Regnefærdigheder

Det kan tænkes, at man lige skal holde hovedet koldt, hvis man skal regne ud hvad 10.000% af en øre bliver. Især hvis en regnemaskine ikke er til rådighed.

Jeg kom til at tænke på nævnte opgave efter jeg hørte om en regnefejl i forbindelse med medicin. Historien blev mig fortalt af en person, der er meget kvik til hovedregning.

Efter i årevis at have brugt en bestemt medicin i visse situationer, var der behov for en lidt kraftigere udgave af samme medicin, der hidtil havde været på 0,5 mg.  Det blev bevilget, men effekten af den kraftigere dosering udeblev. Da denne medicin var opbrugt, gik det op for brugeren at dosis var halveret og ikke fordoblet.

Det medførte lidt diskussion om dosis ved næste anmodning om en recept. Det viste sig næsten umuligt at overbevise den ansatte om, at 0,5 mg er dobbelt så meget som 0,25 mg. Det kunne ikke passe, mentes det. 0,25 mg var den dobbelte dosis af 0,5 mg. Det lykkedes til sidst at bibringe den rette forståelse, og det var i øvrigt tydeligt, at det ville være gået bedre, hvis der var sagt 0,50 mg og ikke 0,5.

Sådan kan det gå, men det er en illustration af, at man må være årvågen og påpasselig selv. Og det kan man jo nok klare – i alle tilfælde til man ikke kan længere.

Måtte grundskolen venligst sørge for så mange gentagelser af grundlæggende regnefærdigheder, at sligt ikke sker!

/Jørgen

,

9 Svar til Regnefærdigheder

  1. Ellen februar 1, 2017 at 17:59 #

    Jeg sidder her med underkæben nede omkring knæhøjde. Det er sandelig da godt, at vedkommende ikke blev laborant eller operatør ved tabletfremstilling! Så grusomt galt det kunne være gået …
    Og jeg kan slet ikke forstå, at man ikke kan forstå, at en halv er dobbelt så meget som en kvart – men sådan foregik argumentationen måske ikke?

    • Jørgen februar 1, 2017 at 20:16 #

      Pas på kæben. Ja, det havde ikke været så godt. Jeg ved ikke om argumentationen blev som du anfører, men jeg forstod at det var en vanskelig sag at bibringe den fornødne forståelse.

  2. Anette februar 1, 2017 at 23:12 #

    Tænker mit, men ved at mine elever kunne det…. også før de skulle… for det er såmænd ganske logisk.
    Dog skræmmende når det med medicin
    og med hovedet koldt. .. Hmm nej selv træt hoved tog den nemt

    Har dog set net butik der gave 70% rabat… sagde de, regnede man efter var det 30% om det så formulering eller matematik der gal hos dem… det ved jeg ikke, kommer jo an på hensigten.

    • Jørgen februar 2, 2017 at 13:12 #

      Dejligt at høre at eleverne forstod dette før de skulle, og det bør naturligvis falde let for at det regnes rigtigt ud. Du giver jo et fint eksempel på at det ikke nødvendigvis er let, hvis rabatten ikke er 70 som lovet, men 30 procent. Ikke godt.

      • Anette februar 2, 2017 at 16:28 #

        Ja det dejligt, skamme butiken lidt ud med at jeg havde elever som godt kunne regne det ud, og disse elever gik pt i 3. Ok ikke alle kunne, men dem der havde været klar havde fået lov at lærer procenter og de kunne godt se fejlen.

  3. Lene februar 2, 2017 at 17:46 #

    Måske var det fordi de syntes at 0,5 ser mindre ud end 0, 25, jævnfør Ellens kæphest med at folk staver alternativt, fordi det ser pænere ud 🙂 Jeg undrer mig såre over historien, for det er jo kun lægen, der kan ordinere og skrive recept, og det lyder underligt, hvis vedkommende ikke kunne regne.

    • Jørgen februar 2, 2017 at 21:45 #

      Det lyder som en forklaring at der slet ikke er regnet men blot set. Jeg tror ikke der er grundlag for at betvivle historien, men jeg antager det er en sekretær der har været talt med.

  4. Donald februar 3, 2017 at 23:35 #

    Jeg får sved på panden af sådanne eksempler. Det kan være grav-alvorligt.

    Det er en fremragende løsning at skrive 0.50 i stedet for bare 0.5, alternativt kan man skrive 500 microgram, og så er 1000 microgram det dobbelte.

    Iøvrigt er 25 ikke det dobbelte af 5 – blot en strøtanke 😉

    Hvad stiller vi op med skolen? Jeg har så ondt af skolebørnene. Selv om jeg mange år senere blev glad for at have fået en god skole og opdagede, at mange af de lærere, vi havde, havde stor indsigt ikke kun i skolefag, så har jeg stadig ondt af skolebørn (og mig selv dengang), fordi jeg ved at de lider (jeg led) under kravene om at sidde stille og skulle “køres” af voksne i mange timer hver dag. De har ikke gårde og gader med legemuligheder – har de?

    Eller voksne, som fortæller dem om karrieremuligheder? Eller lærere, som kan overvinde deres problemer med regning?

    • Jørgen februar 4, 2017 at 11:41 #

      Enig. Der er god grund til at få sved på panden af sådanne eksempler. Der er efter min mening grund til bekymring. Det er derfor jeg giver eksemplet. Måske kan en enkelt lære et eller andet.
      Jeg ved heller ikke hvad vi stiller op med skolen. Det er ikke godt at ungerne skal sidde så meget når de efterfølgende sidder videre hjemme foran deres pc.

Skriv et svar

Drives af WordPress. Designet af Woo Themes