Langs Roskilde Fjord

Der er mange steder at gå sig en tur i Danmark. Nogle er lettere tilgængelige end andre. I Familiens Vandrelaug var planlagt en tur langs en del af Roskilde Fjord. Tanken var at gå fra Salvadparken til Bolund.

Salvadvadparken ligger mellem Roskilde og Jyllinge – og Bolund, en moræneknold, finder man i retning mod Roskilde. Det fremgår af materiale fundet på nettet og i brochure, at man – gerne med gummistøvler – kan gå langs vandet.

Det gjorde vi så. Uden gummistøvler.

Først passeredes Hove Å.

Hove å

Så gik vi på en fin sti, men det varede kun kort – så holdt den aldeles op.

Roskilde fjord

Stenene var glatte, græsset højt og vådt – men fremad kom vi.

Roskilde Fjord

Smukt var der – og rundt om en pynt var det lidt lettere at gå.

Da vi var tæt på landevejen igen bestemte vi os for at gå op til den – gennem nogle høje siv.

Det er svært at se de to gående kvinder – men de er der.

FVL

FVL

Havde turen været prøvegået, var den ikke blevet valgt igen.

Bolund

Vi nåede ikke helt ud på Bolund.

14 Svar til Langs Roskilde Fjord

  1. Madame september 5, 2013 at 08:19 #

    Sikke et flot vejr I havde til jeres tur i det vilde – og det er der kommet dejlige billeder ud af. Vi går jævnligt langs Roskilde fjord ad Fjordstien/Bakkestien ved Frederiksværk og Kregme. Men det kunne være spændende at cykle hele vejen rundt …

    • Jørgen september 5, 2013 at 20:44 #

      Det var en helt dejlig tur. Det er da noget af en tur hele vejen rundt, men det er givet en god tur.

  2. Bodil Brændstrup september 5, 2013 at 09:08 #

    Hej Jørgen! Tak for en smuk tur! kh Bodil

    • Jørgen september 5, 2013 at 20:45 #

      Velbekomme, Bodil.

  3. Inge september 5, 2013 at 09:28 #

    Det er et smukt område I har bevæget jer rundt i.
    Jeg havde nok valgt at parkere bilen v. Bolund og gå ud på den i stedet, men det kan I jo gøre næste gang.

    • Jørgen september 5, 2013 at 20:46 #

      Det vil vi nok gøre en anden gang, men de vandreture vi går skal gerne nærme sig 10000 skridt. Det lykkedes dog ikke på denne noget specielle, men fine tur.

  4. Ellen september 5, 2013 at 18:35 #

    Vi var ved Salvadparken for nogen tid siden og talte om den spadseretur, I så tog, men blev enige om, at sivene var for høje 🙂
    Men smukt er der bestemt.

    • Jørgen september 5, 2013 at 20:48 #

      Det er sikkert fra din blog jeg blev inspireret til turen – jeg noterede i alle tilfælde Salvadparken som et udgangspunkt. Helt klart et smukt sted at være i naturen.

  5. Pia september 7, 2013 at 20:27 #

    Det ser indbydende ud. Sikke nogle dejlige farverige billeder. Det er ikke altid at man ved hvad man skal igennem. Vi har været på en laa-ang vandretur i dag. Det var hård kost.

    • Jørgen september 8, 2013 at 07:52 #

      Det var en dejlig, men anderledes tur. Hvor lang var den hårde kost?

  6. Donald september 7, 2013 at 22:44 #

    Der er så meget at se på dér. Det er en smuk tur, jeg stoppede somme tider op når jeg var på vej hjem (om sommeren) ved Bolund Rasteplads.

    • Jørgen september 8, 2013 at 07:52 #

      Det er der – og jeg forstår fint du stoppede og nød en rolig stund.

  7. Pia september 8, 2013 at 17:55 #

    Som du allerede har opdaget, så var turen på 12-14 km

    • Jørgen september 8, 2013 at 19:54 #

      Det var vores ikke.

Drives af WordPress. Designet af Woo Themes