Slidt op og efterløn

Hvorfor kan folk ikke få efterløn, når deres job har slidt dem op?

Det spørgsmål blev hængende i hukommelsen. Spørgsmålet blev stillet på reklamesøjler på en eller flere stationer. Af en fagforening.

Jeg var på en længere rejse med S-tog, og havde følgelig tid til at besvare det. Ikke at det er relevant at besvare det, for spørgsmålet er vel et led i en politisk kampagne.

Men – hvis jobbet har slidt folk op, er de ikke, og har ikke været, berettiget til efterløn. Årsagen er, at er man slidt op, har man ingen arbejdsevne. Og forudsætningen for at få efterløn er, at man har en arbejdsevne og er i arbejde den dag man kan opnå efterlønsbevis.

Hvis man ikke er slidt op, men slidt, har man en arbejdsevne. Om den rækker til til arbejdsmarkedets krav er ikke til at vide, men holder man den gående og er i arbejde til den bitre ende, kan man vel få efterløn efter de gældende regler – til den bliver afskaffet.

Eller har jeg ikke fattet en brik?

, ,

3 Svar til Slidt op og efterløn

  1. Ellen maj 27, 2011 at 08:54 #

    Jeg er ganske enig i dine betragtninger, men selvfølgelig har vi da ikke fattet en brik.
    Fordi selv om man hverken er slidt op, ud eller ned, og man ikke har benyttet sig af efterlønsordningen, kan man alligevel ikke få det beløb udbetalt, som man var blevet lovet.
    Men det har du jo hørt alt om…

  2. Jørgen maj 27, 2011 at 10:54 #

    Ja, det har jeg. Det var som tidligere udtrykt noget særpræget, at man ikke oplyse om den begrænsning så den er utvetydig klar. Her prøver jeg blot at sige, at jammeren om efterløn ikke har at gøre med muligheden for at få den, jvf. kravet til erhvervsevne.

  3. Henrik Blunck maj 31, 2011 at 11:57 #

    Der er vel også et dobbelt problem i hele debatten. En undersøgelse påpege, at folk i 55-års alderen drømmer om pensionsalderen, men derimod bliver i tvivl om nogen får brug for dem når de går på pension – allerede i 60 års alderen skifter folks “lyst” til at trække sig ud af arbejdsmarkedet.

    En ting jeg absolut ikke forstår, for hvis ens liv er indholdsrigt må det da være en fornøjelse at kunne hellige sig familielivet, nyde børnebørnene, blogge lidt, tage spændende fotos, rejse, skrive (og læse) bøger m.v.

    Hvorfor skulle det blive kedeligt at gå på efterløn og/eller lade sig pensionere tidligt?

    Min afvisning af efterlønnen, da jeg skulle træffe et valg, var at jeg ikke troede denne ville eksistere når jeg en dag blev “gammel nok” til at nyde godt af den. I en alder af 38 er det ret tydeligt, at de politiske kræfter i mange partier arbejder imod denne ordning, så satsningen var ikke helt skæv.

    Jeg har valgt i stedet at satse på kapitalpension, og med den ordning bestemmer jeg helt selv, og kan – medmindre lovgivning ændres – lade den komme til udbetaling om lidt under 22 år, den 14. april 2033. Eller lade den stå indtil den dag jeg synes det er på tide at introducere vin- og whiskyrejser. 🙂

Drives af WordPress. Designet af Woo Themes