På det langsigtede øje

Mange, der ikke benytter og ikke kan lide den sproglige særhed “fremadrettet”, kan muligvis ånde lettede op. Afløseren kan være fundet.

Da jeg tændte for nyhederne denne morgen, talte en til belysning af et givet emne indkaldt kvinde. Hun besvarede selv et spørgsmål hun stillede. Spørgsmålet lød: Hvor har vi det politiske fokus?

Svaret hørte jeg ikke, idet jeg blev optaget af de første ord: På det langsigtede øje …

På det langsigtede øje får Danmark en ny statsminister.

På det langsigtede øje finder næste Roskilde Festival sted næste sommer.

På det langsigtede øje stiger havvandet.

/Jørgen

14 Svar til På det langsigtede øje

  1. Eric juni 26, 2017 at 15:47 #

    For det langsynede øje som ser … Måske skulle hun fokusere på andet og mere end politik.

    • Jørgen juni 26, 2017 at 18:57 #

      Det er ikke let når det skal gå så hurtigt at man ikke kan høre sig selv tænke hvad man vil sige.

  2. Stegemüller juni 26, 2017 at 19:05 #

    “På det langsigtede øje …” hold da op en gang sludder. Jeg troede ikke, der var noget, der var værre end “fremadrettet”. Men jeg blev så klogere.

    • Jørgen juni 26, 2017 at 21:02 #

      Den var lidt ud over det sædvanlige, den formulering.

  3. Ellen juni 26, 2017 at 20:27 #

    Hehe, den var sjov … har ikke hørt udtrykket endnu, men det skal da nok snart indfinde sig hernede, mon ikke? 🙂

    • Jørgen juni 26, 2017 at 21:04 #

      Det var den, men lad os håbe ingen hørte efter.

  4. Conny juni 26, 2017 at 21:04 #

    Det var noget af en ny formulering, som jeg ikke har hørt endnu. Men det skal nok komme .

    • Jørgen juni 26, 2017 at 21:31 #

      Lad os ikke håbe det.

  5. Donald juni 30, 2017 at 17:47 #

    Det har jeg (heller) ikke hørt før. Jeg har heller egentlig aldrig studset over ordet “fremadrettet” før jeg fik at vide at det er en slags nysprog, newspeak, nyt ord uden særlig mening, floskel for politikere, som gerne vil lyde som om de er “fremme i skoene”.

    “På sigt” var også en nydannelse i min ungdom, det normale var at sige “på langt sigt”.

    • Jørgen juli 1, 2017 at 06:57 #

      Mon ikke mit eksempel er et eksempel på “tænk ikke før du taler”. Jeg tror nu ikke vi kommer til at høre det igen, men det må vise sig.

  6. Farmer juli 2, 2017 at 04:41 #

    Fordelene ved at være tunghør er utallige.

    Men sært som kvantitet vægtes over kvalitet i et medie, som kun videregiver lyd.

    • Jørgen juli 5, 2017 at 20:53 #

      Ja, og ellers er afbryderknappen et glimrende høreværn.
      Det er sært så mange ord der bruges til at sige ganske lidt – nogle gange er det dejligt at høre få ord brugt til at sige meget.

  7. Inge juli 4, 2017 at 09:17 #

    Hahahaaaa… det er da et sjovt udtryk, har ikke hørt det før, men håber sørme ikke det er en vending der bider sig fast.. fremadrettet.. 😉

    • Jørgen juli 5, 2017 at 20:53 #

      Det gør jeg heller ikke.

Drives af WordPress. Designet af Woo Themes