I forbifarten 6 – prisen på squash-frø

Da jeg ikke hen over vinteren havde indkøbt squash-frø, måtte jeg tage til takke med dem jeg kunne få i nabobyens brugs. Til den nette sum af 2 kr pr frø. Cirka. Små 30 kr. for en pose frø er dyrt, forekommer det mig. I alle tilfælde når man tænker på hvor mange frø en enkelt squash leverer.

Kort efter så jeg at nabo-brugsen, Fakta, i nabobyen havde frø til ½ pris. Så nu har jeg købt 3 poser squash-frø for 15 kr i alt. De kan bruges til næste år.

Men hvorfor dog denne store prisforskel?

Squash

Nu håber jeg blot sneglene lader planten i fred til den er stor nok til at overleve angreb. Så vi kan få valuta for pengene.

,

14 Svar til I forbifarten 6 – prisen på squash-frø

  1. Madame maj 30, 2014 at 07:35 #

    Jeg har også undret mig over de meget stor prisforskelle. Sidste år købte jeg chilifrø til en formue på en planteskole.

    • Jørgen maj 30, 2014 at 07:37 #

      Det forekommer noget mærkværdigt at det skal være så dyrt, i alle tilfælde når det er noget så ordinært som squash.

  2. Ellen maj 30, 2014 at 09:48 #

    Det er en stor prisforskel, men der er vist stor forskel på, hvor meget frøproducenterne gør ud af frøkvaliteten. Men det var måske fra samme firma?
    Du skal ikke ærgre dig – tænk på, hvor mange squash til 8-10 kroner stykket du får ud af bare en enkelt plante, der trods alt kun har stået dig i to kroner.

    • Jørgen maj 30, 2014 at 20:58 #

      Jeg tager det såmænd ganske roligt. Så længe en pose frø koster mindre end en pakke cigaretter går det nok. Og jeg er naturligvis klar over at det er meget dyrere at købe squash end at fremavle dem selv. Jeg undrer mig bare over forskellen.

  3. Donald maj 30, 2014 at 10:07 #

    Måske du skal gå en runde hver aften for at indsamle eller dræbe sneglene, det skal jeg gøre her, når sommeren bliver våd og saftig 🙂

    • Jørgen maj 30, 2014 at 21:00 #

      Jeg går en runde morgen og aften – og halverer de snegle jeg får øje på. Sidste år snuppede de bare alle squash-planterne medens vi var på ferie.

  4. Eric maj 30, 2014 at 16:41 #

    Måske zuchinni-frø er billigere 😉

    • Jørgen maj 30, 2014 at 21:01 #

      De koster det halve af det halve!

  5. Stegemüller maj 30, 2014 at 18:13 #

    Pyt med 2 kr. pr. frø, selv om det da lyder dyrt. Du får garanteret en masse dejlig planter ud af det og en hel masse dejlige squash. Jeg kommer lige til at tænke på ratatouille, der var en af mine hofretter, da jeg var ung. Måske skulle jeg genoptage det; der skal bruges mange squash.

    • Jørgen maj 30, 2014 at 21:02 #

      Den gode sydfranske ret er også en yndet spise her i huset senere på sommeren, især hvis der er squash i haven.

  6. Pia maj 30, 2014 at 19:09 #

    Jeg har en gang været ansat i frøbranchen. Ellen er inde på noget. Hvis frøfirmaet ikke får solgt alt årets høst, så kommer sidste års frø i butikkerne året efter. For hvert år der går nedsættes spireevnen,(som er meget forsekllig fra art til art) og derfor nedsættes prisen også. Man må så bare håbe at alle butikker sælger varerne tilsvarende billigere, når deres indkøbspris har været mindre.

    • Jørgen maj 30, 2014 at 21:03 #

      Hvis spireevnen falder bør de gode firmaer øge mængden af frø i poserne. Jeg går ud fa datoangivelserne holder hvad de lover.

  7. Donald juni 2, 2014 at 22:58 #

    Hvis man er heldig med vejret (eller bruger drivhus) kan man få utroligt meget tilbage for udgiften til frø.

    Min sviger-faster plukkede zucchini (squash) blomster i sin italienske grøftekant og når man dyppede dem i pandekagedej og dybstegte dem (kogte dem) i kogende olivenolie fik man en dessert, som var meget sjov og meget lækker.

    Jeg var overrasket over, at der voksede squash (zucchini) i grøftekanten. Den dag i dag ved jeg ikke om hun havde sået frøene selv – men det var ikke en luget grøftekant 🙂

    • Jørgen juni 3, 2014 at 07:24 #

      Meningen med frø er at de skal bidrage til verdens overflod – og det er naturligvis en fornøjelse at spise sager af egen avl, men det ændrer ikke ved at jeg synes frøpriserne er steget urimeligt. Jeg har naturligvis råd til at betale prisen, men for få år siden var prisen generelt set den halve.
      Spændende beretning om grøftekantsquash.

Drives af WordPress. Designet af Woo Themes