Skadevolder

Der er ikke så mange duer her som tidligere – og nok heller ikke solsorte. Måske er antallet af skader også faldet.

Grunden er nok den enkle at husskaden sørger for at forhindre duerne og de andre fugle i at få unger nok, idet de henter æggene og æder indholdet. Herved er der i øvrigt ikke nok til at vedligeholde bestanden af skader – hvilket ikke gør noget. Jeg foretrækker duer (trods larm) og solsorte.

Problemstillingen illustreres på billedet:

Skadevirkning

6 Svar til Skadevolder

  1. Stegemüller april 20, 2013 at 20:44 #

    Naturen kan være nådeløs. Hvor er det trist at se. Jeg kan godt forstå du foretrækker solsortene og duerne.

    • Jørgen april 21, 2013 at 10:15 #

      Naturen har vel sine nådeløse naturlove at fungere efter, men som det kan ses af Farmers efterfølgende kommentar, har han taget 4 skader ud af omløb. Så er der færre til at stjæle dueæg.

  2. Farmer april 21, 2013 at 00:04 #

    Der er desværre for få, som gør noget ved det.
    Det er faktisk lovligt at fange skader i fælder om foråret frem til 16. april.
    Jeg nåede at fange 4 skader i år. Det er spændende. Skulle jeg på mine gamle dage ikke længere evne at skyde, ville jeg koncentrere mig 100 procent om fældefangst. Det er facinerende.
    læs evt. mere her:

    http://www.jaegerforbundet.dk/page651.aspx?recordid651=1111

    • Jørgen april 21, 2013 at 10:17 #

      Det er en vigtig information, at det er tilladt at fange skader til Dronningens fødselsdag og det er glædeligt at 4 er forsvundet ved din indsats. Jeg er ikke sikker på jeg ville have lyst til at dreje halsen om på en skade – med mindre aflivningen altså foregår på anden vis.
      Tak for linet.

      • Farmer april 22, 2013 at 06:38 #

        Ja, jeg river hovedet af dem. Det er det mest humane i en situation, hvor man har dem i hånden alligevel. Pas i øvrigt på, at de ikke napper, for de har et ret kraftigt næb.

        Det nytter ikke at sætte dem ud et andet sted. De har en noget nær en brevdues evner i forhold til at finde tilbage, og har de først været i fælde een gang, får vi dem aldrig i en fælde igen.

        • Jørgen april 22, 2013 at 07:10 #

          Jeg tror nu jeg vil lade naturen gå sin gang her. Det nye var at det er tilladt. De øvrige fugle synes at lære lidt opfindsomhed og på den måde får de alligevel nogle unger.

Skriv et svar

Drives af WordPress. Designet af Woo Themes