Lugte til grøntsager

Sætter du lugtesansen på arbejde, når grøntsager indkøbes?

I mange år har jeg haft for vane at snuse til den nedereste del af asparges inden de købes. Lugter de ilde bliver ingen købt.

Nu må det være på tide at lugte til mange andre såkaldte friske grøntsager, der købes. Hvorfor det?

Medio april havde alverdens supermarkeder i Danmark 1 kg jordbær til salg i fine kasser så man kunne se alle jordbærrene. Vi købte en sådan kasse (1 kg. for 30 kr.). Fint så det ud. Bærrene blev stillet køligt på fryseren, men da vi kom hjem efter en gåtur fandt jeg lugten i bryggerset besynderlig. Dels var der en tydelig lugt af jordbær og dels en lige så tydeligt lugt af rådne bær.

Jordbær

Ved gennemgang af de spanske herligheder viste det sig, at hele 7 bær måtte kasseres og 13 måtte straks spises efter afskæring af mindre pæne dele. Resten af kiloet kunne vente. Heldigvis var det ikke meningen at bærrene skulle bruges til påskegæster.

Det fik mig til at tænke på, at det må være relevant at undersøge – ved næsens og ikke kun synets hjælp – om man kan opdage ufriskhed før man køber ind.

, ,

10 Svar til Lugte til grøntsager

  1. Ellen april 28, 2014 at 08:29 #

    Det må vel være meget relevant. Man bruger jo også næsen, inden man smider mad ud, for at rette sig efter synet; dvs. kigge efter sidste salgsdato, er ikke en god nok rettesnor. Synet er selvfølgelig okay at rette sig efter, hvis der er mugpletter …

    • Jørgen april 28, 2014 at 15:13 #

      Vi må bruge de sanser vi har – og jeg kan have brug for at øve mig lidt mere ved indkøb.

  2. Madame april 28, 2014 at 09:20 #

    God idé som jeg straks tager til mig – jeg kender problemet med asparges, som kan lugte ualmindelig grimt.

    • Jørgen april 28, 2014 at 15:13 #

      Netop. Og andre grøntsager kan også lugte. Vi må gøre det til en vane.

  3. Inge april 28, 2014 at 11:39 #

    God og relevant opmærksomheds faktor.. Jeg stikker ofte næsen ned i både grøntsager og frugt inden det ryger ned i kurven.

    • Jørgen april 28, 2014 at 15:14 #

      God ide at gøre det.

  4. Donald april 28, 2014 at 13:24 #

    Det er også friske dufte, man kan mærke henover jordbær.
    Jeg er bekymret for en tendens hos bl.a. Netto: Der er ikke sidste salgsdato på fx. grønt. I stedet, siger forretningsbestyrelsen, skal man røre ved, mærke på og lugte til varerne.

    Men hvis de er pakket ind i plastic, kan man som regel ikke lugte ret meget.

    Jeg har også købt spanske jordbær, hvor nogle måtte kasseres, men det var heldigvis ikke så mange som du nævner. Iøvrigt var de helt forkert billige; den pris kan næppe have dækket emballage og transport – for slet ikke at tale om arbejdskraft.

    • Jørgen april 28, 2014 at 15:16 #

      Jeg ville hellere have en plukkedato end en sidste salgsdato på frugt og grønt. I nogle indpakninger er der huller så man måske kan snuse der. Heldigvis er der langt mellem at vi falder for de lidt for fint indpakkede jordbær og andre underligheder.

  5. Pia april 28, 2014 at 20:51 #

    Næh, det har jeg vist aldrig prøvet. Men jeg kan sagtens stå og vende og dreje en pakning eller en pose meget længe, og kigge gennem alle mulige gennemsigtige sprækker i emballagen, for at være helt sikker på det er godt nok. Er det ikke muligt at kigge til varen, lader jeg den ligge. Jeg kan allerbedst lide det, der slet ikke er pakket ind og det der har lidt naturligt jord på sig, i stedet for alt det renskurede.

    • Jørgen april 28, 2014 at 21:03 #

      Man må jo gøre gøre det man synes, og der er jo ingen grund til at købe noget man ikke synes ser godt nok ud.

Skriv et svar

Drives af WordPress. Designet af Woo Themes