Karl Smart

Jeg havde fornøjelsen at møde Karl Smart i et supermarked i dag. Han kom først til kassen, jeg kom lige bage efter. Vi var godt nok to. Min kone var med.

Karl Smart var ikke opmærksom på andre end Karl Smart. Han synes nemlig, at han skulle fylde sine varer i vognen på en sådan måde, at han hindrede andre i at gøre det samme før han var færdig.

Med min vanlige stemmeføring – der kan lyde lidt kontant – spurgte jeg Karl Smart om han ikke kunne køre sin vogn rundt om hjørnet så vi andre kunne komme til at tage vore indkøb. Det burde han vel selv kunne have tænkt sig til var smart. Med demonstration af en passende modvilje sagde Karl Smart, at jeg nok var vældig kvik. Hvilket jeg naturligvis kun kunne give ham ret i. Han forføjede sig langsommeligt.

Der var ikke længere så meget alfahan over Karl Smart som han vist selv troede.

Karl Smart demonstrede sin magt ved at være en af dem, der skal bruge to parkeringspladser for at parkere.

Venlig henstilling

God weekend, Karl Smart.

4 Svar til Karl Smart

  1. Ellen april 20, 2012 at 22:04 #

    Hurra for sådan nogen som dig, der kan sætte Karl Smart på plads 😀
    Og hvorfor er jeg slet ikke forbavset over, at han synes, hans hjerne er så stor, at den er nødt til at brede sig over to parkeringsbåse?
    Hvor gammel var mon dagens udgave af Mr Smart?

    • Jørgen april 21, 2012 at 07:39 #

      Den sociale fornemmelse for andre er i aftagen i disse år, og derfor er der ingen grund til at forbavses. Jeg får den fæle association til din bemærkning om parkering, at der skal være en bås til hver hjernehalvdel. Mr. Smart var vel nået pensionistalderen.

  2. Donald april 21, 2012 at 12:20 #

    Jeg forstår godt at du siger til. Men pas på at respektere at folk kan være forfjamskede, især mænd, som ikke er vant til at købe ind, eller folk som jeg, der ikke bryder sig om at alle varerne kommer i sæk eller vogn hulter til bulter, så grøntsager mases og frugter ser frygtelige ud bagefter 🙂

    • Jørgen april 21, 2012 at 18:56 #

      I supermarkedet var to rum til at køre varer ud i. Hans varer kom i det fjerneste og det ville have været logisk at gå ud til enden og tage varerne derfra og ikke stille sig sådan at han skulle række ind over det ledige rum hvori vore varer ville komme. Spørgsmålet jeg stillede kunne blot være besvaret med “Jo, selvfølgelig”, hvorved der ingen historie ville have været. Han ville da have haft fin tid til at anbringe sine varer som han ville, forfjamsket eller ej.
      Jeg bryder mig i øvrigt ikke om når kassemedarbejdere sender vore varer ud i rummet med varer de langsomme ikke har fjernet endnu. De må gerne vente til der er klar bane. Jeg husker et supermarkedet i Frankrig – her ventede kassedamen med at påbegynde den næste ekspedition (efter at have sagt goddag) til den forrige kunde havde taget alle varerne, og der var sandelig nogle langsomme imellem. Det var fint.

Skriv et svar

Drives af WordPress. Designet af Woo Themes