Kardiovaskulær psykologi og udbrændthed

Det skal ikke være nogen hemmelighed, at jeg ikke tidligere har hørt om kardiovaskulær psykologi og ej heller, at vi har en professor i denne disciplin. Det er Susanne S. Pedersen, der er institutleder ved Institut for Psykologi ved Syddansk Universitet.

Der er naturligvis intet som helst mærkværdigt ved, at man beskæftiger sig med psykiske aspekter ved blodprop i hjertet. Men det er nu ikke så længe man har forholdt sig til de psykosocial aspekter i denne sammenhæng.

Jeg blev opmærksom herpå ved at læse en artikel i Berlingske den 15. marts 2015. Marianne Fajstrup behandlede det herhenhørende emne i artiklen Pas på at dit hjerte ikke brænder ud. Den interessante information er, at udbrændthed medfører størst risiko for hjertesygdom, større end de velkendte faktorer som rygning, forhøjet blodtryk, for høj vægt og for lidt motion.

Udbrændthed er den danske betegnelse for “burnout”, som man har beskæftiget sig med i mange år, men i denne forbindelse drejer det sig nu om, det der internationalt kaldes “vital exhaustion”. For at finde frem til om man har denne tilstand, er der i Holland udviklet et spørgeskema med 17 spørgsmål, der også anvendes i Danmark. Spørgsmålene kan ses her: vital exhaustion. Dette er ikke stress eller depression, men snarere en kronisk tilstand præget af ualmindelig træthed og opgivenhed.

I artiklen omtales den såkaldte Østerbro-undersøgelse, der har haft til formål at finde årsager til hjertesygdom. Den blev påbegyndt  i 1976, længe før man interesserede sig for de psykosociale faktorer, men der har alligevel indgået 8882 personer i forsøget på at fastslå netop de psykologiske og sociale faktorers betydning. I en periode på godt 20 år man har fulgt personerne, har 1731 af dem fået en blodprop i hjertet. Det fremgår af artiklen at udbrændthed forårsagede blodproppen i 28% af tilfældene os kvinderne og 21% hos mændene. Det er faktiske mange og det ser ud til at være ganske hjerteblopropsrisikabelt at være ramt af “vital exhaustion”.

Robert Allan er den der først har anvendt begrebet cardiac psychology. Det gjorde han i en bog, Heart and Mind, The Practice Of Cardiac Psychology, som udkom første gang i 1996. Der findes mange flere information ved at google begrebet. Det samme kan gøres med Østerbro-undersøgelsen.

,

12 Svar til Kardiovaskulær psykologi og udbrændthed

  1. Eric marts 22, 2015 at 09:13 #

    Interessant, men for mig er der lidt våd håndsæbe over koblingen. Jeg er med på, at man sikkert kan påvise en statistisk sammenhæng, hvis populationen er stor nok, men jeg savner alligevel en fysiologisk forklaring, à la at kroppen producerer mere/mindre af et eller andet, når psyken er udbrændt, som så øger sandsynligheden for, at “rørene kalker til”.

    Omvendt kan den statistiske sammenhæng selvfølgelig være det, der giver stødet til, at man indleder jagten på den fysiologiske forklaring.

    • Jørgen marts 22, 2015 at 09:55 #

      Jeg kan godt følge dig, men jeg har ikke styr på hvilken sammenhæng, der måtte være netop her mellem krop og psyke. Det man kan håbe på, er, at der rettes en sådan opmærksomhed på udbrændthedens mulige effekt på kardiovaskulære forhold, at der kan iværksættes hjælp til folk, der er ved at udvikle vital exhaustion, så tilstanden bedres. Har man ikke kunnet det, kan det være at hjælp efterfølgende, kan bevirke at patienten kan hamle op med sin sygdom på en mere hensigtsmæssig måde end ellers. En bemærkning jeg læste, var, at det kunne være ønskeligt at der også er en psykolog med i det kardiovaskulære team. Den tanke ville man ikke have fået for 25 år siden.

  2. Pia marts 22, 2015 at 09:34 #

    I mit arbejde, støder jeg på mange uddannelser, jeg ikke aner eksisterer, og jeg undres hver eneste gang, og således også her.
    Der er sikkert noget om snakken, men det undrer mig ikke, hvis der om føje år er en anden forklaring. Jeg tror der er rigtigt mange faktorer der spiller ind, hvis man vil bevare et godt helbred. Arvelighed kan man vist ikke komme uden om.

    • Jørgen marts 22, 2015 at 09:58 #

      Jeg kan kun være enig med dig, men det er måske meget godt at forklaringer skifter, når man finder frem til ny forståelse.

