Kitzlochklamm

Her følger sidste del af beretningen om den del af sommerferien i Østrig, der var henlagt til området omkring Zell am See.

I 1999 havde vi været en tur gennem Kitzlochklamm i nærheden af Taxenbach, ikke langt fra Zell am See. Vi ville gerne gense denne klamm.

En klamm er en slugt, dannet af en gennemstrømmende flod. Kitzlochklamm er et besøg værd, det kan tage et par timer at gøre den, hvis man giver sig god tid. Man skal kunne klare 400 trappetrin opad.

Vejret var godt denne dag, men det var ikke blevet varmt da vi kom. Jakken blev beholdt på hele vejen.

Vi parkerede på den første p-plads, hvilket indebærer at Salzach-floden skal krydses.

Rafting på Salzach ved Taxenbach

Vi bemærkede 4 gummibåde og en masse instruktion. Deltagerne skulle en tur ud i strømmen, hvilket vi måtte se på.

Rafting på Salzach ved Taxenbach

De unge mennesker var koncentrerede og

Rafting på Salzach ved Taxenbach

anspændte, og

Rafting på Salzach ved Taxenbach

det var ikke altid let at holde styr på retningen.

Rafting på Salzach ved Taxenbach

Her ses alle 4 både, det går lettere hvis billedet klikkes større.

Kitzlochklamm

I Kitzlochklamm er der det ene motiv efter det andet, men det blev kun til få billeder, idet jeg havde medbragt videokameraet (se senere).

Kitzlochklamm

Man går på stier og trækonstruktioner.

Kitzlochklamm

For enden af klammen kan man se navnene på de 8 piger, der døde ved ulykken i 1974, hvor rækværket brød sammen. Herover forklares ulykken.

Kitzlochklamm

Her er sandelig et sjældent billede af mig – på en bænk på vej tilbage. Vejret var dejligt, men jeg har stadig jakken på.

Vidoen kan med fordel ses i HD-kvalitet, hvilket opnås ved at indstille på tandhjulet nederst til højre. Den kunne være klippet bedre, men man får dog et vist indtryk af hvorledes naturen arter sig her.

Bille på rude

Det var denne dag batteriet i skridttælleren var ved at stå af. Et nyt blev købt i et forretningscenter, hvor billen sad på en rude. Ude eller inde?

Så var det fredag og pakkedag. Lørdag skulle vi skifte sted. Der var kun 70 km til Virgental, så det var ikke nogen krævende tur. Mere om den kølige uge i denne prægtige dal i kommende indlæg.

11 Svar til Kitzlochklamm

  1. Ellen september 10, 2014 at 19:35 #

    Jeg så videoen – og var meget betaget af turen – den tager vi desværre aldrig, da en af os ikke kan klare 400 trin, men for pokker den var flot, turen.
    Den menneskelige klippespringer var heller ikke uden evner – han bevægede sig næsten lige så elegant som den rigtige klippespringer.

    • Jørgen september 11, 2014 at 08:06 #

      Ja, det er altid spændende at gå på tur i en af den mange klamme i Østrig, nogle er mere dramatiske end andre, men de er alle imponerende natur.
      Klippespringeren mødt vi på vej nedad i et hastigt tempo, tænkte han skulle op igen langs klipperne. Det var vist ikke første gang han prøvede.

  2. Inge september 10, 2014 at 21:53 #

    Flot tur,tak for turen.

    • Jørgen september 11, 2014 at 08:02 #

      Velbekomme.

  3. Donald september 11, 2014 at 00:59 #

    Sikke nogle dramatiske billeder! Det er da godt at rafterne har styrthjælm og redningsvest på – de skulle nødigt styre ind i klipperne. Men det er nu nok det mindst farlige sted de får lov at flyde med strømmen 🙂

    Jeg tror I har fået meget motion, selv om I ikke springer rundt på klipperne 🙂

    • Jørgen september 11, 2014 at 08:07 #

      Ja, sikkerheden skal gerne være i orden. Jeg tror folkene på bagsmækken er ganske kyndige i hvordan floden arter sig. Vi springer ikke på klipperne, og fik ikke så meget motion denne dag, under 10000 skridt – men vi nød turen.

  4. Madame september 11, 2014 at 10:57 #

    Det ser dramatisk ud at sejle i gummibåd mellem klippestykkerne på floden! Men det er jo en helt enestående smuk natur. Uha, hvor er det tragisk med de unge piger, der omkom ved ulykken.

    • Jørgen september 11, 2014 at 16:20 #

      Ja, man skal vide hvad man gr, når man sejler her. Og når man går tur på farlige steder. Jeg tror nu på, at sikkerheden er i orden her efter denne ulykke, men andre steder skal man ikke læne sig op ad rækværk mv.

  5. Pia september 11, 2014 at 20:30 #

    Jeg har set din lille film, og mindes det hele fra vi selv var samme sted for 6 år siden, tror jeg det var. Vi har også optaget en videofilm fra området. Det er bestemt en dejlig tur.

    • Jørgen september 17, 2014 at 07:32 #

      Det er meget spændende at besøge disse Klamm eller hvad de kan hedde i flertal.

Trackbacks/Pingbacks

  1. Sommerferie i Østrig. 8. dag–ankomst til Virgental | Kort og godt - november 1, 2016

    […] at køre lidt for sig selv med en vis afstand til forankørende. Det skete for os da vi passerede Kitzlochklamm. Snakken gik om det fantastiske natursceneri vi har set et par gange. Hurtigt derefter kører man […]

Drives af WordPress. Designet af Woo Themes