Motiver fra stationen

Det sker ofte at toget benyttes som transportmiddel. Faktisk er det ganske let at gøre det, hvis toget altså kører. Afstanden til den hjemlige station er overkommelig.

Gadstrup station

I slutningen af april synes spasmagere at have været på spil. Skiltet, der sædvanligvis står parallelt med sporet, er drejet det meste af en omgang, således at det ser ud som om togene mod Roskilde kører til Køge, og togene mod Køge kører til Roskilde. Det er godt at være lokalkendt og i øvrigt stadig kende forskel på nord og syd. Senildemens bevirker endnu ikke forvirring i en sådan situation.

Gadstrup station (2)

Forleden var der mørke regnskyer at se på himlen.  Denne sky – mod syd – bevægede sig kun langsomt mod nord, men dog nok til at det begyndte at regne et par hundrede meter før stationen, da vi kom tilbage efter en smuttur til Roskilde. Solskin foretrækkes i en sådan situation.

10 Svar til Motiver fra stationen

  1. Rasmine april 30, 2016 at 09:23 #

    Truende regnvejr giver efter min mening mere spændende billeder end solskin:-)

    • Jørgen april 30, 2016 at 10:46 #

      Og det hjælper vel så lidt når solen også blander sig, som her.

  2. conny april 30, 2016 at 10:25 #

    Jeg blev i første omgang glad over at se, at der stadig findes levende små stationer uden for Hovedstadsområdet. Efterhånden skal man vel føle sig heldig ude omkring, når der sker noget i ens lokalområde.
    Jeg beklager min pessimisme, men lige i øjeblikket synes jeg, der er en tendens til at nedgøre lokalområderne og gøre centraliseringen til det eneste rigtige.
    Derudover synes jeg, at dine billeder er dramatiske med de truende skyer.

    • Jørgen april 30, 2016 at 10:49 #

      Stationen er jo ikke længere levende i den forstand, at der er betjent. Men togene holder her. Det er ikke altid man gider sætte informationer op om ændringer, idet man generelt henviser alle – med og uden hjælpemidler – til at se på rejseplanen.dk
      Tak.

  3. Ellen april 30, 2016 at 14:10 #

    Elsker dramatiske vejrbilleder!
    Dit stationsbillede ser helt western-agtigt ud. Flot.

    • Jørgen april 30, 2016 at 14:34 #

      Det fungerer faktisk med billeder på mobilen, ser det ud til. Også disse er taget med den.
      Lige nu er skiltet øvrigt rettet og er parallelt med skinnerne, men i de forkerte retninger.
      Der mangler lige en indianer kommende ind fra vest …

  4. Donald april 30, 2016 at 23:04 #

    Sikken et smukt billede af Gadstrup Station.

    Vejby Station er ødelagt af graffiti og hærværk.

    • Jørgen maj 1, 2016 at 20:34 #

      Tak – her er det togene der overmales.

  5. Pia maj 2, 2016 at 06:59 #

    Billederne oser af landly idyl, det kan spasmagerne heldigvis ikke ødelægge.

    Det tidligere indlæg om aprilvejr fortæller ganske tydeligt, at april måned indeholder lidt af alle årets måneder. April er utilregnelig.

    • Jørgen maj 2, 2016 at 07:02 #

      Nej det kan de ikke ødelægge, spasmagerne. Lige nu vender skiltet 180 gr forkert.
      Lad os håbe aprilsvejret er slut med majs komme.

Drives af WordPress. Designet af Woo Themes