Hvordan slipper sådanne sætninger igennem?

Forleden morgen kunne TV2News orientere den vel ikke undrende offentlighed om, at en kendt cykelrytter havde købt sig til en sejr i Belgien i 2010. At der følgelig ville være en retssag i vente, beskrev man således: “Et retssag i Belgien er i sigten”.

Hvordan går det mon til, at en rulletekstskrivende ansat skriver således?

På bagsiden af Roskilde Avis (weekend 23-.24. august 2014) kan følgende overskrift læses: “5-årig overlever mod tavshed”.

Det er ikke nemt at finde ud af hvad den formulering betyder, men heldigvis er der hjælp at hente i underoverskriften. Det fremgår nemlig at den 5-årige har overvundet spædbarnsleukemi og skal være med til at skabe åbenhed om denne alvorlige sygdom.

Det forekommer at være en meget god ide. Men – hvordan opstår overskriften?

12 Svar til Hvordan slipper sådanne sætninger igennem?

  1. Rasmine august 26, 2014 at 09:23 #

    Vores stakkels sprog :’-( (jeg har lige lært et nyt emotikon, som betyder “græder”).

    De ældre konstruktioner, som har overlevet længe i faste udtryk, simpelthen fordi de er korte og klare, er på vej, og det sker under mishandling ud på grund af den stort set manglende danskundervisning.

    I sigten er af samme slags som på hjertet, bare en tand værre, fordi det har fået et forkert køn (den bestemte form er jo sigtet) og derved bliver direkte komisk.

    Det der med den femårige er mystisk, men måske alligevel næsten til at forstå, hvis men læser overlever som et navneord, hvad jeg ikke gjorde i første omgang. Men hæslig er den overskrift under alle omstændigheder.

  2. Ellen august 26, 2014 at 10:24 #

    Det er godt nok ret uprofessionelt, det med sigten.
    Det andet eksempel er nok fordi overskrifter skal være korte og fyndige – men de skal vel også kunne forstås, ville jeg mene, og det kan man ikke umiddelbart med denne.

    • Jørgen august 26, 2014 at 15:46 #

      Begge dele er udtryk for manglende selvkritik.

  3. Inge august 26, 2014 at 12:01 #

    Ja man kan undre sig og det gør vi.. 🙂

    • Jørgen august 26, 2014 at 15:47 #

      Netop.

  4. Eric august 26, 2014 at 14:48 #

    Det må være helt bevidst for at underholde os 🙂

    • Jørgen august 26, 2014 at 15:48 #

      Herligt at blive underholdt – næste indlæg er også præget af en vis underholdningsværdi.

  5. Donald august 28, 2014 at 00:29 #

    Nej jeg tror at vedkommende vitterligt har hørt “en ting er i sigte” og har opfattet det som at man er ved at bruge en sigte, og så kommer noget til syne.

    Men det er mærkeligt, og lidt vanvittigt, at sprogmisforståelser får lov at stå i medierne.

    “Sigten” kunne være en gemen slåfejl eller tyrkfejl. Når jeg anstrenger mig for at finde ud af hvor mange slåfejl jeg laver, bliver jeg overrasket (der er mange, men jeg retter de fleste undervejs).

    Den anden overskrift må være opstået ved en tanketorsk – anden forklaring kan jeg ikke finde! 🙂

    • Jørgen august 28, 2014 at 08:58 #

      Det er muligt at skriveren har hørt udtrykket, men det er ikke forstået. Det er ganske sært at man er så længe om at rette fejl i TV. Jeg retter også fejl undervejs, idet jeg laver mange, da jeg faktisk ikke skriver blindskrift.
      Hvis man lige giver tanketorsken 5 sekunder ville man opdage den – men måske er det svært at finde en anden fornuftig overskrift.

Skriv et svar

Drives af WordPress. Designet af Woo Themes