Målet for 2015–blev det nået?

På sidste års sidste dag skrev jeg om mål for 2014 og om at de var nået. Endvidere at jeg ville skrive et indlæg til udgivelse sidst i 2015

Det er dette indlæg, som er skrevet 31. december 2014. Dog er opdateringen naturligvis tilføjet.

Målet for 2015 er at nå en vægt, der ikke er 3-cifret eller indeholder et 9-tal.

Udgangspunktet er en vægt, der indeholder 3 9-taller. Det er lidt meget. Hidtil er det ikke lykkedes mig at ændre ønsket om vægttab til en beslutning. Lykkedes det i 2015?

Opdatering:

I løbet af efteråret fandt jeg et notat, der nok var 15 år gammelt, indeholdende den bemærkning, at det ville være passende at veje 88,8 kg. Sådan er det ikke endnu, men det var naturligvis dette jeg havde i tankerne i slutningen af 2014, da ovenstående blev skrevet.

Den 1. januar 2015 viste vægten 99,9 kg. Heldigvis var det under 100 kg.

Nu viser den ikke 88,8 kg, men mellem 93 og 94 kg.

Det er med andre ord lykkedes at indtage færre kalorier end forbrændt i løbet af året, men processen gik i stå på et tidspunkt og en ny ligevægt blev etableret. Den holdes der fast i – og i 2016 tager jeg en tørn til. Måske lykkes det at forbrænde flere kalorier end indtaget i 2016 så vægten næste år er passende.

,

16 Svar til Målet for 2015–blev det nået?

  1. Eric december 1, 2015 at 17:11 #

    Med alle de skridt, du har talt i år, er det da godt gået. 😉

    • Jørgen december 1, 2015 at 20:52 #

      De har givet hjulpet på det.

  2. Stegemüller december 1, 2015 at 17:27 #

    Uanset om man når dem eller ej, er det da godt at sætte sig mål? Og jeg tænker som Eric på alle de skridt du har målt…

    • Jørgen december 1, 2015 at 20:53 #

      At gå er en del af metoden.

  3. Madame december 1, 2015 at 17:47 #

    Det er rigtig flot, og du får da også masser af god motion på jeres traveture.

  4. Jørgen december 1, 2015 at 20:54 #

    At gå brænder kalorier af, men det er nu næppe hele forklaringen. Et vist mådehold kunne være en anden del af den.

  5. Ellen december 1, 2015 at 21:06 #

    Det er nok mådeholdet, det kniber lidt med for mit vedkommende … desværre. Jeg havde også et vægtmål, men det blev ikke nået. Jeg har dog heldigvis heller ikke taget på, men det er alligevel ikke godt nok – i modsætning til hvad du har opnået.

    • Jørgen december 1, 2015 at 22:35 #

      Det er nemlig godt at finde en balance – min må gerne være lidt lavere end nu.

  6. Pia december 1, 2015 at 22:03 #

    Nu har jeg jo mødt dig, og tænker hvor pokker du vil finde de kilo du vil smide?

    • Jørgen december 1, 2015 at 22:37 #

      De findes på maven, hvilket ikke er hensigtsmæssigt. Men det er ikke let at fjerne dem alene.

  7. Donald december 2, 2015 at 00:07 #

    Jeg kæmper også imod vægtøgning og enhver formindskelse gør mig glad! Somme tider går den op igen, enten fordi jeg er ude til større spiseri eller fordi jeg har så svært ved at acceptere madspild! Men det går bedre nu.

    • Jørgen december 2, 2015 at 10:12 #

      Det er godt det går bedre. Madspild bør ikke bevirke overspisning, snarere at maden gemmes til senere brug.

      • Donald december 5, 2015 at 14:09 #

        Klart nok: Overskud bør gemmes, køleskab er en genial opfindelse!
        Men det er fristende at spise lidt mere, hvis jeg har en sultfornemmelse.

        Måske man skulle komme i tanke om det gamle råd: Der skal altid være plads til en bøf mere 🙂

        • Jørgen december 9, 2015 at 09:33 #

          Man skal vel passe på ikke at komme til at fungere som skraldespand uagtet det er moderne at undgå madspild. Gemme til frokost næste dag er ofte en fin måde at bruge rester på.

  8. conny december 3, 2015 at 09:45 #

    Tænk på, hvor høj du er 🙂 Vi andre mangler den højde, i hvert fald for mit eget vedkommende.
    Jeg tror, det er godt at sætte sig mål – så har man noget at sigte efter. Og en af mine tidligere chefer sagde, at hvis man ikke har en plan, så har man ikke noget at ændre på.

    • Jørgen december 9, 2015 at 09:34 #

      Jeg ved godt jeg er ret høj, men også at jeg har lidt rigeligt at slæbe på. Valget er jo mit eget.

Drives af WordPress. Designet af Woo Themes