Krukkespring og sprintervæske

I Berlingskes bolig-sektion blev i dag givet det gode råd, at havens krukker tømmes og stilles på hovedet. Så de ikke springer.

De springer nemlig nok ned, hvis de ikke stilles på hovedet. Frost får da vist ikke krukker til at springe, men det sker de sprænges, hvilket vil sige de går i stumper og stykker.Brandenburg an der Havel

I postkassen var en A4-side, som var en reklame for et autofirma i nabobyen. Olsen’s var en del af navnet. Det var ikke den forkerte brug af apostrof, der var iøjnespringende, men at man i forbindelse med et eftersyn af automobilet ville få påfyldt sprintervæske.

Sprintervæske havde jeg ikke hørt om før, men det viser sig faktisk – ved googling – at 1,5% mener sprinklervæske hedder sprintervæske. Og det kunne ses, at sprinteren er det vi andre kalder sprinkleren..

At man måtte tro sprintervæske er benzin, er hermed gjort til skamme. Måske skulle autofirmaet få en eller anden til at læse korrektur på udsendelserne. Som avisen også burde.

20 Svar til Krukkespring og sprintervæske

  1. Rasmine oktober 27, 2013 at 14:59 #

    Jeg tror, din undren over brugen af springe hænger sammen med en familiepræference. I alt fald undrede jeg mig tilstrækkeligt over din undren til at slå op i ODS, hvor jeg fandt følgende betydning af “springe”: briste; sprænges; i alm. m. forestilling om ødelæggelse: gaa itu, i stykker.

    Sprintervæske – HA! 😀

    • Jørgen oktober 27, 2013 at 19:24 #

      Jeg var for hurtig. Undskyld, Berlingske. Faktisk har jeg tænkt på at jeg godt ved glas kan springe. Som Ellen skriver siden. Jeg kan sagtens forstå det med familiernes private brug af sproget. Omvendt tror jeg, at vi her har at gøre med transitive og intransitive verber. Som forskellen på ligge og lægge udvandes, tænker jeg det samme sker med springe og sprænge. Det handler vel om at “krukken springer” (som glas gør det) og “vand der fryser til is, når det er trængt ind i krukken, bevirker at krukken sprænges”. Krukker springer ikke på samme måde som glas. Så jeg synes jeg har lidt ret i brokkeriet.

  2. Stegemüller oktober 27, 2013 at 15:15 #

    Som Ellen plejer at sige, så er det de professionelle sprogbrugere vi bør være ude efter, og jeg synes, man kan betragte begge dine eksempler som den kategori.

    Jeg græmmes – hvorfor kan de dog ikke lære det, og jeg tøver ikke med at give folkeskolen skylden. Dansktimerne bruges efterhånden til alt mulig andet end at lære at læse og stave. Det er altid dansktimerne der står for skud, når der skal laves projekter, gives færdselsundervisning (hvilket er fornuftigt nok) osv.

    • Jørgen oktober 27, 2013 at 19:25 #

      Det er jeg enig i. Det var nu ganske nyt for mig at sprinklervæske er er ord der kan tages fejl af. Men udtalesjusk er velsagtens en del af forklaringen.

  3. Madame oktober 27, 2013 at 16:38 #

    Jeg har desværre aldrig oplevet krukker springe 🙂 Husherren her er der som et søm, når han ser eller hører den slags. Men sprogrøgteren over alle var vores tidligere kollega Ole Emil Riisager fra Radioavisen.

    • Jørgen oktober 27, 2013 at 19:27 #

      Tager husherren dem ind inden det bliver frost? Så de ikke sprænges af isen.

  4. Eric oktober 27, 2013 at 17:10 #

    Nu er jeg ikke autokyndig, men sprintervæske må da afgjort være noget højoktant, som sætter ekstra fut i kareten.

    • Jørgen oktober 27, 2013 at 19:33 #

      Deri kan jeg ikke være uenig.

