Solformørkelse

Dagen begyndte med nogenlunde klart vejr. Snart kom tågen. Derefter ret tungt overskyet vejr.

Der ville vist ikke blive nogen solformørkelse at se i dag.

Som barn så jeg en solformørkelse – gennem nogle lag sort-hvide negativer. Det gik fint. Jeg har stadig synet.

Kort efter den totale solformørkelse på Færøerne, som man kunne se den på TV, gik jeg ud et smut. Og sandelig om ikke der var en slags hul i skyerne. Solen kunne i alle tilfælde ses igennem dem. Fat i kameraet. Billederne er ikke noget at prale af, men man kan få et indtryk af, hvad det drejer sig om. En enkelt skade kom på tværs.

Solformørkelse

Skade

Skade

Solformørkelse

Solformørkelse

Solformørkelse

Solformørkelse

Det ser i øvrigt ud til at kameraet kunne trænge en smule til rengøring.

Alle billederne har fået en omgang “Jeg prøver lykken” i Picasa.

,

10 Svar til Solformørkelse

  1. Madame marts 20, 2015 at 17:26 #

    Du var heldig, at solen brød gennem skyerne!
    Det var spændende at følge solformørkelsen på DR2 og at se, månen dække solen på Færøerne! Her var der absolut intet at se – alt var gråt i gråt 🙂

    • Jørgen marts 20, 2015 at 20:28 #

      Ja, det var spændende at se mørket på Færøerne – og også at der var et kort glimt her, hvor briller ikke var nødvendige.

  2. Donald marts 20, 2015 at 21:36 #

    Det er fornemt – her kunne man også se solen gennem skyerne, et ret tykt lag, hvori den somme tider så rund ud fordi brydningen åbenbart var kraftig så der opstod en “halo”, en lysspredning. Jeg havde ellers opgivet, men min søn ringede og sagde at man kunne se den gennem skyerne, så jeg fo’r ud i haven og kiggede!

    Billedet af skaden skader ikke! Flot!

    • Jørgen marts 21, 2015 at 09:05 #

      Som du beskriver det, var det også her, men der var alligevel en vis vekslen i skydækket, der gjorde det muligt at få måneligheden frem.
      Tak.

  3. Ellen marts 20, 2015 at 23:07 #

    Vi oplevede lidt dunkelhed og ikke spor andet … dagen startede ellers så flot hernede, men både tåge og skyer dominerede inden klokken var formørkelse.

    • Jørgen marts 21, 2015 at 09:06 #

      Vi må tage det som det kommer.

  4. Pia marts 21, 2015 at 10:09 #

    Her, sydpå, så vi intet til solformørkelsen. Det var vekslende regn, tåge, grå og sol, men allermest gråt i gråt. Nu er solformørkelse heller ikke noget vi ville jagte, men var den der, nærmest lige uden for døren, så ville jeg selvfølgelig også se den.
    Billederne af skaden er godt skudt.

    • Jørgen marts 21, 2015 at 21:35 #

      Det har åbenbart været ret lokalt, hvad man kunne se. Der var klart vejr i Gedser, kunne man se på TV. De var lidt heldige, synes jeg.
      Tak for bemærkningen om skaden.

  5. Inge marts 21, 2015 at 14:50 #

    Jeg troede hele Sjælland var dækket af tungt og gråt skydække, og så viser det sig at man kunne se det lige syd for Roskilde..
    Flot at du fik fanget formørkelsen.

    • Jørgen marts 21, 2015 at 21:36 #

      Sådan illustreres det at verden ikke er retfærdig – og aldrig bliver det. Det var helt tilfældigt, at jeg gik ud i andet ærinde på netop det tidspunkt.

Skriv et svar

Drives af WordPress. Designet af Woo Themes