Slattenpatten og hendes døtre

Kender du Slattenpatten og hendes døtre?

Halloween P1040059Hvis ikke kan de findes på Axeltorv i Næstved. Jeg var der en tur i efterårsferien, og umiddelbart kunne jeg ikke huske den skulptur, der stod på torvet.

Den fangede min opmærksomhed samtidig med at en hestevogn med to kutteklædte personer, der reklamerede for Halloween, kørte forbi. Det ledte, ganske uretfærdigt, mine tanker om skulpturen videre i den retning.

Et par billeder af nogle detaljer blev det til – det må være hendes døtres ansigter.

Slattenpatten og hendes døtreSlattenpatten og hendes døtreSlattenpatten og hendes døtre

Skulpturen er af Bjørn Nørgaard, og inspirationen til den stammer fra en ellekvinde, der bærer prædikestolen i Vejlø kirke. Der er mere at læse om trolde på Næstved-egnen, herunder om Slattenpatten, ved at følge dette link til troldesiderne.

Der er en mere omfattende fortælling at læse på Slattenpatten.dk, men for et øjeblik siden virkede linket ikke, derfor skal man måske stadig denne genvej.

Jeg tog et enkelt billede af helheden.

Slattenpatten og hendes døtre

Således lærtes noget nyt om kunst i det offentlige rum denne efterårsdag 2012.

, ,

4 Svar til Slattenpatten og hendes døtre

  1. Ellen oktober 25, 2012 at 08:06 #

    Jahh. Johhh. Interessant. Det er jo altid rart at lære noget nyt, og jeg havde aldrig hørt om kvinden med det herlige navn – man var lidt mere bramfri før i tiden 🙂
    Efter at have læst alt om Slattenpatten via dit link, synes jeg ikke, at skulpturen udtrykker andet end uhygge og slet ikke den humor, BN selv kan se, gennemsiver sagnet om den mytiske kvinde.
    Men det er nok kun mig … jeg er i forvejen ikke begejstret for Nørgaards kunst, så jeg er farvet og ikke særlig objektiv.
    Er man mon nogensinde det, når det gælder kunst?

    • Jørgen oktober 25, 2012 at 09:10 #

      Det må stadig indrømmes, at jeg ikke havde meget blik for helheden, men især de voldsomme detaljer. Humoren kunne måske være udtrykt ved at hun var afbiledet løbende over torvet, hvorved sagnet måske mere havde været udtrykt. I øvrigt synes jeg Broby-Johansen fint skildrer hvad det drejer sig om.
      Er ikke alle oplevelser subjektive? Selv lægers “objektivt”.

  2. Donald oktober 26, 2012 at 13:28 #

    Det er vel godt at der sker noget, godt at Næstved har fået kunst på torvet og happening-hestevogn. Men af én eller anden grund er jeg lidt skeptisk ved sådanne ting, træg, konservativ, modstræbende 🙂

    Heldigvis er der lyspunkter! Selv om den mangler humor, den BjørnNørgaardske skulptur, så ser den spændende ud – ansigterne er morsomme og udtryksfulde.

    • Jørgen oktober 28, 2012 at 12:49 #

      Ja, det er godt der sker noget – både stationært og forbikørende. Jeg er enig med din skepsis, hvis den angår køretøjet. Ansigterne på skulpturen lever sandelige ikke op til det aktuelle skønhedsideal og ungdomsdyrkningen, men der er drøn på udtrykkene.

Skriv et svar

Drives af WordPress. Designet af Woo Themes