Schous Forordninger

Hollandsk bogudsalg indebærer at priserne på de bøger, der er til salg falder og falder – for de sidste dage at koste en femmer.

Sidst jeg var i København, var der atter et sådant udsalg i Helligåndshuset. Bogprisen denne dag var 10 kr. Det er ikke fordi der er behov for at indkøbe flere bøger, snarere tværtom, men det kunne jo være der viste sig et eller andet man ikke kunne stå for.

Det var tilfældet. Og så var det oven i købet en bog med en omfattende titel, som det fremgår af titelbladet. At finde en bog til 10 kr fra 1804 om kongelige forordninger og åbne breve samt andre trykte anordninger, synes jeg er meget sjovt. Og der kunne jo tænkes at stå et eller andet interessant i den.

Kongelige forordninger 1804

Assessor Jacob Henric Schou, kæmner ved Øresunds toldkammer, har på egen bekostning udgivet bogen i en serie, der kendes som “Schous Forordninger” og selv bekostet udgivelsen. Som det ses, er denne 13. del.

Forordninger 1801 1

Lidt tilfældigt faldt jeg over brevposttakster fra 1801. Grundreglen er at portoen stiger med befordringsafstanden. Således koster det 2Lß at sende et brev indtil 9 mil. Herefter stiger taksten med 1Lß for hver 9 mil. Undtagelsen er dog at ved afstande over 54 mil gives der et afslag på 1Lß pr. 9 mil. Forstå det hvo der kan.

Forordninger 1801 2

Herefter følger mange sider med takster mellem en bestemt by og en masse andre, her mellem Aalborg og en række andre byer.

Det antages at taksten er skilling, men jeg har ikke haft let ved at finde forklaringen på Lß. Er der en henvisning til en angivelse heraf?

12 Svar til Schous Forordninger

  1. Rasmine september 21, 2014 at 13:03 #

    Jeg blev selvfølgelig nysgerrig, og når jeg bliver nysgerrig, begynder jeg at google. Det var faktisk interessant at se, hvilke mønter vi har haft, men jeg fandt ikke en forklaring på L? til trods for, at jeg fandt et par sider, hvor det var brugt; der var bare ingen forklaring 🙁

    • Jørgen september 21, 2014 at 13:24 #

      Det var også hvad jeg gjorde, men jeg manglede den direkte henvisning. Tænker det måske er Mark-skilling, hvis det kunne hedde sådan, jvf. daler – mark – skilling. Håber på løsning af mysteriet, der givet vis ikke er et mysterium.

  2. Donald september 21, 2014 at 15:12 #

    Det er da virkelig morsomt. Man skulle tro, at kongen og regeringen havde interesse i at sørge for at love og dekreter, forordninger, var til rådighed for embedsstanden på en let og økonomisk måde.

    Men på den anden side var det også indtil fornylig et privat firma, Karnov, som sørgede for at fagfolk kunne være ajour med lovgivningen. (Og noget af offentliggørelsen fra Chr.borg er måske stadig deres opgave – jeg er ikke sikker.)

    • Jørgen september 21, 2014 at 16:29 #

      Ja, det er det. Som jeg forstår på linket var det ganske uoverskueligt, hvad der var gældende i hine tider, og derfor godt at Schou satte sig for at løse opgaven.

  3. Donald september 21, 2014 at 15:13 #

    Nu til noget helt andet: Hvor mange skridt går du på en kilometer?

    • Jørgen september 21, 2014 at 16:34 #

      Faktisk beskæftiger jeg mig aldrig med km, men jeg tror skridttælleren står til 75 cm pr skridt. Indtil nu i dag er jeg nået 9255 skridt eller små 7 km.

    • Donald september 23, 2014 at 13:11 #

      Jeg tror det stadig er ganske uoverskueligt, og det er derfor, man taler om lovsjusk. Folketingsmedlemmerne har sjældent selv skrevet lovforslagene og ved ikke alt hvad de rummer af problemer. Systemet i dag er så godt som muligt, men bør nok bremses ned for ikke at løbe løbsk, så respekten for love og bekjendtgørelser går tabt.

      • Jørgen september 23, 2014 at 17:06 #

        Jeg er ganske enig.

  4. Stegemüller september 21, 2014 at 17:22 #

    Jeg køber også altid de gamle med gotisk trykte bøger, også selvom jeg ikke skal bruge dem til noget som helst og faktisk ikke har to ledige centimeter i reolen.

    Lß:

    Her er endnu et ex:

    http://books.google.dk/books?id=uiFMAAAAYAAJ&pg=PA705&lpg=PA705&dq=l%C3%9F&source=bl&ots=FnisEYQRO4&sig=QImFt8kEYY7_bJYYD_9fhfPX1YA&hl=da&sa=X&ei=lOweVKaYCubiywPzyYLACg&sqi=2&ved=0CGwQ6AEwCA#v=onepage&q=l%C3%9F&f=false men det bliver man ikke meget klogere af.

    Gad vide hvad det betyder? Hvis du finder et svar, vil jeg meget gerne vide det.

  5. Jørgen september 21, 2014 at 17:50 #

    Forstår det godt. ß betyder skilling og L mark, tror jeg, men kombinationen gør mig usikker.
    Skal huske at lade dig det vide, hvis jeg finder svaret.

  6. Madame september 21, 2014 at 19:52 #

    Sikke et kup du har gjort – jeg holder selv meget af gamle bøger og af historie.

    • Jørgen september 21, 2014 at 21:37 #

      Mon det er et kup? Der var en hel del af tilsvarende udgaver fra andre år, men ikke en samlet udgave. Billigt var det dog.

Skriv et svar

Drives af WordPress. Designet af Woo Themes