Den videre færd i sommerferien gik fra Straubing til bestemmelsesstedet Habererhof i Niedermauern, Virgen, Osttirol. Der har vi været mange gange siden 2000. Virgentals charmerende natur opdagedes i 1995 og 1996.
Turen fra Straubing foregik ad landevejen, mere eller mindre direkte ned mod Lofer (hvilket i øvrigt er en flot tur, når man nærmer sig Østrig). Ved Zell am See gjordes et kort stop ved Aldi (eller Hofer, som Aldi hedder i Østrig), idet jeg havde set man kunne købe en USB-lagerenhed på 16 GB for 9.99€.
Fra Zell am See køres mod Mittersill, videre op mod Felbertauerntunnellen, igennem den (5 km.) og nedad mod Matrei in Osttirol, ind i byen, til venstre ved torvet, over broen og straks til højre ved bageren – og ret ud i Virgental, hvor det går opad til Virgen. Midt i byen drejes til venstre mod Niedermauern – og vi er straks fremme efter ca. 1300 km. i alt. Her venter vores sædvanlige lejlighed. I år skulle vi bo her i 2 uger, først alene og i anden uge sammen med søn og svigerdatter, der holder til i værelset ved siden af.
Det er let at finde ud af, hvad man skal gøre i lejligheden fordi den er velkendt. Vi blev dog først budt velkommen med lidt at drikke og en snak.
Efter indkøb i Virgen, var det tid til en gåtur, så stedet kunne lukkes ind igen. Vi havde en fornemmelse af forunderlighed over at være tilbage igen.
På Habererhof bor vi i lejligheden bag det øverste vindue og balkonen under tagudhænget har vi stor fornøjelse af at opholde på. Udsigten følger her:
Den lille igansættertur gik ned ad vejen, der anes til højre.
Lidt ned ad den vej anes huset i baggrunden.
Nilbach passeres. Tidligere var vand fra denne bæk Habererhofs vandforsyning, og det var ikke så godt når en kat var druknet i den højere oppe, som bedstemoderen på gården har fortalt.
Fortsætter man ned i bunden af billedet, kommer man til Isel, floden, der hele tiden høres i det fjerne.
Der var meget vand i Isel – det havde været og var varmt.
Går man tilbage langs floden, ser man straks Niedermauern, og
Habererhof med campingpladsen.
Fortsættes langs floden dukker først kirken i Virgen op, og siden
mere af byen.
Vil man have gang i åndedrættet skal man bare gå op til Virgen fra Isel. Jeg husker ikke om vi gjorde det den dag, men det gjorde vi flere gange siden.
Næh hvor er det nogle skønne billeder, solen på den store 3-etagesbygning i alpestil – hvor man kan se tagets flotte tømmerkonstruktion.
Der er noget ved de landskaber, med bløde skovklædte bjerge, hvor man skimter lysere striber af stier eller brandbælter, som lokker én til at gå ud og se – komme afsted og bare gå op og ned.
Mennesket er meget lille i sådan et landskab, og det er forunderligt at se at vi er en del af livet på skråningerne – eller hvordan man nu vil udtrykke det.
Hvis vandet løber hurtigt og er næsten frostkoldt, så er der ikke stor udvikling af bakterier i et enkelt dyre-korpus. Det kan jeg bevidne efter i nogle dage at have brugt vand fra en bjergstrøm, hvori der lå en død hund længere oppe. Jeg kan endnu huske hvordan dens ben bevægede sig lidt ved hvirvlerne, men vandet strømmede meget hurtigt og vi var ikke blevet syge. Vi turde heller ikke tage den op. Den lå klemt mellem to sten, må være gledet og faldet så den sad fast. En mand var kommet forbi os for at advare os i vores lille “teltlejr”. Jeg kan ikke huske om vi brugte vand efter den dag – men jeg tror vi allerede var på vej til næste destination.
Tak. Jo lyset var fint da jeg tog billedet hvor træværket ses. I virkeligheden er det det sidste billede i serien, taget da vi vendte tilbage.
Det er rigtigt, at det nærmest er uimodståligt at gå ud i det bjergrige landskab. Det forunderlige er at bjergbønderne har kunnet få det til at fungere under de tidligere formentlig meget barske vilkår. Jeg kan godt se, der måske ikke er mange bakterier efter den døde kat, men det var også en illustration af vilkårene tidligere. Først da Felbertauertunnelen kom, kom feriefolket også og det gav øgete velstand i det ellers nord fra isolerede Østtyrol.
Jamen altså … Østrig er jo bare smukt, smukt – skønne billeder, du viser, og fosser/floder kan jeg slet ikke stå for.
Vi har en drøm om at se det ved vintertide. Ikke fordi vi står på ski, men det må også bare være helt utroligt smukt, når bjergene står hvidklædte.
Tak – har nu aldrig selv været der ved vintertide, men håber at ramme efteråret på et tidspunkt.