synes.

  4. Madame januar 7, 2015 at 16:50 #

    Åh ja, det kender jeg også – man bliver så skuffet, når avocadoer er uspiselige, selv om de føles rigtige udenpå.

    • Jørgen januar 15, 2015 at 08:10 #

      Det er ikke godt hvis man skal bruge dem til gæster, men det kan naturligvis ske, at der er noget i vejen.

  5. Rasmine januar 7, 2015 at 17:13 #

    Supermarkedet var måske nok i god tro, i alt fald oprindelig, Otte kroner er måske ikke i sig selv noget at gøre et stort nummer ud af, men jeg håber da, at kunderne alligevel reklamerer, så der ikke er flere, der havner i samme situation. Det er jo ikke kun et spørgsmål om, at en enkelt må kasseres.

    • Jørgen januar 15, 2015 at 08:12 #

      Supermarkedet var givet vis i god tro, det kunne ikke være andet, jvf. overfalden. ( kr. betyder ikke noget og jeg har da heller ikke været tilbage og klage min nød (der er rigeligt langt og vi kommer ikke så tit der). Jeg går ud fra andre i nærområdet har brokket sig. Det ville jo være ganske passende.

  6. Eric januar 7, 2015 at 18:13 #

    Yak! På trappen, hvor jeg skal ned med cyklen hver hverdagsmorgen, ligger mindst 2 kg gulerødder. Om de var ugens tilbud, skal jeg ikke kunne sige.

    Modenheden på avocado tester jeg (hvis jeg kan) med et (diskret) klem, hvor stilken har siddet. Jeg har dårlig samvittighed, når jeg gør det, men trøster mig med, at det i det mindste ikke er tomater …

    • Jørgen januar 15, 2015 at 08:14 #

      Man må velhave lov til at mærke efter. men selvfølgelig skal man helst ikke påføre varerne skader som går ud over andre.

  7. Donald januar 9, 2015 at 12:33 #

    Jeg tror det er avocadoer med hård skal, som kan rådne på den viste måde. På avocadoer med tynd skal, tynd som papir, kan man som regel mærke, hvordan de har det indeni. Men strengt taget skal folk jo ikke gå og mærke efter på grøntsagerne, så måske skal vi hen til at supermarkedet skal skære en over og lægge på et bræt ved siden af varen, ligesom man somme tider ser på grønttorve og markeder.

    Jeg ved ikke hvilke sygdomme, de kan lide af, sådan nogle avocadoer, men jeg kender godt problemet med at de er syge eller rådne indeni.

    • Jørgen januar 15, 2015 at 08:20 #

      Det lyder som en god ide at supermarkedet skærer en over og demonstrerer kvaliteten. Her snakkede vi om – efter ovenstående – at man selv kunne gøre det og spise den straks, hvis den var god nok.

  8. Pia januar 9, 2015 at 22:18 #

    Det er svært at undgå dette. Der kan være flere årsager. Enten har de fået for meget kulde, eller de er plukket for modne og så kan de ikke tåle transporten. Det kan også vre de er blevet opbevaret sammen med æbler eller andet frugt, som får dem til at modne på rekordtid.
    Mærkeligt at de ikke kan tåle frost, når de faktisk kan fryses.

    • Jørgen januar 15, 2015 at 08:21 #

      Tak for uddybningen af muligheder for dårligdommene.

    • Donald januar 16, 2015 at 01:30 #

      Ja gid man kunne undersøge varerne i supermarkedet ved at spise dem! Men den går vist ikke 🙂

      • Jørgen januar 16, 2015 at 09:58 #

        Jeg mente man kunne skære en over efter man har købt avocadoerne …

  9. Donald januar 10, 2015 at 18:33 #

    Det var interessant at avocadokan fryses! Det må jeg da prøve 🙂

    • Jørgen januar 15, 2015 at 08:22 #

      Det var også nyt for mig.

Drives af WordPress. Designet af Woo Themes