Robert Nielsen og arbejdspersonlighed

Der er sagt og skrevet uanede mængder ord om Robert Nielsen og hans mange år på kontanthjælp med baggrund i at arbejde er en vederstyggelighed.

Jeg hørte ham første gang mandag aften i TV, og der var ikke sagt meget før associationen til arbejdspersonlighedsbegrebet dukkede op, og især at jeg enkelte gange – da jeg foretog sådanne vurderinger – har argumenteret for at givne personers arbejdsevne og arbejdspersonlighed var sådan, at man burde tilkende førtidspension for at beskytte arbejdspladser og forvaltningsmedarbejdere mod dem.

Jeg siger ikke hermed, at hr. Nielsen har en sådan arbejdspersonlighed.

4 Svar til Robert Nielsen og arbejdspersonlighed

  1. Ellen september 13, 2012 at 13:39 #

    Det sagde du ikke, nej, men kan jeg ikke tillade mig et stille, indforstået fnis alligevel? 😉

  2. Jørgen september 13, 2012 at 16:14 #

    Det vil næppe være helt forkert.

  3. Donald september 14, 2012 at 21:36 #

    Det kom jo også klart fra Bettina Post (Socialrådgivernes fagforening) at hun kunne kende problematikken.
    Der er sagt rigeligt.

    LA-Birk-Olesen (tror jeg) spurgte fortvivlet i P1debatten om ikke journalisten og den anden debat-deltager mente, at der var sket et skred blandt kontanthjælpsmodtagere i retning af at misbruge systemet. Det er ret tydeligt, at han ikke har historisk perspektiv. I 50’erne og 60’erne var den debat jo også fremme, og det var bl.a. fagforeningerne, som sørgede for, at de virksomheder, som havde brug for en hånd, fik en medarbejder, som de kunne have glæde af.

    Jeg kan huske at en politiker sagde, at der var ca. 4% svindel, og det var meget dyrt at gøre noget ved det dengang, det kunne ikke betale sig, man skulle tænke på de 96%, som fik et bedre liv.

    Men at pleje moralen, anstændigheden, det er en fortsat opgave, som bedst løses ved venlig inspiration og opfordring til hæderlighed.

    • Jørgen september 15, 2012 at 10:12 #

      Folk der ser arbejde som en vederstyggelighed de ikke vil deltage i har altid været en del af samfundet, og jeg mener det skred der er sket er i befolkningen som helhed. Man tager velfærd som en selvfølgelighed og regner i øvrigt med at samfundet klarer ting og sager for os, som fx at rydde op efter borgere der ikke gider fylde der flasker i kuberne opstillede til formålet. Det er svært at være særlig venlig i opfordringen hæderlighed i sidstnævnte tilfælde, men det burde være en selvfølgelighed at man ordentlighed sættes i højsædet.

Skriv et svar

Drives af WordPress. Designet af Woo Themes