Hvad lever man af i Osttirol?

I forbindelse med mine indlæg om sidste års ferie i Virgental stillede Farmer et spørgsmål om erhvervslivet m.m. i den del af Østrig.

Farmer spurgte:
“Hvad lever de af i området?
EUs bjergbondedirektiv giver en del, men næppe nok.
Kan turismen trække resten, pendler man til nærmeste industriområde eller har man forstået at decentralisere administrationen så flere af skattekronerne og følgebeskæftigelserne bliver i nærområdet?”

Høhøst i Østtirol

Jeg skal ikke forsøge at svare på det spørgsmål, men henholde mig til statistiske tabeller og beskrivelser fundet på tre hjemmesider. Der er sikkert meget andet at finde, men mon ikke dette rækker til en slags forståelse af de østtyrolske levevilkår.  

Ser man på den officielle statistik, bemærkes i punkt 4, at der kun har fundet en beskeden befolkningstilvækst sted i Osttirol sammenlignet med Tirol som helhed.

Siden 1961 er antallet af private husholdninger mere end fordoblet, jvf. punkt 5 i statistikken, men det synes nu særligt at skyldes at personantallet pr. husholdning er faldet betydeligt. Enkeltpersonshusholdninger (singler) er steget betydeligt.

I afsnit 6 ses at antal beskæftigede i Osttirol fra 1961 ikke kan følge med udviklingen i Tirol som helhed. Det er tydeligt at antallet af beskæftigede i land- og skovbrug er faldet voldsomt i perioden. I industrien er antallet steget en smule, men stigning i antal beskæftigede er særdeles stor i servicefagene.

Der har fundet en stor stigning sted i antallet af personer der pendler til andre kommuner i området for at arbejde der, ligesom en del pendler ud ad Osttirol.

Punkt 8 omhandler turisme. Antallet af turister i Osttirol er steget markant siden 1971, dvs. fra få år efter Felbertauerntunellen blev taget i brug. Udviklingen har været mere begrænset de seneste mange år. Antallet af overnatninger om vinteren har været stabilt meget længe, men antal overnatning om sommeren er på et klart lavere niveau i dette århundrede sammenlignet med slutningen af forrige. En stigning er dog set i 2016.

I tabel 8.6 ses hvorledes fordelingen af overnatninger er mellem virksomheder og private udlejere.

Endelig er jeg faldet over en overnatningsstatitisk fra oktober 2016, hvoraf fremgår at antallet af overnatninger er steget næsten 20% sammenlignet med året før. Specifikt for Virgen var der tale om næsten en fordobling.

I Landbrugsavisen er der en historie fra 2015 om at Østrig ønsker at bevare landbrugsproduktionen i bjergegnene, bl.a. fordi man plejer naturen ved hjælp af køerne. Det fremgår at 70% af indkomsten i landbrugsbedrifterne er støtte, men det er også omtalt, hvorledes bjergbønderne supplerer deres indkomst på anden vis, fx ved udlejning af ferielejligheder.

Som jeg forstår statistikkerne har østtyrolerne forstået at tilpasse sig, og jeg synes man får indtryk af at velstanden er øget betydeligt efter bygningen af Felbertauerntunnelen, idet turisterne derefter kom til Osttirol.

Så er jeg i øvrigt spændt på hvad Farmer får ud af statistikken. 

8 Svar til Hvad lever man af i Osttirol?

  1. Ellen februar 10, 2017 at 18:54 #

    Det er sjovt, at man kan læse så meget ud fra statistikker – men der er selvfølgelig også god plads til fortolkning. Hvis man sidder med ét ben i kogende vand og det andet i en dybfryser, skulle man statistisk set have det glimrende 🙂

  2. Farmer februar 10, 2017 at 19:26 #

    Så er der tal på bordet! Det gav noget at oversætte og sætte sig ind i.

    Befolkningstallet er kun vokset svagt med en faldende tendens i de senere år og der er procentvis færre børn end i Tirol som helhed.

    En meget stor del at arealet er naturbeskyttelsesområde, hvilket sikkert udløser en del til at dække underskud ved høslæt og ved malke/kødkvæghold generelt.