  3. Ellen marts 22, 2015 at 10:00 #

    Udbrændthed? Så er jeg vist ikke lige i risikogruppen …
    Jeg har altid haft en tro på, at psyken spiller en rolle for ens fysiske velbefindende. Den holder langt fra altid (så skulle jeg jo ikke have haft fået kræft), men det er jo heller ikke det, der hævdes her, men at det kan være en af faktorerne. Jeg vil også helst, som Eric, have en reel forklaring, men de findes ikke altid – tænk på på alle de psykosomatiske lidelser.

    • Jørgen marts 23, 2015 at 09:06 #

      Jeg tror nu heller ikke du lider af udbrændthed eller kommer til det. Jeg tror der er samvirken mellem krop og sjæl i mange tilfælde, måske også i nogle der ikke kan forklares. Det reelle i den tilstand der her tales om, er vel, at “behandlingen” af kroppen medfører at kroppens mulighed for at komme sig ikke længere er til stede, grænsen er overskredet så at sige.

  4. Lene marts 22, 2015 at 12:08 #

    Først undrede jeg mig over at det skulle være den største risikofaktorer, men da jeg så læste artiklen, gik det op for mig, at det var på individplan. I den store sammenhæng er der stadig langt flere, der har risikofaktorer så som rygning, manglende motion, forhøjet blodtryk og overvægt og meget få der lider af udbrændthedssyndromet. Derfor vil der også være flere, der får blodpropper pga de andre risikofaktorer.
    Mon ikke årsagen til at udbrændthed kan føre til blodpropper skyldes en langvarig stresstilstand med forhøjet kortisol i blodet kombineret med at man ofte ikke får motioneret eller får spist det rigtige, når man er så udbrændt?
    Tak for linket til artiklen 🙂

    • Jørgen marts 23, 2015 at 09:07 #

      Beklager jeg ikke har været tydelig om det med individplanet. Heldigvis er der jo ikke så mange der får tilstanden vital exhaustion.
      Velbekomme.

  5. Donald marts 22, 2015 at 12:57 #

    Det var interessant! Jeg tror som Ellen på en begrænset sammenhæng, selvfølgelig er det ikke psykisk kurerbart at man bliver udsat for jordkælv og hussammenstyrtning for nu at gå helt i extremer. Selv om min fantasi strax siger: Jamen hvorfor bosætter man sig i første omgang på Vesuvio eller undlader at protestere mod jordfordeling og politisk magtmisbrug – men det er jo helt umuligt ukonventionelt at begynde på ræsonnementer, der går over så lange tidsspand.

    Den manglende håndsæbe i koblingen (sic! Eric’s bud) er i min optik den trang til at spise, som får os til at forsøge at bekæmpe træthed med lidt extra mad. Jeg fik for 20 år siden en bog af Geertinger forærende af en kær veninde, ellers ville jeg aldrig have fundet den. Det er en morsom bog om retsmedicinerens arbejde og om nogle af dødens årsager, og bemærkelsesværdigt for bogen er hans beretning om at han fandt at hjemløse, som var døde af kulde i København (jo, det sker!) aldrig havde kransåreforkalkning. Det betød at alkohol nedbryder kolesterol-aflejringer i puls- og kransårer, med andre ord at man med fordel kan drikke lidt mere når man bliver mere end 50 år gammel, – man kan måske sige, at der bliver et kapløb mellem skrumpelever og åreforkalkning. Forkalkning er så vidt jeg ved en alvorlig medvirkende årsag til blodpropper, – uregelmæssigheder i blodbanen forårsager en sår-reaktion, som forårsager koagulering, og så har vi blodproppen, som ikke er propformet men er en lang slimet tråd af levret blod.

    Mon Eric køber den forbindelse? Ikke udbrændt, nyder alkohol i venners lag => ingen blodpropper?

    • Jørgen marts 24, 2015 at 17:47 #

      Tak for dine spændende synspunkter og indfaldsvinkler. Det er ikke godt at vide hvordan relationen skrumpelever/åreforkalkning er, men hurra for et glas god vin uden overdrivelse.
      Jeg tror ikke nødvendigvis dette her kun handler om kransåreforkalkning, men også om det fænomen at unge mennesker pludselig dør fordi hjertet stopper. Måske er det et særligt vital exhaustion-fænomen. Alt andet lige er udbrændthed en uønskværdig tilstand.

  6. Madame marts 22, 2015 at 13:38 #

    Det var spændende at læse og helt nyt for mig, at udbrændthed medfører større risiko for hjertesygdom end rygning, forhøjet blodtryk, for høj vægt og for lidt motion.

    • Jørgen marts 24, 2015 at 17:40 #

      Jeg tror også det har overasket andre, men som Lene skriver, må vi lige huske på at det samlede antal udbrændte personer er lille, og derfor tæller det faktiske antal ikke så meget som de andre faktorer. Men interessant er det.

Skriv et svar

Drives af WordPress. Designet af Woo Themes