Sammenbrud

Det er ikke mig, men den stationære computer, der tilsyneladende er brudt sammen.

Nu har jeg ellers blogologistisk set ligget noget på den lade side en tid. Sådan som det sker med mellemrum. I går, efter børnebørnene var taget hjem igen, skulle jeg til at læse blogindlæg, skrive kommentarer og producere et par indlæg selv, men helt sådan gik det ikke.

Da jeg skulle tænde den stationære computer, ville den ikke som den plejer. Faktisk endte det med at intet som helst skete uagtet jeg forsøgte mig med lidt forskellige muligheder.

Konklusionen blev at lade den stå og finde en der måske kan udvirke det mirakel, at den enten kommer i funktionsduelig stand igen eller i det mindste gør det muligt at få adgang til filer m.v. De fleste er vist i øvrigt bakket op, men alligevel …

Jeg ved godt hvortil jeg vil bringe maskinen.

Samtidig er den tanke opstået, at det måske er en ide helt at afskaffe den store stationære maskine til fordel for en mindre bærbar. Jeg kan ellers godt lide en stor skærm, men den kan vel kobles på en bærbar, så det kunne velsagtens gå an.

Problemet er så blot det at jeg skal have løst problemet med at vælge blandt alt for mange muligheder.

16 Svar til Sammenbrud

  1. Rasmine februar 21, 2016 at 12:13 #

    Mange har undret sig over, at jeg holder fast ved min stationære computer, men jeg vil ikke undvære min 24-tommers skærm og mit menneskevenlige tastatur. Jeg har prøvet at koble begge dele på en bærbar, fordi den stationære er noget af et skrummel, men det blev noget Storm P.-agtigt bøvl. Måske er der noget, jeg ikke har forstået …

    • Jørgen februar 22, 2016 at 11:14 #

      Jeg har også hidtil holdt fast i en stationær pc, men den gamle virker ikke mere og jeg prøver så med en bærbar, tror man kan sætte skærm, tastatur og mus til en sådan og skubbe den til side så burde det vel ikke være mere Storm P.-agtigt en hvis det hele er koblet til et skrummel. Det må vise sig.

  2. Inge februar 21, 2016 at 12:40 #

    Det er træls med pc nedbrud, men hvis du har backup af det meste, så er skaden ikke voldsom. Ja både skærm mus og tastatur kan kobles direkte til en bærbar, så du behøver ikke have den store kasse atående. 🙂

    • Jørgen februar 22, 2016 at 11:15 #

      Jeg har vist sidst taget back-up til nytår, så det går sikkert. Tak for info.

  3. Stegemüller februar 21, 2016 at 12:55 #

    Åh nej – stakkels dig. Du må have fat i en, der kan hjælpe dig. Lige for tiden er priserne på nyt udstyr i bund, så du kan skifte ud uden at blive ruineret. Mange taler så godt om Lenovo bærbare selvfølgelig med Windows 10, der er et dejligt styresystem.

    Selv sværger jeg til stationær, og jeg har en enorm kasse stående på gulvet, og så har jeg en 24″ skærm, som jeg er rigtig glad for.

    Med hensyn til backup vil jeg anbefale en online-løsning fx IDrive. Så er du altid sikret, og kan altid få fat i dine filer.

    • Jørgen februar 22, 2016 at 11:23 #

      Det går.Har været hos mirakelmanden, der kunne konstatere, at harddisken tilsyneladende er stået af. Jeg har back-up af det meste, så det går.

  4. Ellen februar 21, 2016 at 15:53 #

    Irriterende! Du må i gang med overvejelserne. Jeg har det fint med en stor bærbar til hjemme eller når vi har bil med, samt en lille bærbar til flyvemaskinerejsebrug.
    John vil ikke undvære en god 24″-skærm til sine billeder, så skal han arbejde seriøst med billeder, kobler han bare den store skærm og et ekstra keyboard på – så bruger han den bærbare som en stationær, så at sige, men har stadig den fordel, at han kan have den med sig overalt.

    • Jørgen februar 22, 2016 at 11:24 #

      Jeg tror jeg finder frem til en tilsvarende løsning, så det kan være slut med de store maskiner, men skærmen vil jeg stadig gerne kunne bruge, og der er jo fine løsninger.

  5. Eric februar 21, 2016 at 17:46 #

    Træls, men den slags sker, det ved man jo. Jeg var gået helt over til den bærbare, før den stationære gik død. Jeg brugte kun den stationære, når noget skulle scannes ind. Det med skærmstørrelsen generer mig ikke, men ellers kunne jeg bare koble den gamle skærm til.

    Det er med computere som med biler: Man kan købe dyrt, og man kan købe billigt. Jeg er godt tilfreds med min Acer Aspire et-eller-andet. Jeg gik efter en stor harddisk og så pænt med RAM, og så er jeg glad for det numeriske tastatur, og at den er tjep.

    • Jørgen februar 22, 2016 at 11:26 #

      Ja, jeg tror løsningen bliver en bærbar, der kan en del, så tak for deltaljerne.

  6. Pia februar 21, 2016 at 20:31 #

    Det er jo nok bare en vanesag, men personligt vil jeg meget nødig undvære min stationære. Den bærbare har vi altid med på ferie, men jeg bruger den meget sjældent og jeg kunne ikke drømme om at tænde den herhjemme. Der bruger jeg i stedet min ipad, hvis jeg ikke slår mig ned på kontoret til længerevarende beskæftigelse med pc’en. Allan bruger derimod ofte den bærbare.

  7. Jørgen februar 22, 2016 at 11:27 #

    Heldigvis er der mange måder at få det hele til at fungere – jeg tænker at en bærbar vil muliggøre frigørelse af plads på skrivebordet og det kunne jeg godt trænge til.

  8. Donald februar 22, 2016 at 23:00 #

    Ja en stor skærm kan godt kobles på en laptop/bærbar computer. Jeg er ikke sikker på at det fylder mindre, man skal vel også have et ordentligt tastatur og mus. Ledninger og computere er nogle værre pladsrøvere!

    Men en god arbejdsstilling er vigtigere end om man må indrette et skrivebord eller en computer-plads – er det ikke?

    • Jørgen februar 25, 2016 at 20:47 #

      Jeg har tænkt kun at bruge den store skærm ved behov, og det bliver fint at få noget væk fra skrivebordet.
      En god arbejdsstilling er meget væsentlig, men især afbrydelser, hvor man rejser sig og går en runde eller strækker sig. At sidde for meget er skadeligt.

  9. Donald februar 25, 2016 at 19:21 #

    Hej Jørgen! tak for kommentar angående ondt i ryggen. Hvordan går en sydhavskvinde? 🙂

    • Jørgen februar 25, 2016 at 20:48 #

      Se svar på din blog.

Skriv et svar

Drives af WordPress. Designet af Woo Themes