Lidt fra cykelsportens verden

En dag i marts 2015 gjorde jeg et kort ophold ved en tv-udsendelse af et cykelløb i Frankrig.
Der foregik ikke meget i cykelløbet, hvilket bevirkede, at producenten dvælede længe ved Chateau de Chambord, som løbet passerede.
Det var, mildt sagt, et spektakulært slot med utallige tårne og med et meget stort antal besøgende hvert år.

Skulle vejen derfor føre dig i nærheden af Orleans og Tours syd for Paris, kan det anbefales at gøre ophold ved slottet. Måske er det en ide at forberede sig lidt på forhånd, hvorfor du her får linket til Chateau de Chambord.

Skulle vejen ikke falde forbi kan du nyde synet via linket.

En dag i marts 2016 gjorde jeg et kort tv-ophold ved et cykelløb i Spanien (eller var det Italien?).

I cykelløb handler det om fart, og forskellige positioner på cyklen kan medføre en minimal forøgelse af farten. Det må være det en rytter forsøgte medførende den kommentar fra sportsjournalisten – eller hvad den kommenterende medarbejder nu var –  at cyklisten havde sunket hovedet godt ned mellem skuldrene. Nå, men sådan er det er meget. At synke sit hoved må ikke være let.

, ,

14 Svar til Lidt fra cykelsportens verden

  1. Ellen marts 29, 2016 at 13:25 #

    Haha – den samme person synker nok også skibe – det må være endnu sværere end at sluge kameler 😉

    • Jørgen marts 30, 2016 at 09:54 #

      Det kan tænkes, jeg burde naturligvis have nævnt at dette eksempel på være fint for folk med gode evner til at danne forestillingsbilleder.

  2. Eric marts 29, 2016 at 16:04 #

    Hehe, og han brugte sikkert eger(n) som spisepinde 🙂

    • Jørgen marts 30, 2016 at 09:54 #

      Det kan tænkes.

  3. Stegemüller marts 29, 2016 at 17:35 #

    Skønt! Det danske sprog er meget vanskeligt. Journalister siger altså meget sludder. I tillæg skriver de på dr.dk et elendigt dansk.

    • Jørgen marts 30, 2016 at 09:56 #

      Sproget er ikke let. De gode eksempler burde samles på A4-side og bruges som pligtlæsning hver uge til det rette sidder fast.

  4. Inge marts 29, 2016 at 19:16 #

    Hehe.. godt spottet. 🙂

    • Jørgen marts 30, 2016 at 09:56 #

      Tak.

  5. Pia april 2, 2016 at 22:12 #

    At synke et hoved i en mundfuld, er der vist ikke mange der kan klare, med mindre vi er i dyrenes verden.

    • Jørgen april 19, 2016 at 08:29 #

      Deri tror jeg du har så ganske ret.

  6. Farmer april 4, 2016 at 06:40 #

    Aktiv- og passivformerne af udsagnsordene rodes sammen. Nogle former forsvinder og andre er allerede forsvundet.
    Jeg har fået fortalt, at “at drænke” tidligere var aktivformen af “at drukne”.
    Nu er dette at drænke kun bevaret i betegnelsen for andefugles parringsakt. Det kan også undertiden se ud, som om anden er ved at lide druknedøden.

    • Jørgen april 19, 2016 at 18:43 #

      Således må sproget have lov “at vækste”.
      Den med drænke er god nok – havde aldrig hørt det.

  7. Donald april 14, 2016 at 11:05 #

    Hvis man tog talesproget fra fx. Folketingets talerstol og gik det igennem for uheldige og usammenhængende vendinger, så ville man opdage at det er almindeligt at der er fejl, og at de, der taler godt er undtagelserne. En kollega i DR (ca.1980) var også sprogmedarbejder i Folketinget; dengang tog man stenografi med en speciel maskine, som nogle sekretærer var gode til at bruge – meget specialiseret kunnen! – og det blev så skrevet som almindelig text, derefter gik sprog-medarbejderne det igennem og denne rare kollega, Erik Lange, fortalte at det var nødvendigt at rette meget, ellers ville det være ulæseligt. Man gik selvfølgelig frem med skånsom hånd, og lugede først og fremmest ud i omstarter. Halve sætninger kunne være et problem, hvor meget skulle man gøre ved dem.

    Jeg kan desværre ikke huske alt, hvad han forklarede; men i dag kan vi stille ind på DVB kanal 21 og dér kan man så få syn for sagn og høre, hvad der bliver sagt på Christiansborg.

    For almindelige mennesker er det oftest de overraskende eller nye situationer, som byder på sproglige nyskabelser og hidtil usete betydninger af et ord.

    Det nedsunkne Atlantis, har journalisten måske tænkt på, og så har bøjninger og afledninger slået klik for ham. Det er måske mere mærkeligt at “Gunnar Nu” kunne tale langt og længe uden at stamme og hakke.

    • Jørgen april 19, 2016 at 18:53 #

      Jeg kan sagtens forstå at talesproget kan have brug for at blive rettet en smule til når det omsættes til skriftsprog, omend det i Folketinget handler om det sagte.
      Jeg tænker det ville være en god ide at MFerne og radiomedarbejdere m.fl. sætter taletempoet en anelse ned, hvorved muligheden for at tænke før der tales bedres.
      Jeg har lige hørt Janni Petersen (TV2) sige at “tage afstand til”. Hun mener selvfølgelig “lægge afstand til” eller “tage afstand fra”, men blander tingene sammen, så det bliver meningsløst.

Skriv et svar

Drives af WordPress. Designet af Woo Themes