Prins Joachim har magten

Den mest spektakulære nyhed i går var ikke, at

  • døgnnyhedskanalerne (eller måske kun den ene) havde udsendt en reporter, der allerede kl. 6.00 rapporterede fra Prins Jørgens Gård om den forestående udskiftning af landets forsvarsminister kl. 11.00
  • døgnnyhedskanalerne i en uafbrudt (næsten) ordstrøm spekulerede i, hvem den nye forsvarsminister mon ville blive
  • DR2 10.40 afbrød alle de talende og råbte: “Vi har navnet”
  • Jacob Jensen var den nye forsvarsminister i 10 minutter til hr. Rasmussen offentliggjorde navnet på den rigtige nye forsvarsminister på Facebook kl. 10.50, hvilket altså ikke var den TV-udråbte
  • den nye forsvarsminister, Peter Christensen, var den store overraskelse, idet han jo havde kvittet politik, da han ikke blev genvalgt til Folketinget, men det er ganske vist, at man kun har et standpunkt til man tager et nyt
  • …,

men at Prins Joachim har magten.

Ikke bare en men to gange forklarede nyhedsværten på DR2, at den nye forsvarsminister skulle, ikke til Dronningen eller Kronprinsen, men til Prins Joachim, der i anledning af førnævntes fravær fra landet havde magten. Den der blev afskaffet i 1849?

Nå, pyt, man kan ikke vide alt. Og det blev nu også korrekt sagt, at Prins Joachim var Rigsforstander i går. En forstander er ikke nødvendigvis en der forstår, men givet en der “står for” hvad det end måtte være, et plejehjem eller regeringens førelse, når monarken er indisponbel.

10 Svar til Prins Joachim har magten

  1. Eric oktober 1, 2015 at 17:05 #

    Det er ikke så’n at finde ud af, heller ikke at forsvarsministeren i dag snarere burde hedde krigsministeren eller “ministeren for aktivistisk udenrigspolitik”.

    • Jørgen oktober 1, 2015 at 17:56 #

      Nej, det er vanskeligt at finde ud af, men man kunne jo gøre lidt mindre ud af ændringsprocesssen og spare os for al snakken. Jeg ved godt man kan lukke for TV, hvilket heldigvis også blev gjort. Krigsministeren er et glimrende udtryk for virkeligheden.

  2. Ellen oktober 1, 2015 at 18:06 #

    Hehe, de svømmer jo over i egen begejstring og i kampen for at komme først med nyheden. At det så ofte går galt, er en mindre detalje …
    Den med ‘magten’, var det DR1? Jeg kunne bedre forestille mig DR2 eller TV2 for at brænde den slags af.

    • Jørgen oktober 1, 2015 at 19:33 #

      Som anført var det DR2. Det handler i disse situationer om at slukke for TV og finde andet at bruge tiden til.

  3. conny oktober 1, 2015 at 23:43 #

    TYPISK for medierne i denne tid – de kan ikke finde ud af at give publikum det, vi vil have, nemlig god, gedigen, gennemarbejdet journalistik.

    • Jørgen oktober 2, 2015 at 07:27 #

      Netop, men hastværksjournalistik går det fint med.

  4. Farmer oktober 2, 2015 at 07:47 #

    Disse skud-fra -hoften-nyheder er uudholdelige.
    Heldigvis straffes denne type “nyheder” med at stadig færre ser fjernsyn -så vidt jeg kunne læse mig til et sted på nettet.
    Der bliver tilsyneladende brugt stadig færre timer foran direkte-sendte fjernsynsprogrammer, hvilket Fruen og jeg genkender fra egen hverdag.

    Mætningspunktet er nået og kvaliteten hamret mod bunden; men der fodres som var løverne så sultne, at de var villige til at æde alt.

    • Jørgen oktober 2, 2015 at 08:36 #

      Ja, netop, disse udsendelser er uudholdelige og de vælges også i vidt omfang fra. Det gør udsendelser jeg kalder “råbefjernsyn” også. Jeg kan ikke bruge mit liv på at lade mig genere af denne særprægede kommunikationsform. Godt at man kan slukke.

  5. Inge oktober 2, 2015 at 09:08 #

    Jeg forstår ikke at det er vigtigere at komme først, end at komme med det rigtige.. Men der er så meget kvinder ikke forstår.. 🙂

    • Jørgen oktober 2, 2015 at 10:20 #

      Det gør jeg heller. Mon ikke der er endnu mere mænd ikke forstår!

Skriv et svar

Drives af WordPress. Designet af Woo Themes