  5. Ellen oktober 27, 2013 at 17:18 #

    Jeg må nu give Rasmine ret i, at man godt kan bruge ‘springe’ her: ‘glasset sprang’ er fx korrekt sprogbrug. ‘Sprænge’ er mere en aktiv handling – vi sprænger klippen.
    Sprintervæsken er jo til gengæld helt i skoven, og Olsen med bilerne i min lille by er så afgjort ikke en professionel sprogbruger – mon ikke Hanne blander det sammen med, at jeg siger, at professionelle og kommercielle hjemmesider bør korrekturlæses? Men selvfølgelig skal også professionelle sprogbrugere kunne stave og formulere sig korrekt 🙂
    Jeg har ofte haft lyst til at lege Lynne Truss og male Olsens apostrof over med hvid maling 🙂

    • Jørgen oktober 27, 2013 at 19:32 #

      Som anført er jeg enig i at passivt springer krukken og aktivt sprænges den.
      Det kan nok være Olsen ikke er professionel sprogbruger, men jeg synes det må tilladt at forvente at en professionel mekaniker ved at det hedder sprinklervæske. Uagtet det ikke er en hjemmeside.
      Du kunne få travlt, hvis du skulle male apostroffer over – vi har Ole’s her i byen.

  6. Donald oktober 27, 2013 at 18:22 #

    Hvad skal vi stille op? Så længe der ikke er prestige ved at forstå sprogets nuancer, kommer der flere og flere af den slags fejl.

    • Jørgen oktober 27, 2013 at 19:13 #

      Vi skal småbrokke os. Måske går det op for en og anden engang, at de sproglige nuancer bør opprioriteres.

      • Donald oktober 28, 2013 at 21:41 #

        Ja, jeg har bemærket at Radio-24-syv værterne er meget opmærksomme på sproget. De gør meget for at være forståelige. DR’s radiomedarbejdere på P1 er også gode.

        Derimod begynder de almindelige stavefejl (nutids-r i infinitiv m.v.) at optræde i tekster på DR-programsiderne.

        • Jørgen oktober 28, 2013 at 22:18 #

          Det er dejligt hvis man vil anstrenge for at formidle sit budskab godt og klart. Måske kommer det også til at omfatte tekstsiderne siden.

  7. Rasmine oktober 27, 2013 at 22:49 #

    Hvis du er vant til at forstå springe på den måde, vil du nok blive ved med det, og når du holder dig til at bruge sprænge i passiv i forbindels med krukker og lignende, er du naturligvis på sikker grund.

    Der er ikke tale om en udvanding i stil med den gyselige afvikling af forskellen mellem ligge og lægge, men om, at forskellen mellem det intransitive og det transitive verbum i dette tilfælde kan udlignes ved at bruge det transitive verbum i passiv. Man kan sige, at krukken (eller brynjen eller dækket eller hvad som helst) springer. Det kan også alt sammen sprænges, og resultatet bliver det samme. Du kan evt. kigge på eksemplerne i ODS: http://ordnet.dk/ods/ordbog?query=springe

    • Jørgen oktober 28, 2013 at 22:13 #

      Jeg kan sagtens se hvad du mener, og egentlig ved jeg ikke om jeg altid har brugt springe/sprænge som anført. Jeg læste lidt om det på sproget.dk, og jeg har forkortet det meget lange link en smule. Det er i uddybningen jeg fandt synspunktet:
      http://bit.ly/193crA6
      Tak for henvisningen i øvrigt – jeg har læst eksemplerne.

  8. Pia oktober 28, 2013 at 20:11 #

    Måske har ‘Sprintervæsken’ fået det nye navn fordi den løber ned ad bilruden? og potteskårene springer ned fra altanen 😉

    • Jørgen oktober 28, 2013 at 22:19 #

      Jeg tror nu det er en hørefejl, det med sprintervæsken.

  9. Donald oktober 28, 2013 at 21:51 #

    Ny oplysning: Jeg hørte i DR P1 kl.11: Hjernekassen, Peter Lund Madsen om ordblinde, at 20% af børnene i folkeskolen er “funktionelle analfabeter”, en del af dem har ikke lært det fordi de af en eller anden grund er sakket lidt agterud, en del af børnene har ikke støtte hjemme og en del er ordblinde.
    Hjernekassen på P1: Ordblindhed
    Sendt: DR P1, I dag, kl. 10:03 – 11:00

    Vi skal møde to, der er ordblinde, med job, man umiddelbart ikke kan forestille sig, de kan udføre, og så kommer der en hjerneekspert og fortæller om, hvorfor hjernen kan have svært ved at danne ord og vendinger. Vært: Peter Lund Madsen. (Genudsendelse fra mandag).

    • Jørgen oktober 28, 2013 at 22:22 #

      Måske skal man udvikle lidt mere tolerance, omend jeg ikke synes den skal gælde sprogbrugere som radio og Tv.

Drives af WordPress. Designet af Woo Themes