    Pendler-index er under 100 i hele perioden, så der køres penge hjem til Osttirol.

    Tilskuddene til landbruget har virket efter hensigten (hvis man altså mener, at der skal bo folk i området), idet der over 50 år er nedlagt procentvis langt færre landbrug i Osttirol end i Tirol som helhed.

    Tabel 7.3 er interessant. Som jeg læser den har Osttirol forholdsvis meget jord i højeste “bøvleklasse”, og det giver sikkert mulighed for yderlige tilskud i forhold til bjergbondedirektivet og er igen med til at forklare de mange landbrugsfaglige aktiviteter uden nævneværdig reel økonomisk værditilvækst i forhold til fødevareproduktion.

    Herlighedsværdierne ved at holde et gammeldags landbrug giver så desværre ikke den forventede tilvækst i sommerturisterne, og det er jo lidt sært, men svarer meget godt til erfaringen med at forbrugerne siger ét og gør noget andet.

    Det er gode skattebetalere i Osttirol. Såvel den relativ høje pendlerprocent og de store tilskud til landbrugsdriften hæver skattegrundlaget.

    Det er godt, at du giver området god omtale, for det fremgår af tallene, at det kniber med ungdom på egnen og det kniber med, at der kommer nok ekstra turister i sommerperioden til at nyde herlighederne og lægge de penge, som er nødvendige for at fremtidssikre grundlaget for befolkningen i området.
    Ellers må pendling og øget tilskud trække læsset, hvis herlighederne skal bevares.

    • Jørgen februar 10, 2017 at 21:08 #

      Tak for oversættelsen. Jeg er vist ikke vant til at læse statistik på samme måde som du kan.
      Jeg yder gerne et bidrag til at informere om den del af Østrig, som mere end andre steder har givet mig de bedste rejseoplevelser af alle gennem mange år.

  3. Stegemüller februar 12, 2017 at 12:29 #

    Supergod research. Det er ikke så lidt du og Farmer kan få ud af de tørre tal.

    God søndag.

    • Jørgen februar 12, 2017 at 14:05 #

      Jo tak. Statistik kan være taknemmelige tal at arbejde med.

  4. Donald februar 12, 2017 at 13:20 #

    Der var mange ord, som skulle oversættes. Mit første korte blik på statistikkerne fortalte mig det samme, som du skriver, og jeg hæftede mig ved 70% af indtægten er tilskud pga. behov for naturbevarelse. Farmers forklaringer rammer spot on, turismen er det væsentligste, og den har ikke helt levet op til forventningerne, men det går.

    Jeg tror, at man vil bevare kvægdrift på skråningerne som en luksusvare, bøf med smag eller smør, som dufter af nyslået græs; jeg tror også at situationen kan ændre sig så man finder på indtægter, som kan trives i den form for bebyggelse, enten det nu er biologisk forskning eller fremtidsmaskiner, som muliggør besparelser i driften. Hvis de nu fx. selv kan klatre op og ned ad skråninger og høste æbler. Bare en tanke. Min onkel havde arbejdet på en olivenplukker i mange år, men dengang var teknikkerne ikke udviklet så meget som nu.

    • Jørgen februar 12, 2017 at 14:12 #

      Hvis man ikke sørger for naturplejen vil græsskråningerne hurtigt springe i skov, forstod jeg, og det er man af hensyn til østrigske og udenlandske turister ikke interesserede i. Man bruger jo en del strækninger til løjper om vinteren. Kvæghold er åbenbart ret velegnet, dels fordi køerne græsser på almene og dels fordi man høster hø til foderbrug længere nede.
      Mon ikke det altid har været et hårdt job at være bjergbonde, og måske er det nøjsomheden, der driver en del af værket. Måtte det blive ved så det ikke bliver så cirkusagtigt som andre steder.
      Jeg ser du taler om robotternes indtog som æbleplukkere. God, men alligevel forfærdelig ide. Så skal der jo også bygges fitnessrum, når man ikke får bevægelsen naturligt. Det er som med de robotstøvsugere vi selv skal købe når vi kommer på plejehjem.

Skriv et svar

Drives af WordPress. Designet af Woo Themes