Hvordan kan man vide om det bliver godt vejr dagen efter i Virgental?

Tidligere berettede jeg om den første del af sommerferien 2014 i Østrig. Vi var i Zell am See.

I den efterfølgende uge var vi – som sædvanlig – i Virgental i Osttirol. Meningen med de indlæg, der omhandler dette prægtige sted at tilbringe sin ferie, er at finde ud af, hvorfor det faktisk er umagen værd at tage dertil. Det må vise sig om det lykkes.

Jeg kunne naturligvis berette om, hvad der er foregået de forskellige dage, men en lidt anden tilgang er måske også på sin plads. Derfor overskriften.

Bjergbønderne høster hø. Det skal tørre og det skal helst gå hurtigt, idet man jo ikke rigtig kan vide hvor længe vejret er godt. Men de må have en meget god fornemmelse af om vejret holder tørt på høslagningsdagen og dagen efter hvor høet køres ind. Det er erfaringen at det passer glimrende.

Høhøst i Østtirol

Derfor var vi narturligvis glade for at se denne mark den 30. juni. Vejret var fint dagen efter. Græsmarken her befinder sig ved Parkplatz Ströden, hvorfra man bl.a. kan begive sig til Clara Hütte.

Nogle dage senere – 3. juli – så vi endnu en græsmark (eller flere) blive slået.

Høhøst i Østtirol

Dette er i den modsatte ende af dalen, ved Matrei in Osttirol og Parkplatz Guggenberg, hvorfra man bl.a. kan begive sig til Arnitz Alm (og det er altid umagen værd at gå dertil).  Mon ikke det er en høvender, der ses efter traktoren. Slåmaskinen, der repareres i baggrunden, er nødvendig for at kunne slå de meget skrånende marker.

Høhøst i Østtirol

Som denne.

Høhøst i Østtirol

Græsset på denne knold må håndvendes for at det hurtigere kan tørre. Det er givet vis hårdt arbejde. Selv den lille dreng til venstre er med, men måske er han bare ved at lege arbejdsprocessen ind.

Det blev godt vejr dagen efter.

,

18 Svar til Hvordan kan man vide om det bliver godt vejr dagen efter i Virgental?

  1. Ellen december 13, 2014 at 00:27 #

    Der er vejrudsigter og så er der bønder!
    Sidstnævnte er ofte bedre end de første – se nu bare på Alexander: Stormen, som blev afblæst, høhø.
    Det gjorde Carl også – det irriterer mig, at de døber noget, der ikke engang er født endnu …

    • Jørgen december 13, 2014 at 10:08 #

      I alle tilfælde har det været tydeligt i Østrig, at når græs er slået, bliver det ikke regnvejr. Om bønderne hører vejrudsigten eller blot kender bjergene, ved jeg ikke.
      Heldigvis var der ikke meget Alexander i Alexander.

    • Jørgen december 19, 2014 at 08:17 #

      Høhø eller haha. Jeg synes nu også man skal vente med dramatiske navngivninger af storme til der er noget at navngive. TV-vejrudsigterne er efterhånden en del af sensationitis – eller man er måske bare bange for at underdrive.

      • Jørgen december 19, 2014 at 08:18 #

        Aha, jeg havde åbenbart allerede skrevet én kommentar – så nu er der tre.

  2. Madame december 13, 2014 at 08:17 #

    Sikke nogle vidunderlige billeder – tænk at være landmand i sådan et landskab.

    • Jørgen december 13, 2014 at 10:10 #

      Tak. jeg tror nu det er hårdt arbejde at være bjergbonde. Men landskabet er smukt.

  3. Pia december 13, 2014 at 17:24 #

    I dag findes der jo meget præcise vejrudsigter til landmændene. ‘Vi’ bruger dem, og de kan nærmest fortælle hvilken mark der kommer regn på, hvilket klokkeslet, og hvor mange mm. Landmanden siger de er meget præcise.

    Til min kommentar om perlatorer i sidste indlæg, glemte jeg at skrive, at de er forbedret gennem årene. Det siger vvs-manden 😉

    • Jørgen december 19, 2014 at 08:20 #

      Det er fint, hvis landmændene kan få pålidelige vejrudsigter. I Østrig hører jeg dem ikke, så jeg regner med at kunne stole på at vejret arter sig, når græsset er slået.
      Jeg regner også med at perlatorerne er udviklede fra tidligere modeller til nu mere effektive. Sådan ser de ud.

  4. Farmer december 14, 2014 at 06:04 #

    Hvordan finansieres denne høbjærgning?
    For det er da totalt urentabelt med de nuværende priser på foder.
    Vi ville da kunne levere billigere hø til Østrig fra DK inkl. transport i forhold til arbejdsomkostninger ved aktiviteterne på de i øvrigt skønne billeder.

    Er det mon turistforeningen der er sponsor æller va ?

    • Jørgen december 19, 2014 at 08:26 #

      Jeg søgte lidt information da jeg havde læst dit indlæg. En undersøgelse fra Schweiz dukkede op, og det ser ud til at der er tre faktorer der indgår. Bjergbønder kan ikke være så effektive som dalbønder, derfor tilskud. Det er vigtigt at opretholde engene for at modvirke erosion. Kvægholder er i øvrigt medvirkende til at gøde jorden. Endelig indgår turisme på en eller anden måde i sammenhængen.
      Jeg ved ikke om Habererhof.at får tilskud, men på gården har man dels en mælkeproduktion, dels skovdrift og dels turister, så mon ikke man klarer sig uden.

  5. Stegemüller december 14, 2014 at 12:53 #

    Det kan ikke være let at være landmand der. Det er skønne billeder, du har taget, og jeg kommer helt til at savne mine vandreture nær den østrigske grænse på den tyske side.

    • Jørgen december 19, 2014 at 08:28 #

      Tak. Jeg fortår godt du savner vandreture i Sydtyskland …

  6. Donald december 19, 2014 at 00:11 #

    Ja jeg har også tænkt på at de skrå arealer kræver særlige forholdsregler. Her i DK er det meget lidt jord, der er så skrå at man ikke kan dyrke det, men se markerne i Gudbrandsdalen fx. (som jeg er kørt igennem nogle gange). De er da skrå og små, men er det bedste Nordmændene har på de kanter!

    • Jørgen december 19, 2014 at 08:29 #

      Dels har man traktorer med et meget lavt tyngdepunkt og dels har man håndkraft hvis maskiner ikke kan klare opgaven. Det gælder sikkert også i Norge.

  7. Donald december 19, 2014 at 01:10 #

    Nu så jeg Farmers kommentar og kommer til at tænke på, at der måske er andre grunde end de direkte foder-økonomiske, som styrer hø-høsten i Virgenthal. Det kan være turisme-fremmende, det kunne være en national støtteordning, eller det kunne være et ønske om at være uafhængig af import?

    • Jørgen december 19, 2014 at 08:31 #

      Det tror jeg du har ganske ret i – se svar til Farmer.

      • Donald december 19, 2014 at 13:55 #

        Ja – jeg har set det, tak for svar.

Drives af WordPress. Designet af Woo Themes