Smuttur til Amsterdam

Miniferier er ikke det værste man har. Og der er svært mange muligheder. Med flyver lidt længere væk, med bil lidt kortere.

Man kan naturligvis læse miniferierejsebureauernes til tider løjerlige anprisninger af herlighederne, men man kan også se om man kan finde nogle blogskrivere, der beretter om deres egne oplevelser på deres smutture eller miniferier.

Skulle du have overvejet en tur til Amsterdam – eller har du lyst til at finde ud af om det er noget for dig – kan jeg anbefale et smut til bloggen Mellem himmel og jord, hvor Jan D. skriver spændende indlæg om bl.a. kunst, og altså om en smuttur til Amsterdam i februar. Det er et langt indlæg, men det forekommer at være et must, hvis man vil vide noget om bl.a. kunst og musik i Amsterdam.

Du finder historien på Mellem himmel og jord her.

14 Svar til Smuttur til Amsterdam

  1. Ellen februar 28, 2014 at 18:58 #

    Blogland har inspireret os til flere af vores rejser – og jeg tror da også, det sommetider går den anden vej også.
    Jeg ville gerne se Holland i tulipansæsonen – så kunne man jo snuppe Amsterdam med i købet 🙂

    • Jørgen februar 28, 2014 at 19:08 #

      Det tror jeg også. Vekselvirkning er godt. Inspiration er det også.

  2. Donald februar 28, 2014 at 19:29 #

    Ja, jeg har lyst til at tage til Amsterdam – og London, Paris, Hamburg, Bremen, Dortmund, Aachen, Köln, Stockholm, Oslo, ja, sågar “bare” Kristiansstad, og mange flere steder, men jeg har bare ikke råd til ret meget. Måske er det derfor jeg i den grad nyder en tur til Helsingør og Helsingborg. 🙂

    I Amsterdam ville jeg ud over folkelivet glæde mig over gadeorgeler (findes de stadig?) og kunstmuséerne, caféer og måske vand og sand ved Groniingen. Desuden har jeg oplevet nogle af de ældste inddæmninger nord for Amsterdam, hvor der er stier og rastepladser, som er meget smukke steder – i godt vejr 🙂

    • Jørgen februar 28, 2014 at 19:42 #

      Så må man tage på tur i blogland – og glæde sig over de muligheder man har. Det er stadig ikke et spørgsmål om hvor eksotiske steder man har været, men om hvad man oplever hvor man er.

  3. Madame februar 28, 2014 at 19:41 #

    Det lyder spænende – jeg kendte ikke bloggen Mellem himmel og jord – tak for din abefaling! Jeg har kun været i Amsterdam én gang, men kommer gerne igen.

    • Jørgen februar 28, 2014 at 19:46 #

      Ja, det gør det – og kan man få billet til Concertgebouw kan man høre Thomas Brændstrup spille. Han er søn af Bodil Brændstrup, som jeg har henvist til nogle gange.

  4. Eric februar 28, 2014 at 20:27 #

    Amsterdam står på listen over muligheder for netop en smuttur. Vi var der i 99, og det er sikkert stadig en dejlig by. Netop Amsterdam er ikke blevet mindre interessant, nu hvor KLM flyver dertil direkte fra Aalborg. Vi så også Van Gogh-museet, men sjovere var kattemuseet, http://www.kattenkabinet.nl/ 🙂

    • Jørgen marts 1, 2014 at 08:42 #

      Man kan nå meget på smutture fordi man indstiller sig anderledes og det er smart at man kan flyve direkte fra sin hjemby. Gislev rejser er begyndt at flyve fra Roskilde Lufthavn, hvilket er interessant. Tak for linket til kattemuseet.

  5. Stegemüller februar 28, 2014 at 20:52 #

    Super, at du nu har fået byttet lidt rundt på elementerne, og dermed har rykket kommentarerne opad! Det fungerer altså bedre.

    Det kunne faktisk være fint med en smuttur til Amsterdam, men jeg skal jo passe mine ansøgninger og det job, jeg forhåbentlig snart skal starte på, så smutture mv. må vente lidt.

    Jeg ser det så tit: Nogle skriver, at de skal et eller andet syed hen og efterlyser på bloggen gode rejsemålstips, og vupti det vælter frem med gode spisesteder, fine museer, busruter osv. Også i denne sammenhæng er internettet genialt.

    • Jørgen marts 1, 2014 at 08:56 #

      Enig i at ændringen er en fordel, men jeg kunne pludselig ikke se Pias efterfølgende kommentar. Den er havnet under kommentarfeltet. Hvorfor ved jeg ikke, men det ordner sig vel. Smutture må tages når mulighed er. Google kan godt lide man giver informationer andre kan benytte.

  6. jan.t.dresler februar 28, 2014 at 22:58 #

    Hej Jørgen.

    Tak for linken/henvisningen til min blog Mellem himmel og jord (http://muligheder.blogspot.com)

    Som jeg har skrevet i min kommentar til din kommentar, så aner jeg ikke af at jeg har lavet nogen begrænsninger m.h.t. kommentarer ud over at man skal bruge et login af en art….og dette af hensyn til spammaskiner som du/I vel alle kender.

    Jeg har tidligere haft fri adgang til at kommentere men blev så træt af at skulle slette de der udenlandske maskin-automatiske udenlandske kommentarer så derfor login af en art.

    Jeg prøver en ny kommentarmetode fluks 🙂

    Du skriver iøvrigt at det er et langt indlæg om Amsterdam…..sorry, – jeg har det med ikke at kunne begrænse mig 🙂 Hvis du på min blog søger på byer som Paris, Berlin, Barcelona, New York, Washington, Gettysburg, samt USA og Skotland så finder du flere “ubegrænsede” rejseindlæg 🙂

    Nok om det.

    Og som sagt, tak for kigget.

    • Jørgen marts 1, 2014 at 10:48 #

      Det er helt klart ikke til at holde spam ud, når de ikke snuppes i et filter. Ændringen er fin.
      Vel er dit indlæg langt, men det er ikke for langt hvis man, som jeg skrev, er interesseret i de emner du skriver om. Så er det er must. Du skal sandelig ikke undskylde noget som helst, jeg skal derimod tænke over min sprogbrug.

  7. Pia februar 28, 2014 at 23:35 #

    Du har flyttet om siden jeg besøgte dig sidst 🙂 Dejligt at kommentarfeltet er flyttet op. I øvrigt kan jeg se, at nogen er hoppet fra din blog til min, for at læse den historie du linker til. De har dog nøjes med at læse, men det har man jo også lov til.
    De sidste par år eller 4 har vi talt om at holde ferie i Holland, men det er endnu ikke blevet til noget. Storbyer tiltrækker os ikke, men der kan jo være ting mam bare må opleve, hvis man er i nærheden.

    • Jørgen marts 1, 2014 at 09:00 #

      Meningen er at et tema skal fungere mest muligt brugervenligt – og jeg er da lidt spændt på at se, hvorledes jeg får det udviklet og opsat. Fint at nogle er kommet til din historie og jeg synes jo de skal kommentere hos dig. Jeg tænker den slags links som service til læserne.
      Her har vi ikke tænkt meget Holland, men det ser jo ud til man går glip af noget, hvis man ikke smutter dertil. Og der er jo ikke langt.
      Jeg skrev i min forrige kommentar at din kommentar var smuttet under kommentarfeltet, men det har nu rettet sig.

Drives af WordPress. Designet af Woo Themes